Allianz Global Investors, der investerer for over 500 milliarder euro, forventer, at bitcoin-boblen snart er klar til at sprænge.
Det skriver Bloomberg.
Investeringsselskabet anerkender, at teknologien bag bitcoin - nemlig blockchain, har stort potentiale, men kryptovalutaen i sig selv er værdiløs, vurderer selskabet.
Ikke bundet op på noget
»I vores øjne er dens iboende værdi nul,« skriver Stefan Hofrichter, head of global economics and strategy hos Allianz i et opslag på virksomhedens hjemmeside.
»En bitcoin har ikke rod i noget eller noget - i modsætning til aktier, obligationer eller papirpenge,« fortsætter han.
Samtidigt understreger han, at bitcoin efterhånden opfylder alle kravene til at ligne en regulær boble, og spørgsmålet er ikke om det sker, men hvornår det sker, skriver Bloomberg.
Hans udmelding er ikke i sig selv nyt for folk, der forstår kryptovaluta, men det er et stort skridt, at en af verdens største investeringsselskaber så direkte tager afstand fra investering i bitcoin.