Amazon vil sponsorere Rust

Illustration: Pixabay.com-bruger terimakasih0
AWS følger i sporet på Google og Microsoft, der også er glade for Mozillas systemsprog.

Amazons cloud-afdeling AWS vil sponsorere systemsproget Rust. Det skriver mediet SD Times.

Firmaet vil dog ikke gå i detaljer med, hvad det har i tankerne, og hvad det vil medføre.

Læs også: Microsoft: Rust kan løse hukommelsesproblemer i C og C++

AWS har besluttet at sponsorere Rust, da mange af dens tjenester nu skrives i sproget, der har sit ophav hos Mozilla, firmaet bag Firefox.

Det gælder Amazons tjenester Lambda, EC2 og S3.

Læs også: Rust: Sådan vil Mozilla genstarte Firefox med sikker og hurtig kode

AWS fortæller, at firmaet bruger Rust til compilere, biblioteker, værktøjer, samt afvikling af regressionstest med biblioteket Crater i EC2.

»Vi bruger selv Rust, og er glade for at se, hvordan det udvikler sig, og hvad det bredere samfund bygger med Rust. Vi kan slet ikke vente med at være en endnu større del af Rust-samfundet,« skriver AWS-chef for open source Arun Gupta med flere i et blogindlæg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere