AMD lancerer processor-fartdjævel på 5 gigahertz

AMD's nyeste topmodel er den første pc-processor, som direkte ude af æsken kan klemmes op på fem gigahertz uden brug af særlig køling.

AMD ved åbenbart, at spilentusiasterne elsker at kunne sætte et enkelt klistermærke på bagsmækken af deres pc, som fortæller omverdenen, hvor kraftigt et monster der befinder sig inde i det rødglødende indre. I hvert fald har AMD med den nyeste serie af FX-processorer optrappet det gamle gigahertz-kapløb.

Den nyeste FX-9590 kan nemlig komme helt op på 5,0 gigahertz - dog kun når processorens turbo slår til.

AMD har lanceret to nye topmodeller i FX-processorserien, som primært henvender sig til spilentusiaster og folk, der eksempelvis har behov for videokomprimering.

De nye processorer har hver otte kerner, som er baseret på AMD's Piledriver-arkitektur, og FX-9590 er den første pc-processor til at nå op på fem gigahertz. IBM har tidligere lanceret serverprocessorer, som kunne opnå så høj en clockfrekvens.

Det har taget næsten 10 år at gå fra en clockfrekvens på 4,0 gigahertz til 5,0 gigahertz. Især behovet for mindre energikrævende processorer til bærbare pc'er var med til at få processorproducenterne til at skifte fokus fra at øge clockfrekvensen for hver ny generation og til i stedet at øge antallet af kerner.

Den høje clockfrekvens koster nemlig energi. Ligesom Intels Pentium 4-processorer, der brød 4,0 gigahertz-muren ved en effekt på mere end 130 watt, så vil AMD's nye processorer ligge i samme område rent effektmæssigt. AMD har dog ikke offentliggjort alle tekniske specifikationer for de nye modeller, men de tidligere topmodeller i FX-serien har haft en maksimal effekt på 125 watt ved frekvenser op til 4,2 gigahertz.

Entusiaster i overclocking-miljøet, hvor det gælder om at prøve at få en processor til at arbejde så hurtigt som muligt, har fået pc-processorer op på mere end 8,6 gigahertz ved hjælp af kølemetoder såsom flydende kvælstof.

Ifølge AMD er de nye FX-modeller ikke låst til bestemte spændinger, så det vil også være muligt at forsøge at overclocke de nye processorer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Torben Mogensen Blogger

Hvis man holder spændingen konstant vil et givet kredsløb bruge fire gange så meget energi ved den dobbelte frekvens. Beregningen sker dobbelt så hurtigt, så en beregning koster "kun" dobbelt så meget ved dobbelt frekvens.

Til sammenligning vil en beregning delt over to processorer også (forudsat perfekt parallelisering) ske dobbelt så hurtigt, men kun til det dobbelte strømforbrug per sekund. Dermed er beregningen ikke dyrere (i energi) end på en processor.

Det er den primære årsag til, at tendensen i de senest 10 år har været mod flere kerner i stedet for højere frekvens.

Ikke alle beregninger lader sig nemt parallelisere, men typisk vil de mest beregningstunge aktiviteter på en hjemmecomputer, bærbar eller tavlecomputer netop være dem, der bedst lader sig parallelisere: Grafik, lyd osv. Det er også derfor, at en typisk grafikprocessor har rigtigt mange kerner i stedet for en absurd clockfrekvens.

  • 0
  • 0
#2 Tommy Vestermark

Det er nu ikke helt rigtigt. Det dynamiske effektforbrug for CMOS kredsløb er: P = C * V² * f P er effekt, C er kapacitans (~areal), V er spænding og f er frekvens. Det dynamiske effektforbrug skalerer altså kun lineært med frekvens og kvadratisk med spænding.

Derudover er det statiske (frekvensuafhængige) effektforbug fra at være ubetydeligt efterhånden blevet nærmest dominerende på grund af mindre procesgeometrier og dermed højere lækstrømme. Da det statiske effektforbrug også stiger som funktion af spændingen er reduktion af spændingen den vigtigste parameter for at minimere effektforbruget.

