AMD smækker Android oven på Windows 8

Illustration: Android Logo
Fremover kan Android og Windows 8 køre side om side, så brugerne kan tage det bedste fra begge verdener, lyder det fra AMD, som satser på emulering af Android.

Googles hit-system Android stormer nu ind i traditionelt Windows-terræn på dette års CES-messe i Las Vegas. Udover stationære computere, som kun kører Android, har der været flere bud på dual-boot-maskiner, hvor brugeren kan vælge at køre enten Android eller Windows.

Men AMD tager konceptet et skridt videre og satser nu på at lade Android køre som en del af Windows 8. Det skriver bloggeren Steven J. Vaughan-Nichols på ZDnet.com.

Chipproducenten AMD vil i et samarbejde med firmaet Bluestacks bringe Android til alle tænkelige Windows 8-enheder - også tablets - så man kan køre det enten i et vindue eller i fuldskærm. Det sker gennem emulering af Android Dalvik, og altså ikke i en virtuel maskine, og hastigheden skulle være fin med nyere hardware.

Tanken bag er, at Android nu bliver brugt af rigtig mange på smartphones, og efterhånden også driver mange tablets. Dermed mangler bare den traditionelle computer at blive forbundet, så man nemt kan synkronisere på kryds og tværs.

Kendte applikationer og spil fra Android-miljøet vil så være tilgængelige på den pc, der trods alt er mange menneskers hovedcomputer på trods af konkurrencen fra mobile enheder.

Windows og Android på samme maskine vil have adgang til de samme filer, og ifølge den open source-glade ZDnet-blogger vil man kunne bruge Android-brugergrænsefladen til indstillinger af hardwaren, så brugerne kan styre uden om Windows 8-brugergrænsefladen. Konceptet med to forskellige styresystemer på samme apparat tror han dog ikke meget på.

Også Intel har på CES præsenteret kombinationer af Windows og Android. Her kører de to styresystemer dog adskilt, men side om side.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Svend Eriksen

Det minder mig om Pizza huts Cheeseburger-pizza, eller de ækle amerikanske reklamer for pizza med 3 forskellige slags ekstra ost. Bare fordi man klasker mere oven på er det ikke sikkert at produktet bliver mere lækkert.

  • 3
  • 4
#3 Johnnie Hougaard Nielsen

Bare fordi man klasker mere oven på er det ikke sikkert at produktet bliver mere lækkert.

Men i teorien kan det være at giver salg. Det håber AMD da i det mindste på, og Intel har gang i et lignende projekt. De er jo ikke helt glade ved at se hvordan markedet for Windows maskiner skrumper, og prøver med lidt kunstigt åndedræt.

Det er noget der giver en masse ekstra apps på en platform hvor der sådan set ikke kommer så mange af de nye værktøjer, ud over gennem browseren.

Jeg er nu heller ikke overbevist om at det bliver nogen større succes, men det kan risikere at genere Microsoft, når der er en grund mindre til at lave apps med "Modern" interface. Nogle kommentatorer spekulere i om Microsoft kunne finde på at lave økonomisk afstraffelse af de partnere, som lægger sådanne konkurrerende ting sammen med Windows. De lægger også mærke til at Google glimrer ved sit fravær blandt dem som er gået sammen med Intel om det med en computer der både kører Windows og virtualiseret Android.

  • 1
  • 0
#6 Theis Blickfeldt

Man skal heller ikke undervurderer effekten af, at folk kan købe en bærbar hvor de selv kan vælge styresystem og derved prøve Android som desktop-styresystem - samtidig med, at man har sit 'velkendte' Windows som sikkerhedsnet. Om mandagen køber en mand en bærbar med Windows 8 & Android. Om tirsdagen køber naboen en bærbar med Android...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere