Amnesty lancerer global underskriftsindsamling for at få Snowden benådet

Illustration: Laura Poitras
Præsident Obama bør benåde whistleblower Edward Snowden, mener Amnesty International, der håber at overbevise præsidenten med verdensomspændende underskriftindsamling.

Det er snart sidste chance, hvis USA's præsident, Barack Obama, skal benåde verdens mest berømte whistleblower, Edward Snowden.

Nu satser menneskerettighedsorganisationen Amnesty International på en international underskriftsindsamling til at lægge et sidste pres på præsidenten, der til januar vil være forhenværende.

Underskriftsindsamlingen, der i dag bliver lanceret på et pressemøde i New York, opfordrer præsidenten til at fjerne udsigten til en fængselsdom på flere årtier til Edward Snowden, der har levet i eksil i Rusland, siden han i 2013 afslørede NSA’s massive masseovervågning.

Læs også: Snowden: Du bliver forrådt på nettet - brug Tor!

I et interview med The Guardian tirsdag har Snowden selv argumenteret for en benådning.

»Ja, der er love i bøgerne, som siger det ene, men det er måske derfor, magten til at benåde eksisterer - til undtagelserne, til de ting, der virker ulovlige på papiret, men når vi ser på dem moralsk, når vi ser på dem etisk, når vi ser på resultaterne, så virker det som nødvendige ting, som vitale ting,« siger han til det britiske medie.

»Den [amerikanske] kongres, domstolen og præsidenten ændrede alle deres politik som et resultat af afsløringerne. På samme tid har der aldrig været nogen offentlige beviser på, at nogle individer skulle være kommet til skade deraf,« fortsætter Edward Snowden.

Læs også: Instruktør om kommende Snowden-portrætfilm: Alle store filmstudier afviste os

Edward Snowden vil selv gæste pressemødet via videolink klokken 17.00 dansk tid, oplyser Amnesty.

»Edward Snowden handlede i offentlighedens interesse. Han indledte en af vor tids vigtigste debatter om statslig overvågning og gav startskuddet til en global bevægelse til forsvar for retten til privatliv i den digitale tidsalder,« siger Amnesty Internationals generalsekretær, Salil Shetty, i en meddelelse.

»At straffe ham for det sender et forkert signal om, at de, som bag lukkede døre overværer menneskerettighedskrænkelser, bør tie stille,« fortsætter han.

Læs også: Tidligere justitsminister: Snowden udførte en samfundstjeneste

Argumentet om, at Snowden handlede i offentlighedens interesse, vil ikke kunne bruges til hans forsvar, hvis han som ventet bliver tiltalt efter USA’s Espionage Act, der blev indført efter Første Verdenskrig, lyder det fra menneskerettighedsorganisationen.

»Ganske ironisk er det Snowden, som behandles som en spion, selvom hans modige handlinger afslørede, at den engelske og amerikanske regering ulovligt udspionerede millioner af mennesker,« påpeger Salil Shetty.

Læs også: NSA’s hemmelige base i England snager i wifi-signaler verden over

Amnesty har slået sig sammen med den amerikanske privacyorganisation ACLU, hvis direktør for privatliv og teknologi, Ben Wizner, også er advokat for Edward Snowden.

»Sager som Edward Snowdens er simpelthen grunden til, at muligheden for benådning eksisterer. Præsident Obama har muligheden for at anerkende en af de vigtigste sager om whistleblowing i nyere tid. I lyset af Snowdens meget konkrete bidrag til den globale demokratiske debat, burde vi takke ham, ikke straffe ham,« fastslår Ben Wizner.

Selv er Snowden optimistisk.

»Før eller siden tror jeg, at jeg vil ende hjemme igen.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Robert Voje

Jeg er ikke helt sikker på i hvilket omfang posts på dette forum kan påvirke gældende retssag, men min underskrift er også med. De der har underskrevet, for enkelheds skyld, vil I ikke gøre en thumbs up på den originale post fra Jimmy Frydkær i stedet for at starte en "+1/me too" serie.

