Amerikanske senatorer bremser lov med afgørende betydning for ny Safe Harbour-aftale

21. januar 2016 kl. 08:595
Senatet i USA har udskudt afstemningen om en lov, der kan få afgørende betydning for de tidspressede forhandlinger om en ny data-udvekslingsaftale mellem USA og EU.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Senatet i den amerikanske Kongres har udskudt afstemningen om den såkaldte ‘Judicial Redress Act’, som skal give europæiske borgere mulighed for retsforfølgelse af amerikanske myndigheder, der ikke overholder borgernes ret til databeskyttelse.

Det skriver Reuters.

Loven, der skulle have været til afstemning i Senatet i dag, torsdag, har været udråbt som en vigtig brik i at genoprette tilliden til amerikanernes omgang med persondata, efter at EU-domstolen sidste år kendte den såkaldt Safe Harbour-aftale for juridisk ugyldig - blandt andet begrundet med NSA’s omfattende adgang til store amerikanske it-virksomheders databaser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De store multinationale it-virksomheder med mastodonter som Google, Apple og Microsoft i spidsen har i offentligheden givet udtryk for, at udveksling af data på tværs af Atlanten er fuldstændig afgørende for, at deres forretninger kan fungere.

Derfor presser lobbyister i øjeblikket på hos lovmagere i EU og Washington for at få en ny rammeaftale sat op mellem de to kontinenter, da den tre måneder lange overgangsperiode, hvor virksomheder er fredet for repressalier fra databeskyttelsesmyndigheder i EU, udløber ved udgangen af januar.

Alt tyder på, at en færdig erstatning for Safe Harbour ikke vil være klar til den tid, men de europæiske datatilsyn vil mødes i Bruxelles den 2. februar, hvor det forventes, at en mere konkret plan for den fremadrettede udveksling af persondata vil blive fasttømret.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
21. januar 2016 kl. 20:59

Få dog en rygrad og hiv fiberen til USA i en solid måned, vi er ikke til for USA og de er ikke til for os opfør jer ordentligt eller skrid.

USA's klamme lobbylister er jo alle steder, som at lobbylisterne fik ændret lokal lov i Sverige for at give USA bedre muligheder for overvågning i et fremmed land.

Jeg venter bare på den dag hvor EU sender en bøde afsted til et firma i USA på en solid milliard $ for w/e. Hvorefter dette firma går til USA's regering og de vender sig om og siger, "Kære EU, husk nu ligeeee hvem der ejer jeres energi net mm i de forskellige EU lande, just saying. With love your long term 'friends' USA".

3
21. januar 2016 kl. 18:05

De kan ikke trække Terror kortet her da Vesteuropæiske regering jo selv er interesseret i at bekæmpe denne. Og derfor formodes at overvåge det som skal våges.

Lad os bare få lukket fibrene helt til USA, så kan Senatoren se om han kan trække armen om på på ryggen af nogen som ikke har noget at levere mere.

Vi har ikke brug for USA i det her. Data kunne nemmere, bedre og billige ligge i de Norske eller Svenske fjelde (eller viborg). Så lad os bare få lukket helt ned.

2
21. januar 2016 kl. 12:37

Kan nogen gennemskue, om IBM's Watson Health, som er ved at snige sig ind i det danske sundhedsvæsen, har noget i klemme i forhold til dette? Som jeg har forstået det, er ambitionen med denne vel at dele sundhedsdata stort set over hele verden - men jeg ved ikke, om det går under en anden lovgiving, når der er tale om helbredsdata, som evt. opbevares i en privat firmadatabase, som Watson Health vel er, i hvert fald så længe Novo anvender den? Måske vil den ændre status, hvis den får møvet sig ind i det offentlige sundhedssystem?

Jeg frygter i hvert fald, at med mindre EU virkeligt får holdt fast i denne sag, så er vore helbredsdata også på vej til USA.

1
21. januar 2016 kl. 12:23

Senatet har vel behov for at afpresse de store firmaer for et eller andet. De firmaerne i vid udstrækning blank har afvist diverse bagdøre og at give myndighederne adgang til krypteret data (i det mindste i det offentlige debatforum) har senatet vel behov for at etablere en eller anden form for magtbalance ved at true firmaerne på deres forretningsmodeller.

Det spændende bliver så om EU kommissionen, EU domstolen eller EU parlamentet rent faktisk tør tage udfordringen op. Parlamentet gør nok, men de har nok ikke så meget at skulle have sagt i den forbindelse andet at de kan lægge pres på EU kommissionen.