Amazon gemmer alle dine samtaler med Alexa - for evigt. Medmindre du sletter dem
Amazon gemmer som udgangspunkt alle dine samtaler og mundtlige interaktioner med den personlige og digitale assistent, Alexa. For altid. I skyen.
Det fremgår af brugerbetingelserne for Alexa, herunder copy-pastet:
1.1 General. Your messages, communications requests (e.g., “Alexa, call Mom”), and related interactions are “Alexa Interactions,” as described in the Alexa Terms of Use. Amazon processes and retains your Alexa Interactions and related information in the cloud in order to respond to your requests (e.g., “Send a message to Mom”), to provide additional functionality (e.g., speech to text transcription and vice versa), and to improve our services.
Journalisten bag en artikel om emnet på CNBC konstaterer, at Amazon har gemt samtaler over to et halvt år tilbage.
Det er vigtigt at understrege, at Amazon ikke optager alt, hvad du siger, men kun de spørgsmål og kommandoer, som ligger i forlængelse af, at du 'vækker' den personlige assistent med at kalde på den med et: »Alexa«.
Rimeligt vildt, at vi accepterer lytteposter i hjemmet
Trods Amazons løfter har bl.a. det norske Datatilsyn advaret om, at det kræver en udpræget tillid til producenterne af personlige assistenter, hvis vi skal tro på, at de aldrig optager lyde i vores hjem, uden at assistenten er vækket:
»At placere teknologi i hjemmet, som gør det muligt for et selskab at optage alt, vi siger, ville for nogle år siden have virket som en rimelig vild ide,« skrev Catharina Nes, der er fagdirektør i det norske datatilsyn, i et blogindlæg på Version2 i oktober og tilføjede:
»Selskaber, som leverer talestyrede assistenter, er afhængige af tillid. Teknologiens udbredelse og popularitet er afhængig af, at folk kan stole på, at assistenterne kun optager lyd, når brugerne har bestemt det,« skrev Catharina Nes, der er fagdirektør i det norske datatilsyn, i et blogindlæg på Version2 i oktober.
Uanset at Alexa kun lytter og gemmer, når vi beder den om det, er det ikke så lidt, at Amazon med tiden kan lære om os ved at gemme på kommunikationen.
Eksempelvis bliver Alexa potentielt klogere på din musiksmag, de sportsgrene, du er interesseret i, hvornår du kommer og går, hvornår du står op og går i seng. hvem du især ringer til (hvis du bruger Alexa til at ringe op til folk), hvad du handler ind online med osv osv.
Jo oftere du bruger Alexa, desto mere ved Amazon om dig, skriver CNBC.
Mediet har udgivet en guide til, hvordan du sletter Amazons optagelser af Alexa-kommunikationen. Læs mere i slutningen af deres artikel.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.