Alphabet annoncerer ny virksomhed: Skal lave software til industrirobotter

Illustration: Frank Ulstrup
Industrirobotter skal være billigere, lettere at bruge og mere fleksible, ifølge CEO for Alphabets nye virksomhed Intrinsic.

Googles moderselskab, Alphabet, vil skabe en ny virksomhed kaldet Intrinsic, som skal bygge software til industrirobotter.

Det skriver The Verge.

Tech-giganten har i længere tid arbejdet med robotter dog uden meget kommerciel succes, men ifølge den nye virksomheds CEO, Wendy Tan White, skal Intrinsic lave software, der vil gøre industrirobotter »lettere at bruge, som koster mindre og er mere fleksible,« skriver hun i et blogopslag.

Læs også: Nyt Google-projekt vil sikre mod supply chain-angreb via kodebiblioteker

De seneste år har Google fokuseret på at bruge maskinlæring til at få robotter til at manipulere objekter uden direkte overvågning. Den viden og erfaring skal styrke Intrinsic fremadrettet, skriver CEO’en i blogopslaget:

»I løbet af de seneste år har vores hold udforsket, hvordan man giver industrirobotter evnen til at sanse, lære og automatisk udføre justeringer samtidig med, de klare opgaver, så de arbejder med en bred vifte af indstillinger og applikationer.«

Hun uddyber, at man har testet software, der bruger teknikker som ‘automatic perception’, ‘deep learning’, ‘reinforcement learning’, ‘motion planning’, simulering og ‘force control’.

Det er stadig uklart, hvad det præcist er, Intrinsic skal bygge, og hvem kunderne er, for tech-giganten har endnu ikke løftet sløret for flere detaljer om den nye virksomhed.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere