Analyse: CSC's lockout er tak for sidst til Prosa

ANALYSE: 9. februar 2011 var dagen, hvor uenighederne mellem CSC og Prosa brød ud i lys lue. 120 medarbejdere er nu lockoutet fra virksomheden og har fået besked på at aflevere nøglekort, computer, medarbejderbredbånd og andre medarbejdergoder.

Lockouten og Prosas modtræk ? strejke hos 40 andre CSC-medarbejdere ? er kulminationen på flere års uenighed mellem parterne. Konflikten har sin oprindelse tilbage i 2009, hvor CSC præsenterede Prosa for fem hovedkrav til overenskomstforhandlingerne:

1) Annullering af tryghedsaftale, der blandt andet sikrer de ansatte kompensation, hvis de bliver fyret.
2) Indførelse af funktionsløn, så overarbejde op til 45 timer ikke udløser ekstrabetaling.
3) En lønnedgang på 10 procent.
4) Den betalte frokostpause, visse fridage og en seniorordning skulle væk, så den samlede arbejdstid steg markant.
5) Afskaffelse af skalaløn og dermed automatisk lønregulering.

Enhver med en smule indsigt i dansk fagbevægelse og danske arbejdsmarkedsforhold ved, at hver eneste af CSC's fem hovedkrav i sig selv ville være nok til en tur på barrikaderne for at svinge de røde faner.

Det er meget muligt ? og måske ligefrem også sandsynligt ? at CSC har brug at gøre noget radikalt ved omkostningerne, så den danske virksomhed igen bliver lønsom. Efter en årrække med underskud og sager om it-skandaler må den danske del af gigantkoncernen føles som en klods om benet.

Men uanset om dette behov måtte være reelt og stort, så er den aktuelle konflikt et frontalopgør med de danske fagforeninger. Alene det faktum, at CSC var på banen med en lockout, før Prosa var nået så langt som til andet strejkevarsel kunne indikere, at CSC hele tiden gennem det to år lange forløb har ønsket konflikten.

Hypotesen understøttes af, at CSC og Prosa også i andre sammenhænge ikke skyr nogen lejlighed til at ryge i totterne på hinanden. Således har CSC i et langt slag måttet forsvare sig mod det, som Prosa har kaldt slavelignende ansættelsesforhold af indiske it-medarbejdere, som blev hentet til Danmark for at arbejde på konkrete it-projekter. Og i det lys kan den nuværende konflikt ses som en slags tak for sidst.

Derfor giver det mening, at CSC nu har lockoutet 120 medarbejdere. Det koster nemlig Prosa i omegnen af en million kroner hver eneste uge, og dertil skal lægges en tredjedel mere, når 40 Prosamedlemmer efter planen går i strejke den 28. februar.

Så trods de rituelle løfter om, hvor gigantisk Prosas strejkekasse end måtte være, er der en endelig dato på, hvornår fagforeningen ikke længere har råd. Og omvendt kan man ligefrem argumentere for, at CSC i bedste fald tjener penge på at lade Prosa 'aflønne' medarbejdere, der i firmaets øjne alligevel ikke er produktive.

Konklusionen er, at CSC har hjemmebanefordel. Jo længere konflikten løber, desto hårdere bliver Prosa presset på pengepungen. Og hvis man en gang for alle kunne få gjort op med det, der i moderselskabets optik må være tåbelige danske arbejdsmarkedsforhold, er det nok værd at bruge et par promille af omsætningen på det.