AMD's Neo får to kerner til letvægtsbærbare

AMD forventer at være klar til at sende de første versioner af dets nye Athlon Neo-processor med to kerner på markedet til efteråret.

AMD lancerede selskabets nye Athlon Neo-processor i sidste uge i forbindelse med forbrugerelektronikmessen CES i Las Vegas. Den første Neo-processor er kun tilgængelig med én kerne, men det vil AMD rette op på senere i år.

AMD forventer at være klar til at sende de første Neo-processorer med to kerner på markedet til efteråret. Det skriver Infoworld.

Neo-processorerne er beregnet på at blive brugt i bærbare pc'er, som AMD beskriver som letvægtsbærbare pc'er, som er billigere end de dyre modeller til erhvervskunder, men kraftigere end netbooks.

Netbooks har øget interessen for små kompakte bærbare pc'er, men AMD mener, at de fleste brugere har behov for mere regnekraft, end de fleste netbooks i dag tilbyder.

Derfor har selskabet fokuseret mere på at øge regnekraften i Neo end på at nedbringe strømforbruget. AMD angiver strømforbruget for Neo til omkring 15 watt. Til sammenligning fås Intels Atom, som bruges i flere netbooks, i versioner med strømforbrug ned til to watt.

De nye to-kerne-versioner af Neo vil være en del af AMD's opdaterede platform til letvægtsbærbare med kodenavnet Congo.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Strømforbrug måles i watt. Strømstyrke måles i ampere. Måske derfor?

Det var da den værste gang vrøvl der længe er blevet ført til torvs.

Dybest set er der ikke noget der hedder strømforbrug, men uagtet hvad så måles [b]effekt[/b] altså i watt.

Så hvis vi skal formulere det helt korrekt, så skal der bare tales om at forbruget (altså effekten) er XX watt.

/Christian

  • 0
  • 0
Jesper Mørch

Strømforbrug måles i watt. Strømstyrke måles i ampere. Måske derfor?

Nej, som Christian så rigtigt siger, er der i princippet ikke noget der hedder "strømforbrug".

Spænding måles i Volt, strøm i Ampere, effekt i Watt, og energi (arbejde) i Joule.
Joule omregnes sommetider til Ws (Wattsekunder) eller som i tilfældet med elmålerne i mange hjem, kWh (Kilowatthours - kilowatt-timer), altså effektforbrug x tidsrum.
Strømforbruget har ingen direkte forbindelse med effekten, og så alligevel...
Hvis man eks. trækker 2A i 4 timer fra et batteri der leverer 10V, har man trukket 80Wh (0,08kWh)
2A x 4h = 8Ah
8Ah x 10V = 80Wh.
Men, derfor er det altså stadig forkert at tale om strømforbrug, da det er relativt.
Hvis batteriet i ovenstående eksempel f.eks. kun havde leveret 5V, ville der have været tale om 40Wh, selvom strømforbruget ville være det samme, nemlig 8Ah.

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Min computer bruger 80 watt. Det er dens strømforbrug.

Når den har kør i en time har den brugt 80 watt timer (0,08 kilo watt timer) . Det er strømængden.

Så kan jeg finde ud af hvad en 1 Kilo watt time time koster hos DONG. Når jeg har gjort det, ved jeg hvad det koster at holde min computer der bruger 80 watt kørende i en time.

Watt er en populistisk måde at måle strømforbrug på, korrekt. Men i og med den både tager strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt) i betragtning, er den ikke desto mindre præcis.

Hvis mine ord ikke tages for gode varer, så læst en 1. semester bog fra ingeniørstudiet, svagstrøm- eller stærkstøms-linien.

  • 0
  • 0
Jesper Mørch

Min computer bruger 80 watt. Det er dens strømforbrug.

Nej, det er ikke strømforbruget, det er effektforbruget.
Hvis der er tale om en bærbar, vil jeg gætte på der er tale om en 19V-strømforsyning. Dit strømforbrug vil dermed blive:
80Wh/19V = 4,2Ah (under forudsætning af at din computer opfører sig som en ohmsk modstand).
Dit effektforbrug vil altså være 80Wh, hvorimod dit strømforbrug vil være ca. 4,2Ah.

Det er derfor faktuelt forkert at sætte lighedstegn mellem strømforbrug og effektforbrug.
Og, selvom det måske står i en lærebog på ingeniør-studiet, betyder det altså ikke at det er sandt.
Strøm er strøm, effekt er effekt. Sådan er det bare.

  • 0
  • 0
Jesper Mørch

Min computer bruger 80 watt. Det er dens strømforbrug.

Det er jo også forkert at snakke om 230V vekselstrøm...
Det hedder jo 230V vekselspænding :o)

Tror problemet ligger i, at menigmand har den opfattelse at alt elektrisk per definition kaldes strøm... For dermed at sikre sig at alle forstår hvad der menes, bruges enhederne sommetider forkert. Men, at andre (inkl. lærere eller lærebøger) bruger enhederne forkert, betyder altså ikke at det pludselig bliver korrekt.
Jeg har også på et tidspunkt haft en ordblind lærer. Men, det gjorde altså ikke hans stavemåde af tekniske termer korrekt, selvom han var lektor.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Hvis mine ord ikke tages for gode varer, så læst en 1. semester bog fra ingeniørstudiet, svagstrøm- eller stærkstøms-linien.

Jeg håber sandelig ikke du har ret, for så tyder det ikke godt for den kommende ingeniørstand.

Herudover kan jeg på ingen måde ihukomme lærebøger der vrøvlede så meget - men selvfølgelig det var også før verden gik af lave :-))

Det er ikke for at være personlig, men jeg må indrømme at jeg kommer lidt op i det røde felt når helt basale enheder voldtages på denne måde.

/Christian

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Strømforbrug må vel rent retorisk betyde "forbrug af strøm".

Strømforbrug er ifølge ordbogen synonym for "elektricitetsforbrug" og "elforbrug".

Elektricitetsforbrug og elforbrug betyder begge "mængde elektrisk energi, som anvendes af en bestemt enhed over en afgrænset periode; måles i watt (W)".

Strøm, el og elektricit er synonymer.

Lad være med at gætte på ords betydning fortolket som en fysikker ville gøre det. En fysikker som har glemt at ord ofte har flere betydninger.

  • 0
  • 0
Jesper Mørch

Strøm, el og elektricit er synonymer.

Nej nej nej!!

Strøm er noget, som måles i enheden Ampere!
Elektricitet er derimod en beskrivelse af de dele af fysikken som involverer elektroner og en strøm af elektroner.
Akkurat som, at man ikke skal bede fysikere om at definere et dansk sprogligt begreb, skal man ikke bede magistre i dansk om at definere fysiske begreber.
- I øvrigt har jeg kendskab til flere med universitetsuddannelse i dansk, som trods deres uddannelse alligevel misbruger sproget uden at være klar over det...
(Det er normalt folk med cand. mag. e.lign. i dansk som står bag ordbøgerne)

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

I dag er der ikke noget der blot kaldes strøm i videnskabelig sammenhæng. Det er et udvandet begreb som anvendes i alt for mange forskellige sammenhænge.

I stedet benyttes begrebet strømstyrke. Det er et meget mere præcist begreb der ikke kan fejlfortolkes. Som en fysiker ved, er der i fysikken verden ikke et begreb der kaldes strømforbrug. Derfor er det også ganske præcis, da det er defineret i nydansk ordbog til at dække over det fysiske begreb effekt.

Jeg syntes det hænger ganske godt sammen. Det handler jo om at gøre sproget så præcist at vi kan snakke sammen, også selv om vi har forskellig baggrund som fysikkerer, elektrikere, ingeniør eller bare menigmand.

Wikipedia har en ganske god artikel om elektrisk strøm og strømstyrke:
http://da.wikipedia.org/wiki/Elektrisk_str%C3%B8m

  • 0
  • 0
Christian Nobel

I dag er der ikke noget der kaldes strøm i videnskabelig sammenhæng.

Notorisk vrøvl, det er helt basalt og ufravigeligt.

Som en fysiker ved, er der i fysikken verden ikke et begreb der kaldes strømforbrug. Derfor er det også ganske præcis, da det er defineret i nydansk ordbog til at dække over det fysiske begreb effekt.

Nej nu må du *%¤&/@# holde op.

Strøm = ampere
Volt = spænding
Ohm = modstand
Watt = effekt

En fysiker der ikke vil vedkende sig det har meget store problemer (en fysiker er ikke filosof!)

Og så er jeg s... ligeglad med hvad der står i nudansk ordbog.

Det nytter ikke (og kan iøvrigt have fatale følgevirkninger) at lave begrebsforvirring på denne måde.

Jeg syntes det hænger ganske godt sammen. Det handler jo om at gøre sproget så præcist at vi kan snakke sammen, også selv om vi har forskellig baggrund som fysikkerer, elektrikere, ingeniør eller bare menigmand.

Ja og vi kan også fastlægge det periodiske ud fra kast med terninger eller lægning af tarok kort :-(

/Christian

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Min computer bruger 80 watt. Det er dens strømforbrug.
Når den har kør i en time har den brugt 80 watt timer (0,08 kilo watt timer) . Det er strømængden.

Det er muligt at du har læst det i en teoribog, men det er ikke helt korrekt forstået.

Ordet "strømforbrug" anvendes ganske rigtigt i daglig tale, men det er om elektrisk energiforbrug (måles oftest i kWh i afregningssammenhæng).
Svagstrømsnørder (jeg incl.) forvirre så sommetider tingene ved at tale omtale strømstyrken som strømforbrug. Det er selvfølgelig lidt forkert, men alligevel ganske forståeligt, hvis man forsyner noget fra en konstant spænding.

Strømmængden er et andet udtryk for elektrisk ladning. Det måles i coulomb. 1A = 1Coulomb/sekund.

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Nej nej nej!!

Strøm er noget, som måles i enheden Ampere!

Det er det også. Det er også en generisk betegnelse for elektricitet, og i den brug har det ikke nogen enhed.

I kommer altså ikke langt med jeres egen ide om det danske sprog. Strømforbrug har en bestemt betydning, uanset om i kan lide det eller ej.

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

@Jørgen Henningsen

Jeg ved ikke hvor du har den definition fra. Jeg fandt en artikkel på ing.dk som bruger begrebet:
http://ing.dk/artikel/101922-ida-koeber-groen-stroem-fra-nordsoeen-til-i...

[quote]
...får IDA dokumentation på, at en strømmængde svarende til Ingeniørhusets årsforbrug produceres på den nye møllepark i Nordsøen.
[quote]

Men jeg anerkender at begrebet kan have en anden betydning for 'Svagstrømsnørder'

@Christian Nobel

Du er håbløs. Din eneste måde at argumenter på er ved at benytte stærke retoriske vendinger. Det bliver dine udtalelser ikke mere korrekte af. Tværtimod syntes jeg faktisk det virker lidt latterligt.

Kom dog med nogle kildehenvisninger, et link, en bog, en forfatter, bare et eller andet i stedet for blot at gentage dig selv i stadig stærkere retoriske vendinger.

Tilsyneladende forvirre begreberne strøm, [b]elektrisk strøm[/b] og strømstyrke dig voldsomt.

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

I øvrigt er der ligeledes en artikel om Grundlæggende SI-enheder:
http://da.wikipedia.org/wiki/Grundl%C3%A6ggende_SI-enheder

Der står om definitionen på elektrisk strøm

Den strømstyrke, der giver anledning til en kraftpåvirkning mellem to uendeligt lange parallelle ledere i afstanden 1 m fra hinanden på 2 × 10-7 N pr. meter.

Men det er måske også

Notorisk vrøvl...

eller

...den værste gang vrøvl der længe er blevet ført til torvs.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Suk.

Jeg vil anbefale dig at tage en ingeniøruddannelse i stedet for blot at bruge Wikipidia som troværdighedsvidende.

Herudover så står der oven i købet i et af dine links:

"Størrelsen af en elektrisk strøm udtrykkes som den samlede ladning der flyttes pr. tidsenhed. SI-enheden for elektrisk strøm er ampere;"

Men når det så er sagt, så er definition på strømstyrke korrekt (hvis vi skal se på begrebet strøm er der fuldstændig som hvis vi taler om vand tale om en bevægelse - derfor giver det selvfølgelig ingen mening at tale om strøm ud fra en generisk betragtning, men konteksten er elektrisk).

Herudover så synes jeg det er ynkeligt at du begynder at tale om det er latterligt at anfægte en forfladigelse, voldtægt og popularisering af fysiske begreber!

Endvidere så synes jeg vi skal forbigå i stilhed hvad der skrives på Ingeniøren, for det er tit og ofte så skammeligt at man krøller tæer som ingeniør.

/Christian

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Jeg vil anbefale dig at tage en ingeniøruddannelse i stedet for blot at bruge Wikipidia som troværdighedsvidende.

I min optik, trods alt mere troværdigt end at bruge stærk retorik som troværdighedsvidende.

Men lad den ligge der. Du har tilsyneladende i dit verdensbillede et bestemt billede af i hvilke sammenhænge man kan benytte 'fysiske begreber'. Fred være med det.

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Jeg ved ikke hvor du har den definition fra.

Her er en formelsamling hvor det bruges:
http://ssit.eucnordvest.dk/Dokumenter/Elektronik/Kapacitet.pdf

Man skal ikke tage artikler fra ing. for gode varer på det punkt. De roder altid rundt i de begreber.

M.h.t. betydningen af strømforbrug, så er det bare at google. I samtlige de henvisninger jeg kunne finde blev det brugt som synonym for forbrugt elektrisk energi. Ordet er således ikke anvendt korrekt i artiklen.

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

@Jørgen - Fair nok. Jeg burde have skrevet 'Den mængde strøm du har brugt'. Hvis jeg skulle have være korrekt skulle jeg have skrevet 'Den mængde energi du har brugt i form af elektrisk strøm'. Eller måske 'Den mængde energi du har brugt ved at benytte en mængde elektrisk strøm over en periode på en time på min computer der opføre sig som en ohms modstand hvor spændingsfaldet er 19 volt.'

Jeg støder meget ofte på ordet 'strømforbrug'. Som oftest er det i sammenhænge hvor forskellige elektriske dimser effekt opgives. I andre sammenhænge benyttes ordet 'strømforbrug' i sammenhæng med en periode, et år f.eks. Så kan jeg godt regne ud at der er tale om et energiforbrug i stedet.

Nogle gange behøves tingene altså ikke at gøres mere kompliceret eller sværre at forstå end nødvendigt.

Mvh
Carsten

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere