Amazon planlægger intens kameraovervågning af medarbejdere

Amazons førere skal kameraovervåges og evalueres på baggrund af data. Illustration: Amazon
Amazon vil overvåge medarbejdere med kameraer i virksomhedens leveringsbiler. Ifølge tech-giganten skal data skal bruges til evaluere førernes arbejde og forbedre deres sikkerhed.

Amazon planlægger at installere kameraer i sine leveringsbiler, så man bedre kan holde øje med medarbejderne, når de leverer pakker.

Det skriver The Verge.

Systemet leveres af virksomheden Netradyne, som står bag Driveri - en platform, der bruger kameraer og kunstig intelligens til at analysere førerne. Systemet indsamler data, der bruges til at evaluere de enkelte førere, samtidig med, det under kørslen giver føreren beskeder som »distraheret kørsel« og »sæt venligst farten ned«.

»Vi leder altid efter innovative måder at styrke vores føreres sikkerhed på. Det er derfor, vi har indgået et samarbejde med Netradyne for at forbedre førerens oplevelse,« siger Karolina Haraldsdottir, Chef for Amazons ‘last-mile safety’, i en marketingsvideo.

Læs også: 263 millioner kroner i GDPR-bøde: Grov overvågning af H&M-medarbejdere i Tyskland

Kameraerne optager hele tiden, og data sendes direkte til Amazon. Dog kan føreren deaktivere kameraet - men kun når bilen er slukket.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Børge Svingalius

over at dette ikke allerede er gældende hos Amazon.

HVORDAN ER HAN ELLERS BLEVET SÅ RIG, vi ved jo alle at kameraovervågning er NØDVENDIGT for at kunne være konkurrencedygtig nu om dage.

Men de har nok fået inspiration fra danskerne, og de ultra-kriminelle fiskere (som alle har maskingevær med om bord) som staten vil have i nettet: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/staten-vil-overvaage-fis...

  • 2
  • 12
Log ind eller Opret konto for at kommentere