Amerikanere tror at næsten 40 pct. af nyhedsformidling er misinformerende

Illustration: Bigstock
Ny amerikansk undersøgelse viser, at amerikanere tror, at 39 pct. af de nyheder de ser på TV, i aviser eller hører i radioen, forsætligt er skruet sammen til at bedrage dem. Tilliden til sociale medier er dog langt lavere.

En ny undersøgelse (PDF) viser, at voksne amerikanere ikke tror på pressens nyheder, men de har endnu lavere tiltro til hvad de læser på sociale medier.

Det skriver Tech Crunch

Gallup/Knight har gennemført en rundspørge med 1.140 tilfældigt rekrutterede, voksne amerikanere. Den skulle belyse, hvor stor udbredelse af misinformation er ifølge voksne amerikanere. Desuden viser den, at amerikanerne mener, at it-giganterne burde tage ansvar for at forhindre misinformations udbredelse.

Overordnet mente amerikanerne, at 39 pct. af de nyheder de ser på TV, i aviser eller hører i radioen, forsætligt er skruet sammen til at bedrage dem.

Politisk overbevisning og uddannelse spiller ind

Politisk overbevisning har en klar indflydelse på amerikanernes opfattelse. 51 pct. af republikanere og 54 pct. af folk, der beskriver sig selv som konservative, er mere tilbøjelige til at opfatte nyheder som misinformation når det kommer til klassiske medier. Til sammenligning er det samme tal 23 pct. for demokrater og 24 pct. for liberale.

Amerikanere som følger meget med i de traditionelle nyhedskanaler opfatter 37 pct. som misinformerende, mens dem, som følger meget lidt med, betragter 53 pct. af nyhedsstoffet, som værende bevidst misledende.

Postgraduater formoder, at 29 pct. af de traditionelle mediers nyheder er misinformation. Folk med universitetsgrad mener 35 pct. er misinformation, og folk med high school uddannelse eller mindre tror, at så meget som 43 pct. af traditionelle mediers historier, er bevidst forkerte på et eller andet niveau.

Stoler mindre på sociale medier

Ifølge undersøgelsen, er tilliden til sociale medier langt lavere end til de traditionelle medier. Amerikanerne i undersøgelsen regner i gennemsnit 65 pct. af information på sociale medier er bevidst misinformation.

76 pct. af dem mener, at it-virksomeheder har et ansvar for at advare deres brugere, når de har mistanke om, at en nyhed på deres applikation eller platform er misinformerende.

Deres største bekymring er dog privacy. 84 pct. mener, at et af de vigtigste ansvarsområder for internet virksomhederne, er at beskytte brugernes privacy.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Kenn Nielsen

...og folk med high school uddannelse eller mindre tror, at så meget som 43 pct. af traditionelle mediers historier, er bevidst forkerte på et eller andet niveau.

Aha ! Dem med ingen, eller næsten ingen uddannelse har altså en overdrevet og ustyrlig "bullshit-detektor" der 'slår ud' på alt for mange falske positive.

Postgraduater formoder, at 29 pct. af de traditionelle mediers nyheder er misinformation

Bedre uddannede, har lært at kontrollere deres "bullshit-detektor", måske fordi de ved at 'der kan være ting som de ikke ved'.

Folk med universitetsgrad mener 35 pct. er misinformation

Hov ! Dette kunne læses sådan, at højere uddannede gør mere brug af kildekritik, og stoler mere på deres "bullshit-detektor".

Man kunne være så 'fræk' at påstå at sund fornuft og skepsis er noget vi lærer og erfarer under vores opvækst, hvorimod naivitet kan tillæres, og - til en vis grad - aflæres.

K

  • 0
  • 0
#3 Gert Agerholm

Der er forskel på om nyheder afspejler egen holdning eller om de direkte er manipulerende. Jeg tror at det er meget svært ikke på en eller anden måde at afspejle egen holdning når man skriver nyheder.

Jeg husker tydeligt en episode i dansk undervisning på gymnasiet, hvor vi skulle analysere en og den samme begivenhed beskrevet i 3 forskellige aviser. Det var meget forskellige konklusioner og analytikeren kunne rimeligt nemt gennemskue avisens politiske retning.

Ingen af artiklerne var efter min mening lavet for at manipulere med læseren, men journalisten/avisen vil altid på et eller andet niveau indlejre egen holdning. Hvis ikke andet, så er valget af nyheder man dækker også en afspejling af "egen holdning". Er det bevidst manipulation? Nej, det viser bare at det er meget svært, næsten umuligt at være helt neutral såfremt man har en holdning til tingene.

Hvad er så misinformation? Hvis det man læser strider mod egen holdning, så vil mange nok mene det er misinformation. Set i det lys passer det nok godt med at 40% mener der foregår misinformation, "den brede midte" passer nok med ca. 60%.

Jeg tror dog ikke at vi i praksis taler om 40% bevidst misinformation, men mere at nyhederne afspejler journalistens/avisens egen holdning. Man burde derfor i praksis orientere sig om nyheder udgivet af forskellige politiske retninger og sætte sig ind i de politiske ideologier for selv at kunne filtrere.

  • 0
  • 0
#4 Simon Kamber

""Dette kunne læses sådan, at højere uddannede gør mere brug af kildekritik, og stoler mere på deres "bullshit-detektor"."" Hvordan det? Undersøgelsen viser jo netop at højere uddannelse korrelerer med højere tillid til medierne.

(Postgraduate er et højere uddannelsesniveau end "college degree only", som er det der i artiklen oversættes med "folk med universitetsgrad")

  • 0
  • 0
#6 Finn Christensen

Man kunne være så 'fræk' at påstå at sund fornuft og skepsis er noget vi lærer og erfarer under vores opvækst..

Deres trang til show i alle forbindelser (selv religiøse), samt utallige konspirationsteorier er megahøj, Disney inficeret viden samt kulørt a la Hollywood plat underholdning er fremherskende over dammen.

Ooooh du højt elskede iDims

Vor iDims, du som er i nettet! Vidunderligt er dit navn komme kun din konto, ske kun din vilje som i dimsen således også på nettet; giv os i dag vores daglige apps, og forlad os alt vor snask, da også vi begræder vore fristelser, men fri os fra al lødigt. Thi dit er Nettet, snavs og æren i evighed!

;) /ironi /sarkasme /sommerhumør off

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere