Amerikanske politikere kræver opsplitning af tech-giganter

Illustration: GD Arts, BigStock
I en ny antitrust-rapport peger flere amerikanske politikere på, at de amerikanske tech-giganter som Amazon, Google og Facebook bør blive splittet op.

En ny antitrust-rapport fra amerikanske politikere peger på, at flere amerikanske tech-giganter har misbrugt deres centrale positioner på markedet, og at de derfor bør splittes op.

Det skriver The New York Times.

Rapporten er lavet af et underudvalg til retsudvalget i Repræsentanternes Hus i USA. Den 449 sider lange rapport har været 16 måneder undervejs, og den tager Amazon, Apple, Facebook og Google under lup.

Rapporten peger blandt andet på, at giganterne har misbrugt deres position ved at diktere priser og regler for handel og reklamering. Derudover konkluderer rapporten, at de store virksomheder bruger deres platforme i form af eksempelvis app-butikker eller salgsplatforme til at styre og kontrollere andre virksomheder.

Bliver kritikpunkterne om at splitte virksomhederne gennemført, vil det ifølge avisen være et af de mest drastiske indgreb i amerikansk monopollovgivning i nyere tid.

Hos Techgiganterne selv møder rapporten modstand. Blandt andet erklærer Apple sig uenig i konklusionerne og henviser til, at det er udviklerne selv, der har størst glæde af Apples økosystem. Hos Amazon peger man på, at rapportens anbefalinger vil skade den fri konkurrence.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Gert Agerholm

Microsoft blev i 90'erne endda dømt ved en domstol til at skule opsplittes, men Bush regeringen kom på andre tanker, så det skete aldrig.

Sagen den gang var efter min mening i endnu højere grad "misbrug" af monopol. Microsoft udnyttede deres position med hensyn til styresystemer for at komme ind på Office markedet. OS og Office skulle derfor opsplittes i 2 adskilte firmaer, hvilket aldrig skete.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere