Amerikansk domstol godkender FBI's masseovervågning uden kendelser

FBI's hovedkvarter J. Edgar Hoover-bygningen i Washington DC. Illustration: Aude via Wikipedia
En domstol i USA har tilgivet FBI for at bryde med amerikanske privacyregler og godkender myndighedens masseovervågning uden en dommerkendelse. Det er selvom FBI i årevis har brudt reglerne igen og igen.

I en hemmelig retssag godkendte en dommer sidste november det amerikanske forbundspolitis (FBI) masseovervågning uden en dommerkendelse, selvom myndigheden i årevis har brudt med amerikanske privacyregler.

Det skriver The Washington Post.

Ifølge afgørelsen, som blev offentliggjort i sidste uge, har FBI mellem 2019 og 2020 fået indsigt i større samlinger af amerikaneres mails og anden kommunikation uden en dommerkendelse.

Læs også: FBI hacker Exchange-servere for at fjerne Hafnium-bagdøre

Dommeren James E. Boasberg siger, ifølge afgørelsen, at FBI tidligere har overtrådt privacyreglerne, men at man nu har forbedret sit data-søgningssystem, og at coronapandemien gør det svært for myndighederne at være compliant:

»Selvom retten er bekymret over de udbredte overtrædelser… så mangler der tilstrækkelige oplysninger på dette tidspunkt« til at vurdere tilstrækkeligheden af ændringerne i FBI’s systemer og uddannelse, sagde han.

Derfor »er retten villig til igen at konkludere, at… [FBI’s] fremgangsmåde lever op til de lovbestemte krav og den fjerde tilføjelse til USA’s forfatning.«

Det er mindst tredje gang i løbet af de seneste år, FBI bryder reglerne, og nu sætter flere analytikere spørgsmålstegn ved, om problemet er systemisk. Ifølge Julian Sanchez, senior fellow ved tænketanken Cato, ser man gang på gang retssystemet i USA give FBI endnu en chance for at være privacy-compliant, men hver gang bryder myndigheden reglerne igen.

Man har dog opdateret FBI’s data-søgesystem, der tidligere gjorde det meget nemt for brugere at få adgang til data, som man egentlig skal have en kendelse for at tilgå lovligt.

Læs også: Amerikansk politi bruger Clearview til at finde demonstranter efter angreb på Kongressen

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Claus Bobjerg Juul

ved tænketanken Cato, ser man gang på gang retssystemet i USA give FBI endnu en chance for at være privacy-compliant

Som fader, så søn. Hvilken dansk forsker eller dansk tænketank vil kunne undersøge om det samme gør sig gældende i lille Danmark? Det skal gerne være en som folketinget gider at lytte til, for folketinget lytter ikke til den almindelige borger, selv om det er borgerne som folketinget skal tjene.

  • 11
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere