AMD: Stop løgnen om lang batteritid på bærbare

Løfter om seks timers batterilevetid på bærbare har sjældent noget på sig i praksis, mener chip-producenten AMD, der vil have ændret målemetoderne. Typisk reaktion fra et firma, der er bag ud teknologisk, siger Intel.

Påstande om 4, 6 og 8 timers batteritid på bærbare computere er mangfoldige, men virkeligheden er som regel anderledes trist for folk på farten. Ved almindeligt brug viser computerne sig nemlig ofte at løbe tør for strøm efter kun halvt så mange timer som lovet.

Det har fået chip-producenten AMD til at råbe op og forlange ordnede forhold, med en mere realistisk måde at måle batteritiden på. I dag sker det med forskellige fiksfakserier som at at skrue godt ned for lysstyrken på skærmen, slukke den trådløse netforbindelse og kun bruge CPU'en ved 7,5 procents belastning, skriver Newsweek.com.

Dagens målemetode hedder Mobilemark 2007 og er opfundet af organisationen Business Application Performance Corporation, som består af pc-producenter og firmaer som AMD og Intel.

I det forum har fristelsen til at overdrive batteritiden været for stor, men nu skal det være slut, mener AMD og giver i den anledning de øvrige medlemmer en røffel.

I stedet skal batteritiden på bærbare fremover angives i 'belastet' og 'ubelastet', mener AMD, på samme måde som mobiltelefonproducenter fortæller om taletid og standbytid. Den model bliver positivt modtaget hos Dell, der er en af verdens største producenter af bærbare computere.

At AMD markerer sig som den ædle ridder, der taler forbrugernes sag, skal dog ikke tolkes som rendyrket godhjertethed. AMD ønsker nemlig først og fremmest at ændre målemetoden, fordi firmaet mener, den giver ærkekonkurrenten Intel en urimelig fordel.

AMD's processorer bruger mere strøm end Intels, når de ikke er belastet, men det opvejes af forbruget, når der skal knuses tal, så ved normalt brug er der ingen forskel, lyder AMD's vurdering. Den nuværende Mobilemark 2007-måling er undfanget i Intels laboratorier og specielt designet til at give Intel en fordel, fortsætter AMD.

Intel afviser ikke overraskende påstandene og mener, ifølge Newsweek, at firmaer, der sakker bagud i teknologiræset, ofte i stedet vil skyde skylden på målemetoderne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Torben Mogensen Blogger

Hvor meget belastning skal der til?

Det er urimeligt at kræve fuld belastning, da det er forskelligt på forskellige computere. Så et evt. benchmark skal være så tilpas lidt belastende, at det kan afvikles på de fleste computere. Alternativt kan man definere flere grader af belastning og angive både strømforbruget og hvornår en given computer må give op overfor belastningen.

Benchmarks bør være af en art, hvor der forventes output i en bestemt rate, f.eks. musik- eller filmafspilning, og man kan ikke bruge fuldskærmsmode til film, for opløsningen er maskinspecifik.

Det er altså ikke nogen nem opgave at definere en fair test.

  • 0
  • 0
#2 Deleted User

Typiske moderne computere, kører i det store hele altid ubelastet, med mindre de bruges til spil, eller de har fået virus. Grunden til, at forbrugeren ønsker så hurtig processor, er at i de korte øjeblikke, hvor computeren bruges, er svartiden kort.

Du kan ikke angive batterilevetiden seriøst som batterilevetid ved fuld belastning, og batterilevetid standby. En PC er ikke en mobiltelefon. For en mobiltelefon, findes reelt standby, og belastning - det findes ikke for en PC. Her, kører computeren altid standby, også når den arbejder. Kører du i en browser, word, eller i office programmer, bruges få procent af processorens kapacitet. Selv i spil, bruges ofte ikke mere end få procent. Selvom spil, ofte kan være krævende, indeholder de trods alt pauser, der holder hastigheden på et rimeligt niveau. Og kører du samtidigt, med begrænset opløsning, begrænset raytracing osv. så sparer du ved alle disse valg strøm. Et spil, der kan køre på en 500 MHz PC, og konfigureret på samme måde, på en 5GHz PC, bruger oftest under 5% af CPU'ens arbejdskraft. Og i nogle tilfælde, bruges endog mindre - f.eks. bruges ikke meget strøm, hvis du ikke bevæger dig i spillet, og at der ikke er meget som bevæger sig. Simple spil, som kortspil, kabale, minestryger, eller spil der ligner de gamle "dos" spil, eller TV-video spil bruger ingen strøm. De kan i princippet køre på en meget langsom PC, og bruger derfor ikke strøm, med mindre de indeholder kodefejl.

Spidsbelastningen for en computer, er særdeles urealistisk, og standby tiden, vil altid være mere rimeligt at angive som batteritid.

Skal man opdele i standby tid, og aktiv tid, er det reelt skærm, og harddisk, som er forskel.

