Amerikanske sundhedsmyndigheder udvikler corona-chatbot med Microsoft

Illustration: Microsoft
Microsofts Azure cloud-services er blevet brugt af de amerikanske sundhedmyndigheder til at udvikle en chatbot, der skal hjælpe amerikanere med at afgøre, om de har brug for hjælp.

De amerikanske sundhedsmyndigheders Centers for Disease Control and Prevention, CDC, har brugt Microsofts 'Healthcare Bot' til at udvikle en chat-bot, der skal hjælpe amerikanerne med at afklare , om de har symptomer på Covid-19, og om de skal søge lægehjælp.

Det skriver The Verge.

Det er blevet til Coronavirus Self Checker bot, der baseret på en række spørgsmål, der bygger på CDC-retningslinjerne for coronasymptomer og risikofaktorer, foreslår, hvordan amerikanske borgere skal reagere, hvis de har et eller flere symptomer.

Chatbotten kører på Microsoft Azure, men det er myndighederne, der ejer og vedligeholder den.

Det betyder ifølge Nextgov, at brugernes data ikke bliver delt med Microsoft.

Giver ro til ”de bekymrede raske”

Folk, der ikke er blevet meget syge eller som ikke er i en af risikogrupperne, men som er meget nervøse for sygdommen, bliver i USA omtalt som ”the worried well”, altså de bekymrede raske.

Det er ifølge The Verge dem, botten er henvendt til og skal give dem forvisning om, at deres symptomer ikke er farlige.

Botten giver generelle svar såsom ”bliv hjemme og pas på dig selv” eller ”Ring 112” (i USA 911).

Den henviser til de lokale sunhedsmyndigheders hjemmesider, hvor brugerne kan finde mere information om sygdom og smittespredning, men den henviser ikke til, hvor man kan blive testet.

Ifølge The Wall Street Journal er botten allerede nu online i ni sundhedssystemer.

Håbet er, at botten vil lette trykket på tele-konsultationer og linjer til nødopkald.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere