Analyse: Alphabet kan forhindre Google i at ende som Nokia

Google splitter sine vildere projekter ud i separate selskaber med Alphabet i toppen, og det kan ifølge CBS-forsker bringe innovationskraften tilbage.

Det er snart 20 år siden, at Google startede som et forskningsprojekt fra de to Stanford-studerende Larry Page og Sergej Brin. I dag er selskabet vokset til en mastodont af en søgemaskine med knap en halv billion kroner i omsætning og et hav af sideprojekter, der langtfra alle har noget til fælles med kerneforretningen i selskabet.

Læs også: Google-rokade: Hovedselskabet hedder nu Alphabet

Kontaktlinser, der kan måle dit blodsukkerniveau, et globalt netværk af balloner til at give trådløst internet til verdens fattigste, selvkørende biler og en virksomhed, der arbejder på at forlænge menneskets levetid. Alle er de eksempler på nogle af de ting, som er kommet ud af Googles omdiskuterede innovationsmaskine inden for de seneste par år.

Men det er langtfra alle projekter, der har været lige vellykkede. Det futuristiske Google Glass var måske lige futuristisk nok til den almene bruger, og nu er projektet lagt på hylden indtil videre. Ligeledes er det heller ikke gået efter planen med selskabets sociale medie Google+, der langsomt, men sikkert er ved at blive skilt fra Googles andre tjenester.

Og netop det at holde styr på en masse projekter, der stritter i hver deres retning, kan være en udfordring for en virksomhed som Google, der egentlig har baseret størstedelen af sin forretning på søgninger og dertilhørende reklame-tjenester.

Ved at skille de største sideprojekter fra Google og samle alle selskaberne under holdingselskabet Alphabet med Larry Page og Sergej Brin ved roret kan der opstå en sundere konkurrence mellem de forskellige grene af Googles tidligere projekter ifølge it-professor ved CBS Niels Bjørn-Andersen.

Google fortsætter stadig som det største selskab i Alphabet-konglomeratet og beholder ansvaret for de største tjenester som søgninger, reklamer, Android, apps og Youtube.

»Ved at skille sine services skaber Google intern konkurrence, så de kan klare markedsudfordringerne,« siger Niels Bjørn Andersen.

Den internationalt anerkendt teknologi-skribent Om Malik skriver det lidt mere direkte på sin blog:

»Det er en rettidig manøvre fra en virksomhed, som er blevet tyk og opsvulmet. Google er i dag kun en svag skygge af den modige iværksættervirksomhed, som ville simplificere websøgninger.«

Vil undgå at kæntre som overfyldt tankskib

Man skal ikke lede længe efter virksomheder, hvor innovationsevnen har lidt under, at organisationen er blevet for stor.

Tankerne bliver utvivlsomt ledt hen på Microsoft og især Nokia, hvor sidstnævnte efter sin storhedstid er blevet nødt til støt at sælge ud af de forskellige afdelinger for at holde skuden sejlende.

»Nokia er et godt eksempel på en virksomhed, der var kæmpestor, og hvor ledelsen ikke kunne overskue at have et ansvar for både et styresystem som Symbian, infrastruktur og en lang række andre tjenester. Det viste sig at være for stort et spænd for ledelsen,« siger Niels Bjørn Andersen.

Alphabet får ud over selve Google en lang række nye selskaber under sig. Det gælder bredbåndstjenesten Fiber, smart-termostaten Nest, det livsforlængende projekt Calico, sundhedsopfindelserne hos Life Sciences, det eksperimentelle værksted Google X samt investeringsselskaberne Google Ventures og Capital. Dermed er der også et større incitament for lederne af de enkelte selskaber til at gøre en forskel.

»Det gør, at topledelsen kan stille krav til lederne, som er lettere at måle på. Og så skaber det en større grad af frihed for den enkelte leder til at kunne udnytte alle forretningspotentialerne,« siger Niels Bjørn Andersen.

Omstrukturering for at holde på Googles nye direktør?

Mens nogle analytikere peger på, at omstruktureringen vil give de nye Alphabet-selskaber bedre muligheder for at fokusere på egne opfindelser, så er der også en helt anden og mere lavpraktisk årsag til det ifølge tyske Frankfurter Allgemeine.

Her lyder analysen på, at omrokeringen i bund og grund handler om at give den tidligere chef for Android, Chrome og Apps, Sundar Pichai, direktørposten for Google.

Han har tidligere været nummer to i selskabet og blandt andet været på tale som kandidat til Microsofts nye topchef, før Satya Nadella fik jobbet i februar 2014. Derfor har omrokeringen ifølge den tyske avis været en måde, hvorpå stifterne kunne tilbyde Pichai chefposten hos Google og dermed beholde ham i selskabet uden selv at træde helt ud af ligningen.

Pichai bliver af flere fremtrædende teknologi-medier beskrevet som en fremragende efterfølger til direktørposten. Men han har også noget at leve op til. For han skal fremover stå for at levere det overskud, som sikkert skal finansiere Alphabets ambitiøse projekter i mange år endnu.

Googles forretning bliver desuden udfordret på flere fronter af især Facebook: Det sociale medie ligger inde med langt mere vidtgående oplysninger om brugerne end Google. Samtidig er Facebook også blevet et forum for video-delinger, der kan ses som et angreb på YouTubes forretning.

Alt andet lige er forandringerne hos Google blevet modtaget positivt. Ikke mindst på børsen hvor selskabets aktiekurs steg med seks procent i kølvandet på nyheden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere