Amazon, Google og Microsoft går sammen om principper for cloud-tjenester
Illustration: Bigstock.
Tech-giganter som Amazon, Google og Microsoft er gået sammen om et sæt principper, der skal beskytte cloud-kunders rettigheder.
1. oktober 2021 kl. 10:33
Ældre end 30 dage
Nogle af verdens største teknologivirksomheder er gået sammen om at formulere 'Trusted Cloud Principles', der skal beskytte deres cloud-kunders rettigheder.
Det skriver ZDNet.
Det er Amazon, Google, Microsoft, IBM, Salesforce/Slack, Atlassian, SAP og Cisco, der står bag principperne, og som gennem politik og teknologi vil beskytte privatlivets fred og kundernes data i alle jurisdiktioner, fremgår det af principperne.
Principperne bliver offentliggjort efter, at Amazon Web Services, Google, IBM, Microsoft og andre store tech-giganter er gået sammen om at etablere Cloud Data Management Capabilities (CDMC)-rammeværket, der blandt beskriver standarder og best practices for cloud-tjenester.
