Amerikanske myndighed har bedt Apple eller Google om at åbne telefoner 63 gange

2 kommentarer.  Hop til debatten
Den netop overståede sag mellem FBI og Apple er langt fra første gang, en føderal myndighed har bedt en telefonproducent om adgang til en bestemt telefon i USA. En interaktivt kort påviser indtil videre 63 tilfælde.
31. marts 2016 kl. 08:35
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Indtil FBI med hjælp udefra selv knækkede koden til den måske mest omtalte iPhone nogensinde, havde Apple hårdnakket nægtet at hjælpe med at bane vej til telefonens indhold, hvorfor det hele endte i en retssag under stor mediebevågenhed.

Men det var bestemt ikke første gang, en amerikansk myndighed havde bedt en telefonproducent om hjælp.

Faktisk er det indtil videre sket hele 63 gange, at Apple eller Google er blevet bedt om hjælp af en føderal myndighed, der ville have adgang til indhold på en telefon. Derudover er der 13 tilfælde, hvor detaljerne omkring henvendelsen er uklare eller som stadig er i gang.

Det skriver The American Civil Liberties Union (ACLU) i et blogindlæg. ACLU er en non-profit organisation, som har til mål at beskytte privatlivets fred og den enkeltes rettigheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med til blogindlægget hører et interaktivt kort, som altså indtil videre har plottet 63 tilfælde ind. Men tanken er, at kortet vil blive opdateret i takt med at der vil komme flere henvendelser til Apple eller Google fra en myndighed.

Sagerne handler ifølge ACLU primært om narkorelaterede forbrydelser.

Gammel lov bag ny trend

Alle 63 sager har den såkaldte ‘All Writs Act’ som motor. Det var også den lov, som FBI i den netop overståede sag mod Apple, forsøgte at gennemtrumfe.

Loven stammer fra 1789 og giver domstole bemyndigelse til at udstede ordrer, der er nødvendige for at håndhæve andre retslige ordrer eller beslutninger. ACLU mener, at myndighederne fortolker loven til at tvinge virksomheder som Apple og Google til at bryde deres egne sikkerhedsprotokoller og udlevere personfølsom data til myndighederne.

»FBI vil have dig til at tro, at de kun vil bruge ‘All Writs Act’ i ekstraordinære tilfælde for at tvinge teknologivirksomheder til at hjælpe med at låse telefoner op. Det viser sig imidlertid, at den slags bestillinger er blevet ret ordinære,« skriver ACLU i indlægget.

Blandt de 63 sager, som daterer sig så langt tilbage som 2008, er det dog ikke kun FBI, der har søgt om adgang. Også myndigheder som U.S. Secret Service, Drug Enforcement Administration (DEA) og Bureau of Land Management har søgt adgang til data på en telefon hos enten Apple eller Google.

Se kortet her.

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
31. marts 2016 kl. 16:08

Jeg ved ikke hvorfra tallene kommer og jeg tvivler på at nogen har et samlet overblik. Men at sagen skulle have drejet sig om blot en telefon – er der vist ikke nogen som tror på.

Læs denne artikel hvor en distriktsanklager siger at han har 155-160 iphones som ”afventer” FBI-Apple sagen. http://europe.newsweek.com/apple-encryption-crime-428565?rm=eu

1
31. marts 2016 kl. 12:39

At de har forsøgt 69 gange uden at få lov, eller hvad?