AMD-drivere satte blæserhastighed for lavt og overophedede grafikkort

AMD har udsendt en driveropdatering, efter brugere klagede over, at blæserne kørte ved for lav hastighed, så grafikkortene overophedede.

Det er i dette tilfælde passende at benytte betegnelsen 'hotfix' om AMD's ekstraordinære opdatering til selskabets Crimson-driverpakke til AMD-baserede grafikkort. En fejl i den tidligere version af driverne betød, at blæserne kunne blive sat til en hastighed på blot 20 procent, også når grafikkortet var under maksimal belastning. Det skriver Ars Technica.

AMD erkendte i løbet af weekenden problemerne med driverne, og udsendte mandag en opdateret version.

Grafikprocessorerne burde lukke ned, når de overskrider en grænseværdi for temperaturen, men afhængigt af, hvordan de øvrige komponenter på kortet er placeret, hvordan køleren er designet, samt om kortet er overclocket, er der mulighed for, at kortet kan beskadiges.

Det rapporterede flere brugere som svar på AMD's udmelding på Twitter om, at et hotfix var på vej.

Crimson er AMD's nye navn for den driver- og softwarepakke, der tidligere hed Catalyst.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Kim Henriksen

Jeg har lidt omvendt problem med min bærbar

Den orginale bios i min bærbar (en bambus re-branded Clevo maskine købt hos MM-Vision) har en fejl, der gør at når blæser hastigheden rammer 100%, så kan den ikke finde ud af at skrue ned igen, selvom systemet er "idle".

Heldigvis fandt jeg en modficeret udgave af min BIOS, hvor problemet var løst.

  • 0
  • 0
#2 Nicky Mogensen

Det er ikke så grelt det der.

Jeg have en Lenovo Thinkpad Edge i mens jeg læste, som jeg er havde til RMA flere gange. En af gangene fik jeg skiftet bundkortet ud med et, der startede med høje blæserhastigheder og skruede ned for blæseren, jo varmere det blev.

Der gik ikke længe, før den røg afsted igen :)

  • 0
  • 0
#3 Morten Christiansen

Så har HP ikke undersøgt sagen ordenligt, for en af tingene er clock-frekvenserne der er for høje i forhold til hvad blæserne kan tolerere, den hustand jeg bor i har vi to ens bærbar, hvor den ene strømstyring ikke blev dæmpet stod blæseren af, hvor i mod den der fik dæmpet strømstyringen ikke har fået skiftet blæser endnu.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere