Amerikansk kongres omstøder privacy-regler: ISP'er må fortsat sælge browserdata uden samtykke

Nye privacy-regler var uretfærdige over for internetselskaber, forklarer Det Hvide Hus.

Et flertal i den amerikanske kongres har tirsdag stemt for at afskaffe de privacyregler, som skulle forbyde amerikanske internetudbydere at sælge kunders browseroplysninger uden samtykke.

De nu annullerede regler blev vedtaget i kongressen sidste år. Men tidligere på måneden blokerede det republikanske flertal i Federal Communications Comission (FCC) for, at reglerne kunne træde i kraft. Og nu er de altså helt afskaffet af både senatet og kongressen, skriver Los Angeles Times.

Læs også: Advokater: Vær klar til at flytte cloud data ud af Trumps USA

Med privacy-reglerne af vejen står det amerikanske internetudbydere frit for at sælge brugerdata som placering via IP-adresse, browserhistorik, sundhedsinformation og finansiel information til reklame- og marketingformål - uden at spørge brugeren først.

Det er ifølge flere republikanere uretfærdigt at pålægge ISP'er privacy-regler, som ikke skal efterleves af sider som Google og Facebook.

Læs også: Republikaner vil destruere bredbånds-privacy-regler med juridisk finte

»Det giver regler, som bringer meget forskellige regulatoriske regimer baseret på identiteten af online-aktøren,« lyder det i en melding fra Det Hvide Hus, hvor præsident Trump bakker op om kongressens beslutning.

Beslutningen vækker bekymring hos borgerretsorganisationen ACLU.

'Med data fra ISP'er kan tredjeparter potentielt få indsigt i din religion, din seksuelle orientering, og selv hvor ofte du binge-watcher Netflix. Endnu mere foruroligende er det, at myndigheder også kan købe data,' lyder det i en meddelelse.

Læs også: Trump vækker tvivl om EU-USA datapagt: Indskrænker privacy for ikke-amerikanere

Andre argumenterer for, at brugere fortsat frit kan vælge Facebook og Google far, mens det er mere vanskeligt at skifte ISP - og finde en, som ikke videresælger data.

Foruden at aflyse de stærkere regler for privacy, har kongressen med den nye afstemning samtidig slået fast, at FCC ikke på ny kan indføre lignende regler.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere