Siden september 2007 har danske teleselskaber samlet header-oplysninger om hver 500. pakke, du sender og modtager på internettet og gemt disse data i mindst et år.
Sådan lød nemlig et af kravene i reglerne om mere fintmasket overvågning af danskernes tele- og internetbrug, der blev indført for at kunne stoppe terror og alvorlig kriminalitet. Men sessionslogning, som denne del af logningen kaldes, koster teleselskaberne mange millioner kroner at gennemføre, og de anslået mindst 2.000 milliarder datapunkter, der er blevet indsamlet siden 2007, har næsten ikke været brugt siden da.
Derfor har Venstre og Enhedslisten forsøgt at få opbakning til et ændringsforslag, som vil afskaffe sessionslogning helt - men Dansk Folkeparti vil ikke stemme for, fortæller de nu Version2. Dermed falder forslaget, som skal til afstemning i folketingssalen torsdag den 30. maj. Og sessionslogningen fortsætter ufortrødent.
»Jeg er helt indforstået med, at der har været rejst kritik af sessionslogning, og at det ikke har været brugt i særlig stort omfang. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om det fungerer optimalt. Men helt at afskaffe sessionslogning synes jeg er meget vidtgående. Det kan jeg slet ikke forstå,« siger Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti til Version2.
Han vil hellere give politiet mere tid, fordi meldingen derfra er, at man fremover regner med at bruge sessionsdata mere end nu.
Evaluering af reglerne bliver udskudt - igen
Ændringsforslaget fra Enhedslisten og Venstre er stillet i anledning af lovforslag 142, som endnu engang vil udskyde den evaluering af sessionslogning, der ellers skulle have været sket i 2009. Med lovforslaget bliver det først i slutningen af 2014, at sessionslogningen bliver målt og vejet.
Dansk Folkeparti havde oprindeligt tænkt sig at stille et andet ændringsforslag, som ville fremskynde en evaluering af sessionslogningen og havde med Enhedslisten, Liberal Alliance og Venstre flertal for dette forslag.
Men forslaget er droppet nu fra Dansk Folkepartis side, fordi justitsministeren har lovet at koble den danske evaluering af den store EU-proces, hvis der kommer yderligere forsinkelser.
»Vi har noteret os, at justitsministeren har svaret, at hvis EU ikke er færdig med sin revision i 2014-2015, så laver man en særskilt, national revision af sessionslogningssagerne. Og så ser vi, hvad der kommer ud af det. Dermed kommer den danske revision senest i efteråret 2014, og det har gjort, at vi har sagt, at det er i orden,« siger Martin Henriksen.
Sessionslogning blev indført i Danmark, selvom det ikke var en del af EU-kravene til telelogning. Men den ekstra registrering, som skulle gøre det muligt at se, om en borger besøgte for eksempel ekstremistiske hjemmesider, er aldrig blevet en succes for politiet.
De første mange år kunne politiet slet ikke læse det format, som teleselskaberne afleverede de enorme mængder data i. Først i 2012 kunne politiet håndtere sessionslogninger, men værdien har vist sig at være begrænset på grund af den måde, data bliver logget på. Hos store teleselskaber bliver flere kunders trafik blandet, og al intern trafik i netværket, der ikke skal videre til et andet teleselskab, bliver slet ikke logget.
Foreløbig har Rigspolitiet kun kunnet give ét eksempel på, at sessionslogning blev brugt i en efterforskning. Det var ved et netbankindbrud, hvor dataene kunne frikende ejeren af computeren, da logfilerne viste, at en udenlandsk server havde haft kontakt med computeren i gerningsøjeblikket. Det var i øvrigt kun muligt at finde sessionsdata frem, fordi personen var kunde hos en lille internetudbyder - det ville have været umuligt hos et af de store firmaer, skrev Rigspolitiet selv i en redegørelse om telelogning fra december 2012.
Data fra sessionslogning udgør 90-95 procent af alle data, teleselskaberne skal samle ind for at leve op til logningsreglerne. Udover disse omstridte registreringer af, hvad en netforbindelse bliver brugt til, skal alle opkald, sms’er og datatrafik også registreres. Disse data, der for eksempel kan vise, hvor en mobiltelefon befinder sig, når den kommunikerer med omverdenen, bliver brugt i stor stil af politiet og efterretningstjenesten.
Kravet om at gemme sessionsdata, som altså er blevet brugt meget sjældent, koster teleselskaberne mellem 50 og 100 millioner kroner om året, anslår den tidligere telechef hos TDC, Mogens Ritsholm, der stoppede i TDC i 2009. Samtidigt gør reglerne det svært for nye, mindre firmaer at komme ind på markedet, vurderer han.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