For at undgå, at batteridræbersoftware udsulter PC'en, tror jeg at bærebare bør udstyres med en "sikring", som gør at middelhastigheden holdes lavt. Man kan så konfigurere den ønskede levetid for batteriet, og computeren vil holde middelhastigheden under dette, men anvende CPU'en fuldt ud, ved spidsbelastning. Når CPU'en bruger under den mulige middelenergi, så "spares op", så den kan bruge ekstra ved spidsbelastning. Først, bruges maksimum energien, og herefter falder den lidt, efterhånden som energioverskudet falder. Til sidst, forbruges kun middelenergien ved spidsbelastning. Hvis computeren er på spidsbelastning i lang tid, vil den derved ikke have større ydeevne end f.eks. en 200 MHz pentium. Er den på spidsbelastning, i kun kort tid, vil den have hastighed, som en hurtig PC, og den har derfor hurtig svartid, og virker hurtig, ved det meste software. Energien "spares" så at sige op, til at kunne bruges, ved høj hastighed, efter en algorithme.

  • 0
  • 0
#3 Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Jeg har 4 timer på min ældre Thinkpad, hvor jeg browser, emailer og behandler tekst (det må være det, man gør med en tekstbehandler). Det meste af tiden kører den på 600MHz - så hvis man kalder det "ved lettere opgaver" er det måske fint. Sammenligningen med mobiltelefonen er ikke helt ved siden af - man ringer jo heller ikke fra opladning til tømning, og det er vist mest FreeBSD-folk og andre ligesindede, der lader den køre med fuld belastning fra top til bund. De to værdier siger ikke så meget om, hvad man kan forvente, men i hvert fald hvad spændvidden er.

  • 0
  • 0
#4 Deleted User

Hvis du browser, emailer og behandler tekst burde processoren ikke køre det meste af tiden. Ved browsere, vil den køre, hvis der er bevægende billeder, ellers ikke. En computer, hvor musen ikke bevæges, og hvor cursoren ikke flyttes, og der ikke trykkes på en tast, laver ikke noget. Der er et ur-interrupt, men det bruger omtrent ikke resourcer. Det optæller kun et integer tal, og hvert minut, opdaterer ur på skærmen. Selve task-switchingen er reelt sat i stå, på moderne operativsystemer, når der ikke er noget at lave. Typisk, står de i en "wait" hvor der ventes på tast, mus, semafor, eller anden aktivitet, og de kører først, når den pågældende hændelse optræder.

Bruger du DOS er det noget lidt andet. I DOS, fandtes ikke rigtige "wait" indstruktioner, der suspendede processen, f.eks. hvis der blev ventet på input fra mus, tastatur, forsinkelser, eller ydre enheder. I stedet, brugte man "polling", så koden kørte i en løkke, der hele tiden pollede en bestemt bit i ram lageret, som blev sat ved interrupt, når der blev trykket på en tast. Det, at polle denne bit, tog 100% af processorens resourcer. På DOS's tid, kom man om ved dette problem, ved at indlægge pauser, når tastaturet blev aftastet (bit'en aflæst fra ram, eller via bios), og hvis musen blev aftastet. Denne pause betød, at løkker der i det store hele kun pollede, vil køre det meste af tiden i pause, og derved ikke tage på processorens energiforbrug.

Multitasking operativsystemer, suspenderer i stedet processen, og sætter processoren helt i stå, indtil der kommer et interrupt, der har noget som skal laves. Udover mus, og tastatur, kan den I nogle tilfælde, også aktivers af pakker fra ethernet - men hvis du har en router der har indbygget firewall, er det meget få pakker som sendes, hvis internet ikke bruges. Netkortet, sorterer også de pakker fra, som er til andre computere, og sender kun dem til computeren, som den "lytter" på. Computeren kan sættes til at lytte på alt, men vil normalt kun lytte på det relevante.

Interrupts, skrives meget kompakte, og hvor det er muligt, flyttes beregningskraften bort fra interrupts. Ved f.eks. ur interrupt, bliver adderet til en integer værdi, og beregning på, hvad klokken er, udfra den pågældende værdi, sker når uret aflæses. På den måde, holdes interrupt tiden så kort som mulig. Tiden, af aflæse uret, øges en smule, men det betyder ikke meget, da PC'ens ur, aftastes meget sjældent. Operativsystemet, har også et task-interrupt, som skifter hvilken process der udføres, men denne kører kun, når der er noget at lave. Dette interrupt, er også meget effektivt - i praksis, er det kun en heap læse operation, på de fleste operativsystemer. En heap, kan i princippet holde styr på alt, herunder delays i operativsystemet. På toppen af heap'en, ligger hvornår næste task skal udføres, og indtil det, sker intet andet ved interrupt, end at en variabel får lagt værdien en til. Hvis noget sker, f.eks. fra I/O, mus, tastatur osv. medfører det et interrupt, som eventuelt bringer de ventende processer til handling.

Hvis din processor kører på 600 MHz, uden noget bevæger sig på siden, andet end cursor, og ur, er det noget galt. Middelhastigheden burde ikke være større, end et par megahertz - højst.

Udsuges computeren, og kører ved for høj klokfrekvens, kan det skyldes malware i operativsystemet, f.eks. hvis en process løber løbsk, og står og kører garbage kode.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere