Amerikansk regering forhindrer Intel i at opgradere kinesisk supercomputer
Den amerikanske chipproducent Intel er blevet frataget en stor ordre af sin egen regering. Den amerikanske regering tør nemlig ikke lade firmaet skibe en stor sending af tusindvis af Xeon-chips til Kina af frygt for, at de vil indgå i landets forskning i atomvåben, skriver BBC.
Intel havde søgt om en eksporttilladelse til titusindevis af Xeon-chips med den kinesiske regering som kunde. Chipsene skulle blandt andet bruges til at opgradere verdens hurtigste supercomputer, Tianhe-2, så den kunne hæve sin regnekraft til over 110 petaflops (110 x 10^15 beregninger i sekundet, red.).
Men den amerikanske regering henviste til, at i alt fire af de tiltænke destinationer var forskningsfaciliteter, der er under mistanke for aktivitet inden for atomvåben-teknologi, og dermed ville handlen være i strid med USA’s eksportregler.
Sideløbende har Intel en kontrakt med den amerikanske regering om at bygge en supercomputer til en værdi af omkring halvanden milliard kroner.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.