Amazon klar med Kindle Fire: 7-tommer Android-tavle til 1.100 kroner

28. september 2011 kl. 17:0111
Med en pris på bare 199 dollars bliver Amazon Kindle Fire en billig Android-tavlecomputer. De 413 gram rummer en dobbeltkerneprocessor og en helt ny cloud-baseret webbrowser.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Amazon lancerer nu en opfølger til de populære Kindle-læsere, men denne gang i form af en Android-baseret tavlecomputer.

Kindle Fire kommer med 7-tommer-skærm med en opløsning på 1024 x 600 pixels, IPS-teknologi og ridsesikret gorillaglas. Vægten er holdt nede på 413 gram, oplyser Amazon.

Men selvom Amazon har ændret en del ved Android, så systemet bliver mere fokuseret mod at købe og forbruge bøger og andet indhold fra Amazon, vil den lille ny til bare 199 dollars i USA (cirka 1.100 kroner) komme med solide specifikationer.

Hjernen bliver en dobbeltkerneprocessor og der er otte gigabyte indbygget hukommelse, samt ubegrænset adgang til lagerplads på Amazons servere, så længe det er til indhold købt hos Amazon. Der er Wi-Fi-forbindelse og op til 8 timer batteritid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyskabelsen 'Silk-browsing' fortalte Amazon en del om. For at sikre en hurtig oplevelse på nettet, vil Amazon lade sin serverpark behandle indholdet, før det sendes til browseren på Kindle Fire - på samme måde som Opera har haft succes med på mobiltelefoner.

Hele renderingen af websiden, med al den behandling af for eksempel scripts, der er blevet almindelig i dag, vil således ske centralt, og så sender Amazons servere et skærmbillede ud, der er optimeret til opløsningen på Kindle Fire.

Man kan selv vælge, om websider skal læses gennem Amazons Silk-behandling, eller om man foretrækker at køre det hele lokalt.

For at få prisen ned er der til gengæld sparet på andre områder. Der er intet kamera eller en mikrofon bygget ind, ligesom man heller ikke kan få Kindle Fire med en 3G-forbindelse, skriver Engadget.

Ud over Kindle Fire har Amazon også lanceret tre nye ebogs-læsere i form af Kindle Touch 3G, Kindle Touch og Kindle, der alle benytter samme E Ink-teknologi som hidtil, men nu i nye modeller til lavere pris og med nye funktioner.

Læs mere om Kindle Fire på Amazons produktside.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
28. september 2011 kl. 21:34

7" kan godt bruges til nogle ting, bare det ikke er widescreen - så er der slet ingen plads tilbage på den ene led...

9
29. september 2011 kl. 08:20

7" kan godt bruges til nogle ting, bare det ikke er widescreen - så er der slet ingen plads tilbage på den ene led...

Det har da intet med størrelse at gøre, men opløsning.

Og Kindle Fire har samme opløsning som de fleste små netbooks med 10" skærm.

For nyligt købte jeg en 8" Yarvik som har en opløsning på 800600, kunne selvfølgelig godt have tænkt mig 1024768, men i det store hele fungerer den faktisk ganske fint, det største ankepunkt er batteri levetiden der er for lav i idlemode.

10
29. september 2011 kl. 08:23

Argh, hvor idiotisk, hvis man af vanvare kommer til at bruge stjerne som gangetegn, så bliver teksten sat i kursiv.

Kunne V2 ikke få en mere almindelig formattering som f.eks. [b]!

Der skulle stå:

For nyligt købte jeg en 8" Yarvik som har en opløsning på 800x600, kunne selvfølgelig godt have tænkt mig 1024x768

3
28. september 2011 kl. 19:04

Det har du selvfølgelig ret i Torben, det er alligevel ret billigt for en tablet, men det er så spørgsmålet om 7" er nok - Peter smallbiz.dk

4
28. september 2011 kl. 21:26

Syv tommer virker som nok til en tavlecomputer der primært skal bruges til læsning.. synes bare ikke jeg læser meget om hvad der er gjort for at optimere den til netop det.. ej heller batteritid. Man kunne godt have ønsket sig mulighed for 3G.. men det kan vel overkommes :)

2
28. september 2011 kl. 18:20

Dels kommer der moms oveni og dels er priserne før moms generelt en anelse højere i Danmark. Så det bliver nok et sted mellem 1500 og 2000 dkr inkl. moms.

7
28. september 2011 kl. 23:28

Pris med moms mm. bliver vist ikke relevant lige med det første. Amazon Kindle har vist aldrig være specielt brugbar i Danmark.

11
29. september 2011 kl. 08:23

Jeg holder med Jens - Kindlen er ganske rar også i Danmark. Jeg har haft en i et års tid, og har i det år fået læst noget mere end i de foregående år - og jeg nyder det! Jeg har ikke noget mod at læse engelsk-sproget skønlitteratur, så jeg nyder godt af de lave priser på amazon.com. Romaner koster typisk 6-12$ - noget lavere end de danske priser.

  • og hvis man så glemmer at få Kindlen med, så kan jeg jo bare fortsætte læsningen på min telefon med Kindle-app - de synkroniserer fint med hinanden.
8
29. september 2011 kl. 05:49

@Mark

Joe, kindlen er ganske brugbar hvis man gider konverterer ens epub bøger til mobi format, så er kindlen ganske overlegen til prisen, derudover så læser den f.eks native pdf, hvilket er ret praktisk hvis man lige skal have slige ting med på farten :)

Personligt hælder jeg mere til den lille non touch udgave, de også lige har annonceret til 89£

1
28. september 2011 kl. 17:56

hvilken version af android kommer der med, ellers fedt at amazon går ind i tablet krigen mvh Peter smallbiz.dk

6
28. september 2011 kl. 23:27

Kindle Fire kommer til at køre på en heftig modificeret udgave af android 2.x, Nærmest total ukendeliggjordt af Amazon, uden adgang til android marked, men derimod Amazons egen app-store for androidapps..skriver tyske computermagasin: chip.de