Amerikansk præsidentkandidat vil have Silicon Valley til at lette på krypteringen

Den aspirerende republikanske præsidentkandidat Jeb Bush mener ikke, der findes beviser for, at NSA har krænket amerikanernes privatliv.

Repræsentanter fra snart sagt alle store politimyndigheder lægger ikke skjul på, at de begræder tech-industriens reaktion på afsløringen af NSA-overvågningen med at oppe sikkerheden for deres kunder.

Læs også: Homeland Security trygler virksomheder om at dæmme op for kryptering

Nu melder tidligere guvernør og nuværende håbefuld præsidentkandidat for republikanerne Jeb Bush sig også i koret med en særdeles markant udmelding.

Bush mener således, at der findes en balance mellem privatlivsrettigheder og muligheden for, at efterretningstjenester som NSA kan passe deres arbejde på en meningsfyldt måde - og ifølge ham er den balance de seneste år blevet forskubbet i en uheldig retning.

Læs også: Tech-giganter sender 'kraftig opfordring' til Obama om ikke at lovgive imod kryptering

Det sagde han ifølge Ars Technica fra talerstolen til et officielt arrangement tirsdag og påstod tilmed, at der ikke findes beviser for, at NSA’s masseindsamling forbrød sig mod privatlivets fred.

Han pointerede, at samarbejdet mellem tech-industrien og lovmagerne i Washington burde styrkes, og konkluderede fra talerstolen, at der var behov for at finde ‘en ny ordning’ med it-giganterne i Silicon Valley.

Læs også: Europol advarer teknologi-virksomheder mod udbredelse af kryptering

Dermed lægger han sig ud med holdningerne hos sin partifælle og modkandidat til den republikanske præsidentkandidat-post Rand Paul, som notorisk er kendt for at forsvare privacy. Rand Paul spillede hovedrollen i Kongressen, da forlængelsen af den kontroversielle Patriot Act-lov blev forhindret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Bent Jensen

Stoler heller ikke på Appel, MS, og Googles kryptering, vil maksimal bruge dem som et lag extra.

Vil kun stole på et Open source program uden indblanding fra Engelske og Amerikanske firmaer. Bruger stadig TC med største ro.

Men kan da god forstå at det er træls, at industrispionage og roden i privat livets fred er blevet så besværligt.

  • 3
  • 1
#6 Bent Jensen

Nu talte jeg om kryptering programmer, men bruger flere forskellige OS, samt også noget i skyen. Men sus, hvis jeg ikke taler om det, så forbliver det hemmeligt og sikkert :-)

Bruger mest forskellige linux versioner, det holder sikkert hacker fra døren, sammen med en god FW og rimeligt fornuftigt adfærd. Hvis en seriøs efterretningstjeneste eller dygtigt hacker gruppe går efter mig, så er det sikkert langt fra nok. Bruger ikke antivirus da det sandsynligvis er en god bagdør, men med gode Internet vaner som - ingen script, java eller download så er jeg formodenligt virusfri. Bruger sky eller Virtual PC til Netbank, samt stadig til java.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere