Alvorlig kritik: Lægevagt i Region gemte optagede patientsamtaler fra 2013

Illustration: Andrei_R, BigStock
Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af lægevagten i Region Syddanmark, der har fået påbud om at slette millioner at optagede samtaler.

Lægevagten i Region Syddanmark får nu alvorlig kritik af Datatilsynet, der kræver, at lægevagten sletter optagede samtaler, der er mere end 5 år gamle.

Det fremgår af en ny afgørelse fra tilsynet.

Sagen startede tilbage i 2019, hvor en borger klagede over databehandlingen i lægevagten hos Region Syddanmark. Borgeren bad lægevagten om at slette alle optagelser af samtaler med vedkommende, men det afviste lægevagten. Siden kom det frem, at at den pågældende lægevagt havde optaget og gemt ca. 7,5 millioner samtaler siden januar 2013, og at lægevagten anså de optagede samtaler for at være en del af patienternes journaler, som skal gemmes i 10 år.

Den konklusion er datatilsynet dog ikke enig i.

»Datatilsynet finder imidlertid grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at lægevagten har opbevaret optagelser af telefonsamtaler, som er mere end 5 år gamle,« skriver tilsynet.

»Datatilsynet finder desuden grundlag for at meddele lægevagten påbud om at slette alle optagelser af telefonsamtaler, som er mere end 5 år gamle.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jakob Dahl

Det kunne være interessant at høre Sundhedsstyrelsens holdning til sagen og om det er det eneste sted man betragter det som en del af patientjournaler eller om det er praksis i alle lægevagter at man gør det og om det er på anbefaling/krav fra SST.

Det er ikke unormalt at finde lovgivning der konflikter og man skal så finde ud af hvilken lovgivning der gælder på området.

  • 8
  • 0
#2 Claus Bobjerg Juul

Datatilsynet vil have at ILVA skal betale 1,5 mio for ikke følsomme persondata der blev opbevaret for længe!!!!!!!

Hvor er så bøden til Region Syddanmark, for den samme forseelse og med potentielt følsomme persondata??????????????

Der kommer flere og flere beviser for at Datatilssynet holder hånden over det offentlige.

  • 10
  • 5
Log ind eller Opret konto for at kommentere