Linken til Amnesty's underskriftssindsamling kan ikke overraskende findes i artikkelen som "underskriftssindsamling"

Så kan vi måske efterhånden se en version2 statistik med thumbs up/down

  • 2
  • 0
#3 Bent Jensen

Et konstant press for at få frigivet samvitighedsfangen, og frihedshelten Edward Snowden er altid på sin plads.

Tror ikke selv jeg have været så modigt, og rettænkende, med mange flere som ham have vi ikke set et Pol Pot eller Nazi regime.

Eller den helt utilstedeligt indbrud i vores privatliv. STASI og J. Edgar Hoover var amatør i forhold til hvad der sker nu.

Tums up :-)

  • 6
  • 0
#4 Heino Svendsen

Jeg er sgu lidt i tvivl :

Set med mine private øjne er Snowden en helt. Afslørede de grimme ting om USA og andre nationers overvågning af borgere etc.

Set med mine arbejdsmæssige / veteran øjne er Snowden en forræder : 1. Han har overtrådt reglerne for "Contractors" arbejde og dermed gjort livet mere surt for andre "Contractors". 2. Han har skadet et informationsindhentningsprogram, som potentielt kunne være til gavn for sikkerheden for en eller flere nationer.

( og det, at jeg på den personlige side på ingen måde bryder min om Amnesty International, gør det heller ikke bedre.. )

  • 1
  • 6
#5 Anne-Marie Krogsbøll

Heino: Tak for at dele dine overvejelser - modigt gjort. Men:

1) I mine øjne er Snowden (og andre) mere forpligtede overfor landets love og befolkning og overfor verdens befolkning end overfor "Contractors", som udøver magtmisbrug og er blevet en stat i staten. Der er jo tilsyneladende ikke andre måder at beskytte den demokratiske kontrol med efterretningstjenester end via "whistleblowing".

2) Eller som har været til skade for tilliden til staten, og som måske har været med til at optrappe konflikter og radikalisering - det er jo lidt en personlig vurdering, hvad man mest tror på der. Lidt a la Pinds sessionslogning - nogen vil mene, at det øger sikkerheden - andre vil se det som et skridt mod et totalitært samfund - som vel ikke kan prale af sikkerhed for de enkelte borgere?

Mht. Amnesty så har de bestemt fået lidt ridser i lakken på det seneste, men det gør ikke underskriftindsamlingen mindre relevant. Og Amnesty er vel stadig en af de få organisationer, som tager denne slags sager alvorligt?

Men det er godt nok en skam, at Amnesty benytter lejligheden til lige at snige nogle forudafkrydsede felter ind forneden, som handler mere om Amnestys marketingbestræbelser end om Snowdens benådning. Der kunne de godt lige have holdt deres sti ren og have ladet være med at udnytte situationen.

  • 6
  • 0
#6 Bent Jensen

Set med mine arbejdsmæssige / veteran øjne er Snowden en forræder

Du glemte ordrene "ulovlig og forfatningsstridigt" i din forklaring om hvad han har afsløret. Samt ting som løgn over for den lovgivende forsamling.

Mener du at man bare skal lyve over for folketinget som lovgiver, samt hjælpe lidt til, med opildning og betaling for terror, når der skal vedtages nye budgetter. For at få dem lidt lettere igennem.

Hvad har vi endeligt af kontrol over de penge som bruges på terrorbekæmpelse ikke bruges til alt for dyre julefrokost, dyre biler, og nye gamer PC ?

Så personligt synes jeg ikke det er svært, hvis man ellers har forstået problemstilling. Men hvis man arbejder for, eller med nogen af de ting, kan det nok være svært at turde støtte denne underskriftindsamling. Sådan hvis man vil beholde sin sikkerhedsgodkendelse. Det er jo så også et Demokratisk problem i sig selv,.

  • 10
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere