Amerikansk forsvar bruger stadig disketter

26. maj 2016 kl. 07:4016
Amerikansk forsvar bruger stadig disketter
Illustration: ScantyNebula/iStockphotos.
En rapport afslører, at USA’s enhed til atomkraftvåben stadig benytter disketter og computere fra 70'erne. Det skriver BBC.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Skatteborgere i USA bruger 61 milliarder dollars årligt på at vedligeholde forældede teknologier. En af dem er hos forsvarsministeriet, som huser 70’er-computersystemer fra IBM Serie-1 samt tilhørende 8" disketter, skriver BBC.

De gamle computere bruges blandt andet til at koordinere missiler og atombomber.

Oplysningerne kommer fra en rapport fra regeringens regnskabskontor, hvor der står, at Pentagon var en af flere departementer med forældede systemer, der hurtigst muligt skulle erstattes.

Tre gange billigere at modernisere

Den høje pris, borgerne betaler for at holde de aldrende teknologier i live, er ifølge rapporten tre gange højere, end hvad det vil koste at investere i moderne it-systemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel siger talsmand fra Pentagon til BBC:

»Dette system forbliver i brug, da det kort sagt stadig virker.«

Hun tilføjer, at man dog har tænkt sig at erstatte disketterne i slutningen af 2017. Resten af systemet bliver først erstattet i slutningen af 2020.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
29. maj 2016 kl. 13:46

Jeg er rimelig sikker på ICBM missiler har en abort mekanisme til selv detonation, vidst også uden at udløse det atomare sprænghoved. De kan stadig gøre en del skade, men (burde) ikke lave den klassiske paddehat.

15
27. maj 2016 kl. 22:46

Disketter har desuden en begrænset levetid, så der er en stor risiko for defekter ved bare at producere 10 års forbrug i et hug. Derfor kræver det en varig produktion.

Faktisk holder 8" og 5" disketter ret længe. Især hvis de bliver opbevaret korrekt, men faktisk også hvis de ikke gør. Så hvis de skifter dem hver 10 år, så er det hele i orden.

3.5" disketter holder til gengæld ikke så længe. Her er magnetismen en del svagere.

14
26. maj 2016 kl. 15:53

Jeg mener virkeligt at noget så farligt aldrig må overlades til et "system" der kan automatiseres. Det skal være 110% sikkert når de missiler (forhåbentligt aldrig) forlader siloerne, at det var meningen de skulle afsted. De er jævnt svære at kalde tilbage igen :P

13
26. maj 2016 kl. 14:16

Nu har man også (i følge manchetten) slået det sammen til "atomkraftvåben". Jeg er sådan set ikke ked af, hvis man lader være med at bruge en masse penge på at "forbedre" skidtet yderligere. Det kan næsten kun gå galt.

11
26. maj 2016 kl. 11:44

Har netop set tv-serien "Spionen" om en østtysk spion under den kolde krig, på DR2 (Ganske god, synes jeg). Der bliver fokuseret en del på en situation, hvor det østtyske efterretningsvæsen får fingre i en floppydisk med højhemmeligt materiale - og ikke aner, hvad det er, og hvad de skal stille op med den, da det er umuligt at få ind IBM-computer ind i østblokken (angiveligt).

Da det endeligt lykkes, viser det sig, at indholdet er krypteret - og den ene stakkels "nørd", som de råder over, får besked på, at han bare har at afkryptere det - ASAP er ikke hurtigt nok - bare se at komme i gang. Ganske underholdende, og, set fra nutiden, også næsten rørende :-)

10
26. maj 2016 kl. 11:04

Bliver den dag en eller anden konsulent bliver hyret ind, og anbefaler at ICBM'erne skal netværksforbindes....

8
26. maj 2016 kl. 10:30

Selvom 8" disketter teknisk set virker, så er det ikke en hyldevare og skal specialfremstilles. Disketter har desuden en begrænset levetid, så der er en stor risiko for defekter ved bare at producere 10 års forbrug i et hug. Derfor kræver det en varig produktion.

Otte tommer floppyer er hverken sjældne eller dyre. Nye, forseglede koster ca. kr. 300,- for en ti stks pakke. Masser af måleudstyr har embedded PDP-11 el. lign. der ikke lige kan skiftes og her er 8" nærmest standard.

7
26. maj 2016 kl. 10:13

Et nyt system kommer sikkert til at koste en trillion dollars og vil være 25 år forsinket. Jeg har nemlig en insider kilde, som har fortalt mig, at millitære projekter en gang i mellem sprænger budgetter.

6
26. maj 2016 kl. 09:24

Hvis koordinater og softwareopdateringer kan flyttes på en 300KB diskette, jamen så går de da bare til den. Det har virket i alle disse år, så virker det nok lidt endnu til de alligevel får nye systemer.

Jeg tror I overser det økonomiske problem. Selvom 8" disketter teknisk set virker, så er det ikke en hyldevare og skal specialfremstilles. Disketter har desuden en begrænset levetid, så der er en stor risiko for defekter ved bare at producere 10 års forbrug i et hug. Derfor kræver det en varig produktion.

Det gør at prisen for en 8" diskette, der er sikker at bruge, sikkert overstiger en 256GB USB3.1-stick (vildt gæt).

Og selve disketterne er kun en af de slitage-dele et gammelt IT-system kan bestå af. Rapporten har så regnet på det og kommet frem til at det ikke kan betale sig længere. Spørgsmålet, som man kan overveje om rapporten tager stilling til, er om vore dages Web 2.0-udviklere kan lave et lige så sikkert og driftstabilt system?

5
26. maj 2016 kl. 09:12

60 Mintues bragte en historie for et par år siden. Heri beskrives også, hvordan de soldater der arbejder i missilsilioerne, ikke havde set 8" disketter før de begyndte arbejdet med at "passe på" missilerne.

https://www.youtube.com/watch?v=AJXtEYV16QQ

4
26. maj 2016 kl. 08:48

Ja, nøjagtigt min tanke. Vi er så forvente nu til dags. Hvorfor skal alting flyttes rundt på 256GB USB SSD Diske med USB3.0? Hvis koordinater og softwareopdateringer kan flyttes på en 300KB diskette, jamen så går de da bare til den. Det har virket i alle disse år, så virker det nok lidt endnu til de alligevel får nye systemer.

Vi fløj til månen med en (svag) lommeregner, jeg tror godt vi kan sprænge hinanden i luften med en diskette.

Og som bonus er det er jo bedre end kryptering, for ingen kan læse dem længere! ;)

3
26. maj 2016 kl. 08:38

BBC artikelen fortæller helt klart at der ikke er tale om otte disketter, men om otte-tommers disketter

2
26. maj 2016 kl. 08:14

Det er begrænser hvem der stadig har adgang til disketter, og hvor meget data der kan ligge på en diskette, gad vide om det er 360 kb (5 1/4" så vidt jeg husker) eller 720 kb disketter (3 1/2" er jeg ret sikker på) eller kan der være tale om sådan nogle 8" disketter?

1
26. maj 2016 kl. 07:53

...at Pentagon ikke har lyst til at gå over til moderne teknologi fordi det er fyldt med huller (bl.a. usb huller).

STUXNET på en ICBM ?? Nej, vel.