Amerikansk lovforslag giver panderynker hos cybersikkerhedsfolk

Et lovforslag, som blev præsenteret i går, har skabt røre i USA. Politikerne bag forslaget mener, det kan forhindre alvorlige forbrydelser og terrorangreb, men forkæmpere for internetsikkerhed er bekymrede.

De to senatorer Dianne Feinstein og Richard Burr fra hhv. demokraterne og republikanerne har fremlagt et lovforslag, som vil give myndigheder og lovhåndhævere ret til at tilgå krypterede enheder.

Men kritikere siger, at forslaget både vil gøre folks persondata mere sårbare, samtidig med at helt almindelige mennesker vil være mere udsatte for at blive hacket.

Det skriver webmediet Cnet.com.

En af kritikerne er Chris Doggett, som er vicepræsident i cybersecurity-virksomheden Carbonite. Han mener, vi alle vil betale for høj en pris, hvis forslaget bliver til lov.

Læs også: Amerikanske senatorer bremser lov med afgørende betydning for ny Safe Harbour-aftale

»Hvis lovforslaget bliver vedtaget, som det er nedfældet, gør vi adgangen til folks data alt for let for en lang række aktører ude i verden,« siger han ifølge Cnet.

Forslaget, som har fået navnet Compliance and Court Orders Act er endnu kun et udkast, og er ikke endeligt formuleret endnu. Målet med forslaget er at stoppe seriøse kriminelle aktiviteter som eksempelvis terror, børneporno og menneskehandel.

»Jeg har længe ment, at data er for usikkert, og jeg mener bestemt at forbrugere har ret til at lede efter løsninger, der beskytter deres informationer - hvilket også involverer kryptering. Men jeg mener derimod ikke, at sådanne løsninger skal være hævet over loven,« har en af senatorerne bag, Richard Burr, fortalt i en pressemeddelelse.

Læs også: USA opgiver lov mod kryptering

Det vækker dog stor bekymring hos Chris Doggett fra Carbonite:

»Det her er præcis, hvad vi har kæmpet imod så længe - at forhindre brud på datasikkerheden og at forhindre intellektuel ejendom i at blive stjålet af virksomheder,« siger han.

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
René Nielsen

Et lovforslag er et forslag som er fremlagt til afstemning i den lovgivende forsamling og det er ikke tilfældet om det papir som omtales her.

Læs artiklen ihttp://www.cnet.com/news/senators-push-forward-on-encryption-bill/

The version officially released Wednesday is still a draft that the senators will seek input on before formally introducing.

På dansk kalder vi den slags en prøveballon fordi man vil se hvorfra og hvem som skyder på forslaget og at man kan stadig trække ”følehornene” til sig.

  • 0
  • 0
Finn Thøgersen

Du har da ret i at det pt ikke er et formelt lovforslag, men prøveballon er en dårlig oversættelse for et Draft Proposal.

Prøveballon bruges normalt om løse ideer og forslag fremsat af menige folketingsmedlemmer for at vejre stemningen, typisk ukonkret.

Et draft proposal er det normale 1. step i udformningen at et lovforslag. Det vil ofte blive ændret undervejs, men er langt mere konkret end en prøveballon.

Bemærk også hvem der fremsætter det. To senior senatorer der sidder på hhv 24. og 12. år med tunge kommiteer og formandsskaber på CVet.

Det svarer til at fx Henrik Sass og Søren Espersen sammen stiller et konkret, skriftligt forslag. Det sker ikke uden betydelig opbakning i partierne, også selvom det måske pt ikke er officiel politik.

Forhandlingsoplæg var måske en bedre oversættelse

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere