Allianz: Bitcoin er værdiløs

21. marts 2018 kl. 08:2211
Allianz: Bitcoin er værdiløs
Illustration: irklig / BigStock.
En af verdens største investorer tager nu aktivt afstand fra at investere i bitcoins.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Allianz Global Investors, der investerer for over 500 milliarder euro, forventer, at bitcoin-boblen snart er klar til at sprænge.

Det skriver Bloomberg.

Investeringsselskabet anerkender, at teknologien bag bitcoin - nemlig blockchain, har stort potentiale, men kryptovalutaen i sig selv er værdiløs, vurderer selskabet.

Ikke bundet op på noget

»I vores øjne er dens iboende værdi nul,« skriver Stefan Hofrichter, head of global economics and strategy hos Allianz i et opslag på virksomhedens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»En bitcoin har ikke rod i noget eller noget - i modsætning til aktier, obligationer eller papirpenge,« fortsætter han.

Samtidigt understreger han, at bitcoin efterhånden opfylder alle kravene til at ligne en regulær boble, og spørgsmålet er ikke om det sker, men hvornår det sker, skriver Bloomberg.

Hans udmelding er ikke i sig selv nyt for folk, der forstår kryptovaluta, men det er et stort skridt, at en af verdens største investeringsselskaber så direkte tager afstand fra investering i bitcoin.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
22. marts 2018 kl. 07:57

Bitcoins ruster heller ikke

Så vil jeg bruge bitcoins på mine printplader næste gang. Hvad koster et gram bitcoins egentlig? Jeg vil aldrig købe guld som investering. Kursen svinger alt for meget.

10
21. marts 2018 kl. 20:34

Billigere bitcoins medfører ikke en øget efterspørgsel, tværtimod. Det kan kollapse på et øjeblik.

Hvis du tænker det brugt som betalingsmiddel, har det ingen betydning. Hvis du køber Dollar, Pund eller Euro til Ferien, tænker du ikke meget på kursen. Og du vil også uden bekymringer have din "rester" liggende til næste gang du skal bruge dem.

Hvis man har nogle BC lignende som man har har købt for langt tid siden. Så er man også en tåbe, hvis man ikke har skudt nogle af dem af sted.

9
21. marts 2018 kl. 18:32

Der er en efterspørgsel efter guld til smykker. I sidste ende er dette hvad der holder prisen oppe. Hvis der er mere guld på markedet end der skal bruges, så falder prisen, og med billigere guldsmykker øges efterspørgsel indtil der er balance.

Der er ingen sådan mekanisme i Bitcoin. Systemet begrænser produktionen af nye bitcoins, men der er absolut ingen anvendelse eller efterspørgsel. Billigere bitcoins medfører ikke en øget efterspørgsel, tværtimod. Det kan kollapse på et øjeblik.

8
21. marts 2018 kl. 17:56

"Guld ruster ikke og det er forholdsvist slidstærkt"

Det er da ikke noget argument? Bitcoins ruster heller ikke - og er langt mere slidstærke end guld? Det er fordi du er vant til at guld har en værdi at du stoler på det - om 10-20 år har man samme forhold til (visse) krypto-valuta'er.

7
21. marts 2018 kl. 17:52

Men der er jo et reelt behov for krypto-valuta! Folk som tidligere satte deres penge i guld, fordi de frygter at regimet vil falde, krigen vil bryde ud, fiat valuta'en vil devaluere osv, har nu en reel mulighed for at sætte deres penge i noget som de ikke behøver grave ned eller putte op i numsen. Desuden må man også erkende at det sorte marked har stor værdi af en digital møntfod som ikke skal forbi banken. Så bitcoins har i den grad sin berettigelse - og dermed værdi. Om en bitcoin så skal være 10$ værd eller 100.000$ må tiden vise.

6
21. marts 2018 kl. 16:32

Ligesom aktier og den finansiel sektor stadig findes, sammen med nogle af dot.com firmaerne. Eller var det dumt at have sat i sine sparepenge i Apple, Microsoft, Google og facebook, hvis de ellers var på børsen. Og var det ikke den risikovillige kapital, som fik nogle af de mange nye firmaer til at køre. Det var bare ikke alle der blev til guld.

Hvor lidt mennesker kan forudse eller vide med sikkerhed, viser jo Nokias nedtur. Hvem advaret mod det, og forventet at de var helt væk fra marked på kun 4-5 år. Ikke ret mange som jeg husker det ?

SÅ alle der påstår det ene eller andet, om dennes så ny teknologi, er lige "dumme" Det eneste sikker, er at den ene part, sandsynligvis vil få ret.

Et firma som Uber tror jeg er langt mere usikker. Baseret på tossegod kapital.

5
21. marts 2018 kl. 14:59

Hvis guld ikke havde nogle anvendelser

Det har guld, og derfor er det noget værd. Guld ruster ikke og det er forholdsvist slidstærkt, men pga prisen bruger jeg det kun få steder. Selv bruger jeg det ikke til pynt. I modsætning til guld, har Bitcoin har en tvivlsom værdi.

4
21. marts 2018 kl. 13:54

Hvis noget opfattes som værdifuldt så opstår der en efterspørgsel og så ER det værdifuldt.

På samme måde steg prisen på tulipanløg til flere årslønninger i 1630'erne (https://da.wikipedia.org/wiki/Tulipanboblen). Fortsæt med aktiekrakket i 1929, dot.com boblen i 2000, finanskrakket i 2008 (baseret på urealistiske forventninger til huspriser) osv. osv. Det er ikke nok, at der er en forventning bag. Der skal også være en reel værdi bag, ellers brister boblen på et tidspunkt. Alt over den omkostning, der er ved at mine en bitcoin er spekulationsbaseret værdi.

Men derfor kan man godt have gode grunde til at mistænke motiverne bag Allianz's udtalelse.

3
21. marts 2018 kl. 11:43

Selv om guld har nogle industrielle anvendelser, så er gulds værdi jo heller ikke begrundet af denne anvendelse. Hvis guld ikke havde nogle anvendelser, ville guld jo stadig have "værdi".

Jeg er enig i at bitcoin er en boble, men jeg synes at "En bitcoin har ikke rod i noget eller noget" argumentationen er logisk fejlagtig.

2
21. marts 2018 kl. 11:31

Om den er for høj ved jeg ikke, noget er jo det værd, man er villig til at betale. Renten var jo også særdeles lav i Danmark på grund af spekulation mod kronen. Af den grund, blev den jo ikke erklæret værdiløs.

Men værdien er for høj, hvis man regnet med at det skulle bruges som det betalingsmiddel og konkurrent til banker/kreditkort/myndigheder det var tænkt. Og det synes jeg personligt er kedeligt.

1
21. marts 2018 kl. 10:10

...at Allianz ikke tjener penge på folks investeringslyst i Bitcoin.

Man kunne jo med samme sæt argumenter konkludere, at guld ikke har nogen "iboende værdi" og derfor ikke er et godt investeringsobjekt. Men her får Allianz nok historikken imod sig.

Hvis noget opfattes som værdifuldt så opstår der en efterspørgsel og så ER det værdifuldt.