Amerikanere smider fløjlshandskerne: Kina bag cyberspionage mod USA
Den kinesiske regering står bag hackerangreb mod amerikanske myndigheder. Så ligefremt udtrykker det amerikanske forsvarsministerium nu for første gang cyberspionage-truslen mod USA fra Kina. Det skriver New York Times.
Tidligere har det officielle USA været tilbageholdende med at pege fingre direkte mod Kina, selvom det antages, at størstedelen af de avancerede hackerangreb, der rettes mod amerikanske virksomheder og myndigheder med henblik på tyveri af fortrolige data, stammer fra Kina.
Den kinesiske hacking sker ifølge det amerikanske forsvarsministerium hovedsageligt for at begå industrispionage, som kan komme kinesiske virksomheder til gode.
Men den samme taktik vil også kunne bruges til at danne sig et billede indefra af, hvordan det amerikanske forsvars infrastruktur er opbygget, og det vil i givet fald kunne udnyttes i tilfælde af en konflikt mellem USA og Kina.
Den bramfri udmelding fra forsvarsministeriet optræder i en årlig rapport til det amerikanske parlament, Kongressen.
Kinas udenrigsministerium afviser ifølge New York Times, at Kina står bag hackerangreb og tager afstand fra beskyldningerne.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.