Amazon vil sponsorere Rust
Amazons cloud-afdeling AWS vil sponsorere systemsproget Rust. Det skriver mediet SD Times. Et system-programmeringssprog afvikles med samme slags instruktioner, som det underliggende styresystem benytter. Til forskel fra Java og C# benytter systemsprog, såsom Rust, C og C++, styresystemets underliggende faciliter direkte. I modsætning hertil benytter eksempelvis Java et mellemliggende abstraktionslag og ofte en virtuel maskine, som bevirker at kode kan flyttes mellem forskellige styresystemer, såsom Windows, Linux og MacOs, med samme opførsel i programmet på tværs af platforme.System-programmeringssprog
Firmaet vil dog ikke gå i detaljer med, hvad det har i tankerne, og hvad det vil medføre.
AWS har besluttet at sponsorere Rust, da mange af dens tjenester nu skrives i sproget, der har sit ophav hos Mozilla, firmaet bag Firefox.
Det gælder Amazons tjenester Lambda, EC2 og S3.
AWS fortæller, at firmaet bruger Rust til compilere, biblioteker, værktøjer, samt afvikling af regressionstest med biblioteket Crater i EC2.
»Vi bruger selv Rust, og er glade for at se, hvordan det udvikler sig, og hvad det bredere samfund bygger med Rust. Vi kan slet ikke vente med at være en endnu større del af Rust-samfundet,« skriver AWS-chef for open source Arun Gupta med flere i et blogindlæg.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.