MEN du har helt ret i din pointe. Da man for at hæve frekvensen også er nød til at hæve spændingen vil effektforbruget samlet set skalere super-kvadratisk med frekvensen. Da effektforbruget til gengæld kun stiger lineært med arealet og Moores lov hele tiden giver os mere og mere kredsløb for samme aeralenhed er parallelisering vejen frem.

  • 4
  • 0
#3 Andreas Blom

Så vidt jeg forstår, argumenterer i for flere kerne kontra højere frekvens? Nu har denne processor så begge dele - 8 kerne og 5Ghz :oP

Som der rigtig nok står i artiklen eller hvad vi skal kalde den, så er dette en gamingprocessor. Se... Inden for gaming betyder kerner ikke så fantastisk meget, på trods af flerkernede processorer efterhånden har været på markedet meget længe. Ofte understøtter spil ikke mere end to kerne. Der er få spil, som Battlefield 3, der kan klare mere, men der er overraskende få spil, der kan det.

Se så når nu AMD ikke rigtig kan konkurrere med Intel på udregninger pr. hertz, så må de jo skrue voldsomt op for frekvensen.

Så mener jeg at have læst et sted, at for hver kerne mister du noget i forhold til kerne nr. 1... Husker jeg helt galt hvis jeg siger 80% på kerne to og så nogenlunde samme skalering ned igennem? Nu er det nok nogle år siden, jeg læste det, så det er slet ikke umuligt det er blevet mere effektivt. Men dog er jeg sikker på princippet holder stik endnu :o)

  • 0
  • 0
#4 Morten Andersen

Hej, når så få spil udnytter flere CPU-kerner, hænger det mon så sammen med at spillene ikke længere er så afhængige af processorkraft, idet det mest tunge (grafikken) i stor stil er outsourcet til grafikkortet, ligesom andre ting (fysik-simulering) som ikke er direkte relateret til rendering, også kan outsources hertil (via GPGPU) - således at CPU'en primært bliver brugt til lyd, AI, spiller/netværks I/O, samt selvfølgelig at holde grafikkortet beskæftiget. I så fald kan man måske godt forstå at behovet er mættet ved brug af 2 CPU-kerner af den type som typisk findes i en gamer PC.

  • 0
  • 0
#5 Tommy Vestermark

Ja, princippet om tab af effektivitet ved parallelisering eksisterer såmænd endnu og er beskrevet i både Amdahl's lov og Gustafson's lov. Tallet 80% er dog ikke givet og voldsomt afhængigt af, hvor parallelisérbar opgaven er, og hvor meget programmørerne gør sig umage.

Der burde ikke være noget til hinder for, at spil i langt højere grad udnytter flere processorkerner med en høj effektivitet. Spil indeholder rigtig mange forskellige og beregningstunge opgaver (grafik, lyd, fysik, input, netværk, ...). Men det kræver en noget større indsats af spilprogrammørerne - især da parallel programmering ikke rigtigt er tænkt ind, og dermed svært at lave, i de fleste programmeringssprog.

At moderne spil ikke skulle udnytte flere end to kerner, er ifølge Tom's Hardware vist også ved at ændre sig:

With modern games able to take advantage of more than two processing cores, AMD's old quad-core chips, such as the Athlon II X4 and Llano-based A6 and A8 APUs, look better now compared to Intel's dual-core models than they did before.

  • 0
  • 0
#6 Deleted User

Læs venligst her: http://www.anandtech.com/show/6934/choosing-a-gaming-cpu-single-multigpu... Spørgsmålet er mest hvor mange skærmkort man skal købe. Ikke hvor hurtig CPU'en er. Dog er Civilization 5 undtagelsen. Så der findes spil, der kan udnytte hurtige multikerne CPU'er og faktisk kræver det. Nu hvor spilkonsollerne bliver 8-kernede vil spillene også ændre karakter. Hvis 8 kerner kan udnyttes, så vil de blive det.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere