Amerikansk politi bruger Clearview til at finde demonstranter efter angreb på Kongressen

Antallet af søgninger med appen er steget med 26 procent efter onsdagens demonstrationer i USAs hovedstad. Illustration: SherryVSmithVAB, BigStock
Den kontroversielle ansigtsgenkendelsesteknologi Clearview har fået et popularitetsboost på 26 procent efter optøjerne ved Kongressen i USA sidste onsdag. Politiet bruger den til at finde demonstranter.

Efter demonstranter stormede Kongressen i USA sidste onsdag, har Clearview-appen til ansigtsgenkendelse, fået et popularitetsboost.

Det skriver The New York Times.

Ifølge Hoan Ton-That, direktør i virksomheden, er antallet af søgninger med appen steget med 26 procent i forhold til en gennemsnittet. Efter demonstrationen har F.B.I. nemlig bedt politienheder landet over om assistance med at identificere personer, som er blevet fotograferet ved optøjerne.

For eksempel bruger politiet i Alabama-byen Oxford og enheden i Miami appen til at identificere personer, hvorefter man sender informationerne til F.B.I. I Miami har man fået et potentielt match, efter at have brugt appen under en time.

Appen har en database med over 3 milliarder fotos, som er indsamlet fra diverse internetsider. Når en betjent laver en søgning, giver Clearview links til hjemmesider, hvor ansigtet er fremgået.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#6 Palle Due Larsen

3 mia fotos - kan jeg blive slettet?

Hvis du gerne vil slettes skal du gøre følgende:

If you would like to ask a question about our privacy policy or exercise your data privacy rights please contact us at: privacy-requests@clearview.ai. This address will connect you to our Data Protection Officer. Please submit name, a headshot and, if you are requesting data access, a photo of a government-issued ID to facilitate the processing of your request.

For at få slettet dine data, skal du altså sende dem endnu mere data. Det giver da god mening.

  • 7
  • 0
#7 Henrik Sørensen

DÉT er jo lige præcis en af den slags 'services' jeg gerne vil beskyttes imod ... at en privat virksomhed indsamler, anvender og sælger data helt uden tilladelse.

Cambridge Analytica MK II ...!

Kom nu på banen Margrethe og resten af EU ... I skal på vores alle sammens vegne kræve erstatning for den slags og få det stoppet.

.. og nej, jeg har ikke tænkt mig at begå nogen ulovligheder så jeg kunne grundlæggende være ligeglad men det er jeg altså ikke...!

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere