Amerikanere skal drive nyt blockchaincenter for EU

Illustration: EU-Kommissionen
Nyt observationscenter skal samle europæisk blockchain-udvikling. Amerikanske Consensys skal stå for driften.

Europa-Kommissionen har siden 2013 finansieret blockchainprojekter gennem EU's forskningsprogrammer RP7 og Horisont 2020.

Frem til 2020 vil EU finansiere projekter, der kan trække på blockchainteknologier for mere end 2,5 milliarder danske kroner.

Nu skal alle EU-aktiviteter om blockchain samles i et nyt observationscenter.

Det er det amerikanske blockchain-virksomhed ConsenSys, der har vundet opgaven med at drive observationscenteret efter et udbud på 500.000 euro.

»Jeg betragter blockchain som en banebrydende teknologi og ser gerne, at Europa bliver førende inden for udviklingen heraf. Vi er nødt til at skabe de rette gunstige betingelser – et digitalt indre marked for blockchainteknologi, som alle borgere kan få glæde af, i stedet for et kludetæppe af initiativer. EU's observationscenter og forum for blockchainteknologi er et vigtigt skridt i denne retning,« siger Mariya Gabriel, kommissær med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund i en pressemeddelelse.

EU's observationscenter og forum for blockchainteknologi skal indsamle oplysninger, overvåge og analysere tendenser, håndtere udfordringer og undersøge blockchainteknologiernes socioøkonomiske potentiale.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Valdemar Mørch

Er dette en joke?

EU's observationscenter og forum for blockchainteknologi skal indsamle oplysninger, overvåge og analysere tendenser, håndtere udfordringer og undersøge blockchainteknologiernes socioøkonomiske potentiale.

Seriøst? EU betaler for at et amerikansk firma skal gøre dette? Det var ikke nogen der lige hev i håndbremsen og tænkte at måske var en skidt idé?

Er det så også dette amerikanske firma der ejer rettighederne til det de finder ud af?

  • 5
  • 0
#2 Martin Olesen

Ahh det må da være en tidlig aprilsnar hva? Vi tror EU gør hvad de kan for at udfase den Amerikanske dominans men vi tager nok fejl. Trods alle Englands nutidige problemer kunne man godt overbevises om de har truffet et korrekt valg eh...bekymrende!

  • 0
  • 0
#3 Martin Møller

er så begejstrede for blockchains (ud over gadget-faktoren)?

Jeg er ikke ekspert i blockchains, men som jeg har forstået det, blev den første blockchain opfundet til bitcoin som en måde til at skabe fælles konsensus, når der ikke findes en central enhed/myndighed, som man har tillid til. Så det er i bund og grund en ganske anarkistisk opfindelse. Normalt plejer myndigheder gerne at ønske sig, at alt muligt skal samles i (deres) centrale registre samtidig med at de forventer og forlanger ubetinget tillid.

  • 2
  • 0
#4 Frithiof Andreas Jensen

Normalt plejer myndigheder gerne at ønske sig, at alt muligt skal samles i (deres) centrale registre

Der er et par grunde:

"Normalt", d.v.s. lige siden Digitaliseringen startede, så plejer myndighederne også at "downsource" så meget arbejde som muligt til brugerne af deres digitale tjenester.

Centrale registre koster jo desvärre mange specialister, penge, ström, vedligeholdelse ... med blockchain kan man decentralisere det hele til .... brugerne (og höste gevinsten til sig selv inden noget fungerer, for det er jo ikke sådan at servicen bliver synligt bedre eller skatten går ned med digitalisering).

Hvis blockchain overhovedet skal kunne bruges til noget seriöst så behöver man at der er en centralmagt, lovgivning og håndhävelse bagved der garanterer at reglerne overholdes og man kan få löst tvister og uenigheder. Ganske som med alle andre kontrakter og betalingsmidler.

Måske vil man også gerne komme lidt med på forkanten af "den näste revolution"?

Eliten tabte jo nästen helt kontrollen over samfundets värdier med ungdomsopröret og civil rights movement, så fik man spolet det hele tilbage med "war on drugs", derefter kom Internettet som först nu er nogenlunde under kontrol med "social" media og "war on terror".

Nu kommer blockchain, men denne gang vil man tage roret först inden alle anarkisterne og de revolutionäre finder på nye ting!?

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere