Amazon lancerer ny Kindle med kridhvid skærm

Amazons nye Kindle Paperwhite sendes på gaden med klarere, lysere og skarpere skærm. Prisen bliver 119 dollar.

Amazon sender nu en ny udgave af e-bogslæseren Kindle på gaden med bedre opløsning, kontrast og længere batterilevetid.

Den nye model hedder Kindle Paperwhite, og ifølge Amazon byder den på 62 procent flere pixels end den gamle Kindle. Samtidig lover Amazon 25 procent højere kontrast.

Selskabet lover op til otte ugers batterilevetid, hvis du læser en halv time hver dag med den trådløse forbindelse slået fra.

Alt i alt skulle forbedringerne give en klare, lysere og mere skarp skærm, hvilket navnet Paperwhite da også antyder.

Prisen ligger på 119 dollar, og Amazon lancerer samtidig en opdateret udgave af den almindelige Kindle til 69 dollar.

Kindle Paperwhite lanceres 1. oktober, men det vides endnu ikke, om den bliver tilgængelig i Danmark.

Du kan læse mere om den nye e-bogslæser og se flere billeder hos Amazon.

Opdateret klokken 11.08 med lanceringsdato.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Frandsen

Skærmens hvidhed er ifølge dette foto (døm selv) stort set ikke forbedret i forhold til den seneste udgave af Kindle:

http://www.mobileread.com/forums/showpost.php?p=2211931&postcount=270

Det er muligt, at lyset giver en fornemmelse af større kontrast, men skærmen i sig selv er ikke hvidere (synderligt i hvert fald). Jeg læste i øvrigt, at problemet med at gøre e-ink skærm hvide, er at det er meget svært at "dække" de sorte partikler i bunden af boblen med de hvide i toppen, så lidt af det sorte skinner så at sige igennem.

  • 2
  • 0
Carsten Sellberg

Hej.

Ja, Amazon kommer med Paperwhite e-bogslæseren, men det mest intresante er deres helt nye tablets.

Amazon introducerer 7” Kindle Fire HD tablet i Europa og både 7” og 8,9" Kindle Fire HD Tablets i USA.

Pressemeddelelsen: http://phx.corporate-ir.net/phoenix.zhtml?c=176060&p=irol-newsArticle&ID...

Mere information: http://www.tomshardware.com/news/Kindle-Fire-HD-Paperwhite-Whispersync-J...

Hilsen Carsten.

  • 0
  • 0
Jakob Hansen

Version2-artiklen har et par mangler. En af de største nyheder ved den nye Kindle Paperwhite er jo den indbyggede belysning på e-ink-skærmen. Før skulle man have eksternt lys for at kunne læse i mørke. Dette bør nævnes.

Som nævnt længere oppe er $119-versionen med reklamer. Dem kan man slippe for hvis man i stedet betaler $139.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere