Amnesty: Facebook og Googles overvågning af milliarder er en systemisk trussel mod menneskerettigheder

Illustration: eskay lim, BigStock
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International opfordrer i en ny rapport regeringer til at kæmpe mod tech-giganters overvågningsbaserede forretningsmodeller.

Den måde, Facebook og Google tjener penge på, er ikke foreneligt med retten til privatliv, skriver menneskerettighedsorganisationen Amnesty International i en ny rapport.

Ifølge organisationen udgør de to tech-giganters forretningsmodel »en systemisk trussel mod en lang række rettigheder« såsom retten til privatliv, ytringsfrihed og ligestilling.

»For at beskytte vores centrale menneskelige værdier i den digitale tidsalder som værdighed, autonomi, og privatliv, skal der ske en radikal ændring af den måde, som Big-Tech fungerer på. Vi skal have et internet, som har menneskerettigheder i fokus,« siger Kumi Naidoo, som er generalsekretær for Amnesty International, i en pressemeddelelse.

Regeringer bør gøre op med forretningsmodellen

Amnesty påpeger i rapporten, at de to virksomheder Google og Facebook har banet vejen for, at andre, mindre virksomheder baserer sig på overvågning for at tjene penge

Organisationen opfordrer regeringer verden over til at gøre op med den type forretningsmodel.

Det skal de ifølge Amnesty blandt andet gøre ved at håndhæve love om databeskyttelse effektivt og forbyde, at selskaber som Facebook og Google kræver brugerens accept af indsamling af data, før brugeren kan benytte sig af tjenesten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Måske er der lys for enden af tunnellen (og måske er det ikke bare forlygten på et imodkørende fragttog), når vi nu ser flere og flere langt udenfor "ekkokammeret" utvetydigt dele følelsen af, at der altså snart skal til at ske noget.

Det giver mig grund til optimisme.

Og så går luften i nogen grad ud af ballonen, når man søger ind på Amnestys pressemeddelse, og først ser cookie-deklarationen (som er en brøkdel af statsradiofoniens, bevares), og derfor kan se, at der blokeres requests til hhv. Google og Facebook.

Der er stadig lang vej igen.

  • 9
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

"menneskerettigheder"? De er jo administrativt afskaffede herhjemme for længst - i seneste vækstplan, effektiviseringsrunde, skumle underhåndsaftale mellem vore beslutningstagere og overvågningskapitalister og andre tech- og medicinalgiganter.

Menneskerettigheder, det billige skidt - den slags har vi ikke råd til i vort toptunede digifikserede totalitære "1984". Spørg bare regeringen - menneskerettigheder - tøhø - hvor pinligt og out of touch med virkeligheden kan man være? Menneskerettigheder er fra nu af de totalitære rettigheder, som vore magthavere har tiltaget sig over os andre mennesker. Nogle mennesker har rettigheder over andre mennesker - naturens orden. Nogen er mere lige end andre...

Og uden de irriterende universelle menneskerettigheder, som indtil nu har spændt ben for os på alt for mange områder, kan man vel heller ikke tale om korruption? De privilegerede har vel ret til at udnytte deres privilegier til at råde over andre menneskers liv maksimalt? Hvad er der galt i det? Hokus Pokus så er den ged barberet - Danmark er stadig et af verdens mindst korrupte lande - nu uden menneskerettigheder... Men husk, at forsøgsdyr også har rettigheder (indtil videre) - så måske er det Dyreetisk Råd, vi skal have på banen her?:
www.trialnation.dk

(PS: I mine øjne har vi nu et korrumperet magtlag - ikke nødvendigvis juridisk (de laver jo meget bekvemt selv lovene), men i betydningen, at de har mistet respekten for andre menneskers fundamentale rettigheder og for frihedsprincipper, og opfatter sig selv som hævet over det ikke-magthavende lag. Det er i mine øjne korrupt - Sorry, jeg bliver nødt til at sige det, som jeg ser det: Korrupt!)

  • 2
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

... hjælp mig!

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/facebook-giver-penge-til-skoler-...

Overvågningskapitalisterne bestikker sig vej ind i vores samfund. Hvordan kan det kaldes andet? Og hvordan kan det gå til, at de får lov?

Disse giganter er under anklage overalt i verden for at snyde, krænke retten til privatliv, og omgå love og undgå skat. Hvordan kan det gå til, at vore beslutningstagere herhjemme vælger at samarbejde med dem? Jeg kan simpelthen ikke forstå det.

  • 3
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere