Amerikanerne flygter fra Facebook: Hver tiende har slettet deres profil - siger de

Illustration: Gearstd, BigStock
Mens Zuckerberg har forklaret overfor de amerikanske politikere, at amerikanerne ikke er i panik over Cambridge Analytica-skandalen, så viser en undersøgelse, at brugerne flygter fra Facebook.

Næsten hvert tiende amerikanske Facebook-bruger har slettet sin profil fra det sociale medie, viser et studie, der har spurgt 1.000 amerikanere.

Det er i skærende kontrast til, hvad Zuckerberg fortæller kongressen, hvor han påstår, at der ikke er et betydeligt antal brugere, der har forladt det sociale medie, skriver Business Insider.

De sidste par uger har #DeleteFacebook løbende poppet op på sociale medier, men hvorvidt der reelt er masseflugt har ikke været tydeligt - og Facebook selv lukker ikke brugertal ud til offentligheden.

Læs også: Kommentar: Facebook er vor tids Cheminova

Man kan naturligvis diskutere, hvor retvisende en undersøgelse af 1.000 tilfældige er - og om de har svaret ærligt eller ej - men selv hvis antallet af slettede profiler ikke er helt så højt, så vil faldet i aktivitet og den generelle bekymring i sig selv blive et problem for Facebook.

89 pct. vidste ikke, de blev overvåget

Holdet bag siden Blind spurgte deres Android-brugere, om de følte, de havde givet Facebook lov til at få adgang til både telefon- og sms-historik.

Læs også: Medstifter af Apple dropper Facebook i protest over deres dataindsamling

Her svarede 89 pct., at det følte de ikke, de havde. Facebook er tydeligvis opmærksomme på, at folk er utilfredse med at blive overvåget uden at have givet samtykke til det, og derfor skrev Facebooks CTO, Mike Schroepfer i sidste uge, at:

»Call and text history is part of an opt-in feature for people using Messenger or Facebook Lite on Android. This means we can surface the people you most frequently connect with at the top of your contact list. We’ve reviewed this feature to confirm that Facebook does not collect the content of messages — and will delete all logs older than one year. In the future, the client will only upload to our servers the information needed to offer this feature — not broader data such as the time of calls.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan S. Hansen

Man kan nøjes med at bruge den til det som den er god til.
At finde og holde kontakt med gamle venner, klassekammerater og lignende.

Lige præcis.
Jeg bruger netop Facebook som "adresse bog" så jeg har en kontakt med folk jeg ikke lige har i min direkte personlige sfære, især folk jeg kender fra udlandet eller gamle skole klasser. Og der synes jeg Facebook er et ganske glimrende værktøj. (ja - der findes også andre måder, men Facebook gjorde det nemt). Og så behøver Facebook reelt ikke vide ret meget om dig. (i alt fald ikke hvis jeg skal vurderer relevans af de "relevante" reklamer jeg ser :D)

Men når nogle folk så ukritisk deler alt relevant og irrelevant og laver "check-in" over alt og giver lov til at snage i telefon og samtale historiker m.m.; så kan jeg godt se det skræmmende når Facebook så igen og igen afsløres i snavs. Og så er reaktionen nok "uha, slet".

Peter Stricker

In the future, the client will only upload to our servers the information needed to offer this feature

Hvis det står til troende, så vil der fremover slet ikke blive uploadet historik til fb. De informationer, der skal bruges for at finde de hyppigst brugte kontakter, findes jo på brugerens udstyr.

Og vi stoler naturligvis på at fb vil stoppe denne datahøst.

Jan Gundtofte-Bruun

der ikke er et betydeligt antal brugere, der har forladt det sociale medie

...det kunne jo være fordi dét at folk forlader Facebook ikke har nogen betydning for Facebooks forretningsmodel. De ved så meget om folk, uanset om folk er logget ind eller ej -- eller overhovedet har en profil.

Man kan sagtens tale sandt, og sige noget helt andet end folk tror!

Claus Nedergaard Jacobsen

Margrethe den 3. af EU (Auken) arbejder i beskatningsmæssig sammenhæng med noget, der hedder "digital tilstedeværelse": At hvis man er digitalt tilstede i EU, så skal man også beskattes her. Jeg tænker, at det er modellen for at presse netgiganterne til at følge EU-regler på andre områder såsom GDPR. Ikke nødvendigvis for alle brugere, men for EU-borgere.

Thomas Toft

Man kan nøjes med at bruge den til det som den er god til.
At finde og holde kontakt med gamle venner, klassekammerater og lignende. De mennesker som lever deres liv igennem facebook, får man sikkert ikke fat i, men nu opdatere jeg ikke længere mit status eller kommentere, så jeg bliver nok lidt kedeligt for dem og facebook.

Nu kender jeg af gode grunde ikke dine evner i online privatliv men hvis du er som de fleste så får Facebook stadig det de helst vil have fra dig hvis du gør som du skriver. Bevares, du træner måske ikke deres ansigtsgenkendelses AI vha. tags men de får stadig det de rigtig gerne vil have via div. Facebook knapper og pixels på websites: Meta-data.

De kan stadig se hvem du er, hvilke sider du besøger, hvem du kender og hvor du bevæger dig henne. Jeg tror faktisk Facebook går meget lidt op i hvad folk skriver på Facebook og langt mere hvem de er online. At du besøger BabyTøj.Dk, søger på "gave til gravid veninde" og kender 5 gravide kvinder er vigtigere end at du skriver "tillykke med fødselsdagen" eller "tak for gode grillpølser i går!"

torben ibsen

Når man kommenterer på denne side, så skal man være logget ind. Og en af de login-muligheder, man kan vælge er “Login med Facebook”.
Er det ikke lige præcis på den måde, at alle ens data faktisk kommer ud og rejse en tur på Internettet? Har Version2 nu ikke pludselig fået adgang til at læse mine Facebook data?

Hans Nielsen

De kan stadig se hvem du er, hvilke sider du besøger,

Så er min browser og addon for dårlige :-)
Prøv f.eks. Cliqz, Privacy Badger og uBlock Origin.

Blokere "kun" 18 Link og Domainer som tns-gallup.dk på V2, men det er fordi jeg blokere hele domæner i stedet for link.

Men facebook sagen viser jo meget godt, hvorfor det er totalt tåbeligt ikke at hindre diverse link, reklamer og andet 3 parts på hjemmesider.
Og at brug af addon som desværre også fjerner reklame, er en del af forsvaret for ens privatliv. Ud over beskyttelse mod virus og malware.

Samt grundene til, at lige meget hvad V2 og andre hjemmesider skriger op om, at de ikke tjener penge, hvis man blokere deres videresalg af privatliv. Så bliver det ikke anderledes fra min side.
De må leve af den ene million, de får om året i mediestøtte fra staten.

Peter Munkholm

"Hver tiende har slettet deres profil"

Sletter amerikanerne hinandens profiler?

Mon ikke det skulle have været:

"Hver tiende har slettet sin profil"

Og så er det da sjovt at se alle alu. folie hattene. Jeg var ikke klar over, at der er så mange. Og så bland det, der skal forestille at være den bedre oplyste andel af befolkningen

Jakob Hemicke Greve

Brug en anden browser og slå adgangen fra på facebook i din telefon. Lad være med at bruge Google eller facebook til at logge ind på nogen services.
Men hvis du virkeligt er bekymret for dit privatliv så stop med at bruge Google.
Google indsamler alt hvad du søger på, hvor du har været og så alt det som facebook også indsamler.
http://bgr.com/2018/03/28/google-vs-facebook-user-data-collection/

Hans Nielsen

Og så er det da sjovt at se alle alu. folie hattene. Jeg var ikke klar over, at der er så mange. Og så bland det, der skal forestille at være den bedre oplyste andel af befolkningen


Det forstår jeg ikke ?
Står det langt værre til med yndrigefrihed og privatlivets fred, end det er kommet frem fra frihedshelten og samvittighedsfange Edward Snowden og med facebook cambridge annalyst. Eller er det den ulovlig skatteunddragelse fra store firmaer, og rige personer som Panama Papers har vist. Eller taler du bare om hvordan HR og new public management i bare en styrelse som SKAT har kostet samfundet 100 milliarder.
Eller hvordan mener du, at dem med sølvpapirshatten ikke har fat i det rigtige. Vender vi bare telefonen forkert, eller skal vi bare accepteret dataindsamling, svindel, dumhed og ulovlig overvågning.

Jeg spørger bare for jeg forstår ikke det svar. Det gør resten af EU heller ikke, ellers var GDPR nok ikke blevet indført.

Ebbe Hansen

Indtil videre er jeg overbevist om, at hvad jeg end gør på nettet, så vil der være nogen parat til at samle mine handlinger op. Nogle steder kan alle og enhver samle mine digitale forspor op. Andre steder er det kun det medie, jeg kommunikerer på, der har mulighed for at dele mine oplysninger.
Men det mest penible er nok, at jeg føler, at det ikke spiller nogen rolle for udnyttelsen af mine digitale fodspor, om jeg har sagt ja eller nej til at dele dit og dat med denne eller hin.
Jeg føler mig ret overbevist om, at hvis nogen har en interesse i oplysninger om mig, så samler de dem også.
Offentlig eller privat, legalt eller kriminelt.

Fx har jeg jo set indimellem, hvad jobsøgere bliver udsat for.

Finn Christensen

Margrethe den 3. af EU (Auken) arbejder i beskatningsmæssig sammenhæng med noget, der hedder "digital tilstedeværelse"..

Illusion.. den pekuniært interesse og de bagvedliggende magter er vel 1000 gange større end Magrethe III og venner... sååååååh.

Bøller i skolegården, kommende despoter, sekter, galninge og småmonopoler skal stoppes i det små. Derefter er skaderne og tabene enorme, ulyst til indgriben stor, så det sker for sent og vil tage op til flere generationer at rette op.

EU vil måske trylle en bunke luftige regler frem, som banditter i habitter på forhånd har gennemhullet. Skal det uvæsen stoppes, så skal banditter i habitter bag tremmer for livstid - og det vil aldrig ske. Tænk på, at de mange typer af velkendt mafia (russisk, italiensk, usa's, japansk, kinesisk) i mange årtier og her i 2018 kan fortsætte deres lyssky virke.

Ved uberettiget grådighed er selv en trussel om retssag, skattefar, fængsel, bøder etc. utilstrækkelig

Nogen gange så glemmer folk deres historie. At EU med Romtraktaten opbygger et vaskeægte krejlersysten kun for os her i Europa. Og at den gamle stål- og kulunion, samt EF, som nuværende EU erstatter også var af helt samme skuffe.

Utallige af de senere påklistrede politiske, sociale m.fl. dele er der stor uenighed om på tværs af EU-medlemslande - der fifles og snydes på vægten. Men når der pludselig opstår bjerge af fødevarer (vin-, olie, korn eller smør m.fl.), en råvarerkrise, den seneste økonomiske krise eller endnu senere flygtningekrisen - så virker EU maskineri sør'm ikke - kun alt for sent og alt for lidt.

Danskerne tilsluttede sig også kun, fordi nogle politiske hoveder mod bedre viden lovede arbejderalmuen billig ØFH.

"Ja-fløjens argument var bl.a., at det ville skade dansk eksport at stå uden for samarbejdet, mens nej-fløjen mente, at EF ville udvikle sig til en politisk union og at projektet var for kapitalistisk."
.. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/valgplakate...
..https://www.information.dk/indland/2012/10/onde-kampagne-1972

Hans Nielsen

Men Finn tilslutning til EU, har aldrig været større i Danmark, og flugt fra højrefløjen i EU lige så, efter vi har set tåbeligheder i USA.
Men det er også total lige godt om.
Dem der var for, nu er mere imod, og dem dem der var i mod nu er mere for.
EU tjener stadigt sit vigtigste mål, ingen store krige i EU, især ikke mellem Frankrig og Tyskland. I forhold til dette er EU kvoter, korn bjerge, vinsøer, bureaukrati. ... Små petitesser.

At vi diskutere om agurkerne må være krumme, og ikke til hvilken udryddelse lejer vi sender anderledes tænkende, troen, forbryder, sexuele afviger,... Det ser jeg som et sundhedstegn.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder