Amerikansk regering bandlyser brugen af Huawei-produkter blandt myndigheder

Illustration: Veja/Bigstock
Forbuddet mod brugen af produkter fra Huawei blandt amerikanske myndigheder skyldes ifølge Det Hvide Hus sikkerhedsmæssige hensyn.

Den amerikanske regering er klar til at forbyde brugen af Huawei-produkter til arbejdsbrug blandt ansatte ved de amerikanske myndigheder landet over. Forbuddet gælder både fysisk udstyr, som eksempelvis telefoner, og tjenester fra den kinesiske tech-gigant.

Det skriver Techcrunch.com.

Det Hvide Hus fortæller, at sikkerhedsmæssige hensyn til den amerikanske stat er årsagen til, at man vælger af isolere Huawei fra de amerikanske myndigheders arbejdspladser. Den amerikanske regering er bekymret for, at udstyr og tjenester fra den kinesiske tech-gigant kan bruges til spionage på vegne af den kinesiske regering. Udover Huawei er de kinesiske firmaer ZTE, Hytera og Hikvision bandlyst af samme grund.

Huawei har længe insisteret på og står fortsat ved, at man hverken vil eller er i stand til at spionere på vegne af den kinesiske regering, men kritikere holder fast i, at amerikanske data vil være i fare for kinesisk overvågning ved brug af produkter og tjenester fra Huawei.

En talsperson fra Huawei har udtalt, at man ikke er overrasket over forbuddet fra den amerikanske regering, der træder i kraft den 13. august, og at man fra Huaweis side fortsat vil appellere bandlysningen ved højesteret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere