Amazon betaler patent-penge til Microsoft for at bruge Linux
For amerikanske firmaer er brugen af Linux ikke automatisk et farvel til licens-bøvl. I Microsofts juridiske skatkammer ligger nemlig 235 patenter, som firmaet bruger til at kræve betaling fra Linux-brugerne.
Således har Amazon netop måtte betale et ukendt beløb til Microsoft for at bruge Linux i sit massive it-setup, samt smide retten til at bruge Amazons teknologi til e-bogen Kindle oven i pakken til Microsoft. Det skriver it-mediet PCpro.co.uk.
Aftalen har fået hårde ord med på vejen fra open source-tilhængere, men Microsofts patenter er åbenbart så stærke i forhold til teknologien i Linux, at det er svært for andre firmaer at undslå sig juridisk. Både it-firmaer som Novell og HP, samt blandt andet GPS-navigator-producenten Tomtom har således været igennem samme tur.
Microsoft skriver i en kommentar til aftalen, at den viser, hvor godt systemet med patenter på software virker.
»Microsofts patent-samling er den største og stærkeste i softwarebranchen, og denne aftale demonstrerer vores gensidige respekt for immaterielle rettigheder, såvel som vores evne til at nå pragmatiske løsninger på området, uanset om det involverer proprietær eller open source-software,« skriver firmaet.
Microsoft vil ikke offentliggøre detaljer om, hvilke patenter, aftalen drejer sig om. Samtidig er Amazon helt tavs om aftalen og har hverken sendt en pressemeddelelse ud eller stillet op til spørgsmål fra journalister.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.