Alt skal genskabes: Inuit-selvstyre lagt ned af ransomware

Illustration: 13FTStudio/Bigstock
Den canadiske stat nægter at betale løsesummen, så nu skal alt bygges op fra bunden igen. Canadisk medie skriver, at dette er første gang, en hel regering sættes ud af spillet med ransomware.

Nunavut, der er et stort inuit-område med selvstyre i Canada, er blevet lagt fuldstændig ned af ransomware. Angrebet er så omfattende, at det ikke kun har lagt selve administrationens netværk af enheder ned, men også 3.000 offentlige computere, der står rundt omkring i selvstyrets kommuner.

Læs også: Medie: Virksomheder 'fjerner' ransomware ved at betale løsesum og sende regningen til kunden

Stort set alt er ramt, skriver CBC, og nu skriver det grønlandske medie KNR, at staten nægter at betale og nu går i gang med at rekonstruere alt fra bunden.

Det er et meget langsommeligt arbejde, fordi man kun kan reparere 40 computere i timen, skriver KNR.

Forsøger at redde personoplysninger

Først og fremmest satser man på at redde de filer, der har med personlige oplysninger at gøre, og Nunavut har da også nogle backups, man kan tage udgangspunkt i, lyder det.

Læs også: Offer for ransomware tog hævn: Hackede hackerne og offentliggjorde krypteringsnøglerne

Når først de 2.000 computere i regeringskontorerne i Iqaluit kommer i orden, vil det blive bestemt, hvordan man kan reparere de mange computere ude i Nunavuts andre byer og bygder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere