Amerikansk medie: De gamles hoveder ruller hos IBM, ansætter unge i stedet

Der har længe været snak i krogene om, at IBM foretrækker yngre medarbejdere på bekostning af de ældres arbejdspladser.

Den amerikanske softwaregigant IBM laver systematisk aldersdiskrimination, idet selskabet gør det mindre attraktivt for IBM’s aldrende medarbejdere at blive i virksomheden samt fyrer dem i hobevis. Efter at de har oplært de unge, der skal udfylde netop deres stillinge, vel at mærke.

Læs også: EU til techfirmaer: I skal udlevere persondata, uanset hvor i verden de ligger

Det viser en undersøgelse, ProPublica og Mother Jones sammen har foretaget og offentliggjort.

Læs også: IBM laver mikro-computer: Mindre end et saltkorn

Undersøgelsen fortæller blandt andet, hvordan de opsagte, ældre medarbejdere blev opfordret til at søge andre stillinger i IBM, mens HR-medarbejdere i andre afdelinger blev opfordret til ikke at ansætte dem - en besynderlig praksis, mener ProPublica. De hårde vilkår for ældre medarbejdere, der i øvrigt fyres, selvom de udfører deres arbejde ud over det sædvanlige, har stået på i godt fem år og har været en direkte del af IBM's strategi, lyder det.

Læs også: Ethical hacking: Må man dele en it-sårbarhed?

IBM har ikke villet svare på specifikke spørgsmål efter afsløringerne i rapporten, men skriver i en generel udtalelse til ProPublica:

»Vi er stolte af vores virksomhed og vores medarbejderes evne til at genopfinde dem selv æra efter æra, altid efter loven. Vores evne til at gøre netop dette er grunden til, at vi er den eneste tech-virksomhed, der ikke bare er overlevet, men også trives efter mere end 100 år.«

Også The Register har forsøgt at få en kommentar fra IBM, uden held.

Ulovligt i USA og Danmark

Den form for diskriminering på grund af alder er specifikt forbudt i en lov, der stammer helt tilbage fra 1967. Også i Danmark er diskrimination, uanset årsag, forbudt.

IBM er endnu ikke hverken sigtet eller dømt for diskrimination, men der har før svirret rygter om omfattende, koordineret aldersdiskrimination, der er kulmineret i offentlige udfald mod giganten flere gange.

Læs også: Dansk firma finder to nye sårbarheder i IBM Notes

Blandt andet tilbage i 2016, da klummeskribenten Robert Cringely adresserede problemet.

International Trendsætter

ProPublica skriver desuden, at IBM er så stor en spiller på den internationale softwarescene, at IBM’s aldersdiskriminerede praksis risikerer at skabe præcedens for lignende tendenser andre steder i techbranchen.

Læs også: IBM overtager driften af politiets it-systemer

Udover at skille sig af med de ældre i medarbejderskaren har IBM længe arbejdet på at flytte så mange arbejdspladser til lavtlønslande. I skrivende stund arbejder en tredjedel af IBM’s ansatte, 130.000 mennesker, i Indien og Bangladesh.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Bjerregaard

Peeps, det foregår sgu da overalt, også i Danmark. Unge er billigere og kan nemmere udnyttes, samme gælder lavtlønslande. Kompetence, erfaring og kvalitet er underordnet (hvilket burde stå klart for enhver). Bare helt almindelig rå kapitalisme. Nothing to see here, move along....

  • 1
  • 0
Claus Nedergaard Jacobsen

Nothing to see here, move along....


Helt enig med dig, det er sådan det er, men det fornægtes konsekvent af såvel arbejdsgivere som vores egen IDA (jeg har adresseret problemet) og ikke mindst i Folketinget, der mener, at når den generelle helbredstilstand og levetid er blevet bedre, så skal vi også arbejde længere. Men hvad hjælper det, når erhvervslivet ikke vil have folk over 50? Nogle IT-firmaer siges at fravælge folk over 40. Der er i højeste grad grad behov for at bragt fokus på problemet, og derfor er det godt, at det bliver bragt op.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize