Amazon frigiver Kubernetes-skalering som open source

Illustration: MAGNIFIER / Bigstock
Nemmere konfiguration af scheduler er blandt funktionaliteten i ny software til klyngestyring.

Amazons sky-firma, AWS, har for nylig frigivet Karpenter, som er open source-software til automatisk skalering af Kubernetes-klynger. Det skriver Infoq.

Ifølge mediet forbedrer Karpenter et tidligere bud, Kubernetes Cluster Autoscaler, som er en komponent, der automatisk justerer størrelsen af en Kubernetes-klynge, så alle 'pods' har et sted at blive afviklet, og der ikke er unødvendige knudepunkter (nodes). En pod repræsenterer en enkelt instans af en kørende proces i en klynge.

Forbedringen består i en let konfigurerbar og fuldt automatiseret 'scheduler', som er en proces på kontrolplanet, der tildeler pods til knudepunkter.

Karpenter er i stand til at overvåge pods, som ikke er tildelt, samt starte nye knudepunkter og slukke for unødvendig infrastruktur. Karpenter er designet til at fungere med alle slags Kubernetes-klynger i alle typer af miljøer, inklusive alle de store sky-leverandører, skriver AWS, som dog også nævner, at det kun er virksomhedens egne produkter, der er understøttet i øjeblikket.

Ifølge Channy Yun fra AWS er Karpenter særligt velegnet til scenarier, der kræver hurtig til- og frakobling af et stort antal forskellige cpu-resurser.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Utoft

Karpenter fungerer med alle slags Kubernetes-klynger i alle typer af miljøer, inklusive alle de store sky-leverandører.

Ud fra deres hjemmeside er det kun AWS som er understøttet.

Karpenter is designed to be cloud provider agnostic, but currently only supports AWS. Contributions are welcomed.

  • 1
  • 0
#2 Tania Andersen Editor

I et blogindlæg fra AWS står der:

"It is designed to work with any Kubernetes cluster running in any environment, including all major cloud providers and on-premises environments."

Fra https://aws.amazon.com/blogs/aws/introducing-karpenter-an-open-source-hi...

Jeg kan godt se, at hjemmesiden er lidt mere speget. Jeg retter artiklen fiht. dette.

Tania/V2

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere