Amazon går i Twitter-kamp mod kritikere
Amazon er gået til Twitter-angreb på flere amerikanske politikere, efter stifter og CEO, Jeff Bezos, har fortalt virksomhedens topchefer, de ikke er aggressive nok i deres modsvar på kritik.
Det skriver Recode.
Senator Bernie Sanders har i længere tid kritiseret Amazon for deres medarbejder- og forretningspraksis. Efter en opfordring fra toppen er administrerende direktør Dave Clark gået til angreb på Bernie Sanders som optakt til politikerens besøg i delstaten Alabama:
»Jeg byder @SenSanders velkommen til Birmingham og sætter pris på hans pres for en progressiv arbejdsplads. Jeg siger ofte, at vi er arbejdsgivernes Bernie Sanders, men det passer ikke helt, for vi leverer faktisk en progressiv arbejdsplads,« skriver direktøren i et tweet.
Efter et andet tweet fra Amazons officielle konto, har en sikkerhedsingeniør i firmaet startet en intern support-sag, vedkommende kaldte »Mistænkelig aktivitet fra @amazonnews twitter-konto.« Ingeniøren noterede, at opslagene var offentliggjort via Twitters web-app i stedet for Sprinklr, det sociale medie-styringssoftware, som typisk bruges til at sende tweets ud. Ifølge sikkerhedsingeniøren, er opslagene »unødigt antagonistiske og kan være et resultat af uautoriseret adgang.« Sagen er nu lukket uden ændringer.
Ifølge mediet, er giganten presset i øjeblikket, da over 6000 medarbejdere i firmaets lager i Alabama gør sig klar til at stemme om, hvorvidt de skal danne en fagforening. Det er den største afstemning i virksomhedens historie, som kan starte en kædereaktion i andre afdelinger.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.