Almene boliger tvunget til langsommelig manuel tinglysning

Opdateret: Almene lejeboligforeninger skal igennem manuel behandling hos digital tinglysning, fordi it-systemet kun fungerer med et CVR-nummer. Det koster lejerne dyrt i ekstra renteudgifter.

Problemerne for den digitale tinglysing fortsætter med uformindsket kraft. Oven i de massive forsinkelser, der er opstået på grund af manglende kapacitet hos Tinglysningsretten, viser det sig nu, at almennyttige lejeboliger er koblet helt af de nye, digitale muligheder.

Boligforeningerne kan ikke få et CVR-nummer, men digital tinglysning kan kun bruges med et CVR-nummer, fordi der ikke er taget højde for problemet i indretningen af it-systemet. Det skriver Mandag Morgen.

Dermed kommer lån til nybyggeri og renoveringer i køen til manuel behandling, der lige nu rummer omkring 65.000 ubehandlede sager. Siden august, hvor den gamle papirbaserede blev lukket ned, har boligforeningerne derfor skullet vente i månedsvis på at få realkreditlån og må i mellemtiden ty til dyre banklån i stedet.

Udover de ekstra renteudgifter koster det også de almennyttige boligforeninger et offentligt tilskud, og regningen går videre til lejerne, der typisk ikke hører til Danmarks velhavere. En nybygget lejlighed på 90 kvadratmeter koster således cirka 2.500 ekstra om måneden lige nu i ekstra udgifter på grund af problemerne med digital tinglysning.

Tinglysningsretten forklarer i en pressemeddelelse, at man fra starten havde planlagt at behandle sager fra almennyttige lejeboligforeninger manuelt. Problemet er bare, at alle disse sager er blevet stærkt forsinket.

I øjeblikket undersøges muligheden for en lovændring, som kan gøre det muligt for boligafdelingerne at få et CVR-nummer og dermed komme med på den digitale tinglysning fremover, oplyser Tinglysningsretten.

Opdateret 11.04: Uddybning af problemet og tilføjelse af reaktion fra Tinglysningsretten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Andreas Olsen

...at der i planlægningen af sådan et så centralt system, ikke er tænkt på de almene boligselskaber. De er trods alt forholdsvis store.

Men hvor fejlen ligger er jo ikke til at vide 100%. Det kan jo også være boligselskaberne der har sovet i timen (hvis de er blevet hørt i sagen)

  • 0
  • 0
#4 NA NA

Nu har det aldrig været ambitionen at alle sager kunne behandles automatisk så det her er ikke et nyt problem. Hovedproblemet i denne sag er at man for hurtigt fik skaffet sig af med for mange medarbejdere til manuel behandling.

  • 0
  • 0
#5 Deleted User

@Sune Thrane

Du har ret, og artiklen er nu opdateret en smule, så det fremgår tydeligere, hvad problemet er.

Læs evt. svaret fra Tinglysningsretten, der er linket til under fanebladet 'eksterne links'.

vh.

Jesper Version2

  • 0
  • 0
#6 Andreas Olsen

Tak for indsigten.

Dog virker det stadig mærkeligt at man ikke har tænkt ind at systemet kan anvendes af institutioner som ikke har et CVR-nummer. Regeringen har jo stadig en ambition om at digitalisere så meget som muligt, så hvorfor de almene boligselskaber ikke er med, virker ikke logisk

  • 0
  • 0
#7 Mogens Nielsen

Det er vel almindelig borgerlig politisk tankegang, at man først og fremmest fokuserer på den private boligmasse. Ganske vist bor halvdelen af befolkningen i almene lejeboliger, men hvor mange af stemmerne herfra går til V og K? Til gengæld burde Dansk Folkeparti vel være mere på banen? Men i sidste ende handler det hele formodentligt om manglende indsigt og planlægning. Altså snarere inkompetence og ligegyldighed end politisk forsæt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere