Amazon lægger sky til 1.000.000.000.000 objekter

13. juni 2012 kl. 11:305
Amazon lægger sky til 1.000.000.000.000 objekter
Illustration: NASA/Jet Propulsion Lab.
Amazons storage-sky har nu passeret over én billion objekter, og antallet vokser med op til 40.000 objekter pr. sekund.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Amazons cloud storage-sky, S3, har nu rundet én billion objekter. Og nej, det er ikke en fejloversættelse af det amerikanske billion. Over 1.000.000.000.000 er blevet lagret i S3. Det skriver Amazon i et blogindlæg.

Det svarer ifølge Amazons udregninger på bagsiden af en kuvert til cirka 142 objekter pr. person på Jorden eller 3,3 objekter pr. stjerne i Mælkevejen.

Antallet vokser også hastigt med op til 3,5 milliarder objekter om dagen eller over 40.000 nye objekter på ét sekund.

Den astronomiske vækst holdes dog lidt i snor af flittig brug af Delete-knappen. Siden Amazon gjorde det muligt at sætte en udløbsdato på de objekter, der lagres i S3, har kunderne siden slutningen af 2011 slettet 125 milliarder objekter.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
13. juni 2012 kl. 14:38

Så når crackere vælger at ligge amazones sky ned på den ene eller den anden måde, så er der rigtig mange der bliver kede af det?

3
15. juni 2012 kl. 09:41

Med fare for pernittengryneri: Den lægges ned - den ligges ikke ned!

4
15. juni 2012 kl. 23:15

;-) Her vil jeg tillade mig at linke til http://www.godekarakterer.dk/ligge-laegge-og-ligger-laegger/ .

På sporet: Så vil jeg sige at Amazon også har udviklet et fantastisk produkt. Jeg bruger det selv i mine projekter, og har haft rigtig gode erfaringer. Det er i mine øjne den mest økonomiske og solide vej at gå til meget trafik :-)

5
25. juni 2012 kl. 12:05

Lars, bemærkede du de mange stavefejl i teksten, linket gav adgang til? Ak ja.

2
14. juni 2012 kl. 13:17

Det er vel korrekt, at mange så bliver 'kede af det'.

Umiddelbart er mit gæt, at crackere har forsøgt, og fejlet.

Det betyder ikke at nogen ikke får held med det i fremtiden, blot at det nok er en større udfordring end man skulle tro.

Der skal nok findes en akilles-hæl før det "nemt" lader sig vælte.