Amazon vil hoste din database

Er du interesseret i at udvikle webapplikationer, men mangler du en database, vil Amazon gerne hjælpe dig.
17. december 2007 kl. 10:11
errorÆldre end 30 dage

Amazon handler primært om at sælge bøger, men da firmaet har masser af datakraft og lagerplads i overskud, vil det også gerne fungere som hostingselskab for både databaser og ustrukturerede data. Dette sker som en del af Amazon Web Services.

Amazon tilbyder at hoste din database, skriver firmaet på sin hjemmeside, således at du ikke selv behøver installere de nødvendige applikationer.

I første omgang bliver der tale om en betatest, hvor man kan tilmelde sig og få adgang efterhånden som servicen rulles ud.

Amazon tilbyder, som en del af samme suite, også at stille lagerplads til rådighed til ustrukturerede data. Dette er også primært henvendt mod webapplikationer, men kan i pricippet anvendes af alle, da der også findes et http-interface, så data kan flyttes via en browser.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger