Amazon Web Services ser 'dybt på' Danmark: »Vi vil have fysisk infrastruktur i alle storbyer i Norden«

Danmark ligger strategisk placeret, ikke kun i forhold til Norden, men også til global ekspansion, lyder det fra Amazon som argument for, at man også her vil etablere fysisk infrastruktur.

»En udvidelse på det danske marked giver bestemt mening. Danmarks placering er meget strategisk. Når vi lægger vores første zone med tre datacentre i stockholmsregionen, er det første af flere skridt i Norden for at sikre, at også kunder i København, Oslo m.fl. kan få høj ydelse og lav forsinkelse. Vi ønsker at have fysisk infrastruktur i alle storbyer. Vi begynder i Sverige, men forventer, at ekspansionen fortsætter. Derudover fortsætter vi med at sætte hold på hvert marked. Vi har hold i Sverige, har også åbnet i Finland og ser dybt på Danmark. Kunderne ønsker et lokalt hold.«

Den siger Darren Mowry, som indtil maj 2017 var nordisk direktør og nu er europadirektør for Amazon Web Services (AWS) forretningsudvikling, til business.dk.

Dermed bekræfter han i realiteten, at Amazon på et tidspunkt også vil bygge it-infrastruktur, hvilket altså meget vel kan være et datacenter, i Danmark. Og han forklarer også, hvorfor Norden er interessant:

»Norden er et fascinerende marked. Det er mindre end andre lande som Tyskland og Storbritannien målt på befolkning og bruttonationalprodukt, men er en af de hurtigst voksende forretninger, og jeg elsker i den interne konkurrence at spørge, hvorfor man i store lande ikke foretager innovative tiltag som i Norden. Hvor andre markeder er mere forsigtige, holder Norden accelerationen,« siger Darren ­Mow­ry til business.dk og slår ambitionerne fast:

»Udvidelse, udvidelse, udvidelse – med folk, lokationer og tilbud – i de næste år. Det lægger vi penge og muskler i. Morgendagens virksomheder er dagens iværksættere. Danmark ligger strategisk placeret, ikke kun i forhold til Norden, men også til global ekspansion. Det er første af flere skridt at udvide både infrastrukturen og forretningen her.«

Amazon Web Services var i april-juni på verdensplan Amazon-koncernens bedst indtjenende division.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017