Alletiders bedste software: Version2's nominerede

Version2.dk har sat sig for sammen med vores læsere at kåre alletiders bedste software. Her er redaktionens nominerede.

Hvad er det bedste stykke software, der nogensinde er skrevet? Det har Version2.dk sat sig for at kåre sammen med vores læsere, men efter mere end et halvt århundrede med moderne software, er det ingen let opgave.

Alletiders bedste software må være et program, som opfylder ét eller flere af følgende kriterier:

1) Softwaren har spillet eller spiller stadig en central rolle i it-udviklingen.
2) Softwaren har forandret verden.
3) Softwaren har været eller er stadig et uundværligt værktøj.
4) Softwaren har demonstreret, hvad computere er i stand til.

Det gør ikke nødvendigvis opgaven lettere, men ud fra disse kriterier har Version2 sammensat en liste over mulige nominerede. Vi vil selvfølgelig også meget gerne have læsernes forslag til nomineringer.

Her er vores nominerede i tilfældig rækkefølge:

Månen tur-retur (Luminary)

Apollo-programmet havde ikke været muligt uden en computer med en regnekraft, der ikke var meget mere end en lommeregner i dag. Men NASA og MIT's software til navigation og styring af Apollo-fartøjerne, Luminary, gjorde det muligt for det første menneske at sætte foden på Månen. Selve programmet er i dag trivielt, men bedriften var stor.

Den relationelle database (Oracle)

Teknisk set burde nomineringen for den relationelle database tilfalde IBM, der havde lavet det grove arbejde, inden Oracle dukkede op. Men Oracles database åbnede for en ny kategori af store, datatunge virksomhedssystemer, og Oracle var de første til at tro på og bevise den relationelle databases potientiale.

Regnearket (Lotus 1-2-3)

Hvis IBM føler sig snydt over at gå glip af nomineringen for deres databasearbejde, så kan selskabet trøste sig med nomineringen for regnearket. Regnearket blev ganske vist først udtænkt af forskere hos Xerox, og VisiCalc var det første kommercielle regneark. Men Lotus 1-2-3 var det første moderne regneark. Man kan argumentere for, at Microsofts Excel burde løbe med nomineringen, ligesom Excel er løbet med markedet, men Lotus 1-2-3 banede vejen for den moderne kontorpakke og dermed Excel.

Webbrowseren (Mosaic)

Set over hele softwarehistorien kan det virke en kende for tidligt at nominere webbrowseren som alletiders bedste software, men der er ingen tvivl om, at webbrowseren har forandret både verden, og den måde vi bruger it på. Version2 nominerer Mosaic, fordi det var den første webbrowser, der viste, at Sir Tim Berners Lees World Wide Web kunne være meget mere end blot hypertekst og dermed startede internetrevolutionen.

Pakkealgoritmen (ZIP)

I årene før terabyte-diske i pc'er, megabit bredbånd, webmail med ubegrænset lagerplads og USB-lagermedier, var hver eneste kilobyte nærved uvurderlig for it-brugerne. Selv med indtoget af 1,44 megabyte disketten var der brug for at spare. Heldigvis kom pakkealgoritmerne os til undsætning med mulighed for at reducere filstørrelser med 90 procent og dele filer op i mindre bidder, så de kunne transporteres på flere disketter. Selvom den spiller en mindre rolle i dag, så var ZIP-algoritmen ét af de vigtigste værktøjer i pc-revolutionen.

Firkantede øjne og tennis-tommelfingre (Pong)

Der er næppe nogen tvivl om, at spillehallerne og siden konsollerne og spil til pc'er har været den nok mest betydningsfulde introduktion til computere for Generation X og de efterfølgende generationer. Uden spillene ville de unges første møde i 1980'erne og 1990'erne med en computer have været på deres første dag på kontoret eller universitetet. Pong var ikke det første spil, men det første grafiske computerspil nogensinde var også et tennisspil. Og Pong tog spillene fra universiteternes datastuer ud til folket.

640 kilobytes (DOS)

Microsofts styresystem MS-DOS kunne i manges øjne nok lige så godt være nomineret til alletiders værste software, men den kåring tager vi en anden gang. DOS er nomineret for dets betydning for pc'en, hvor det hurtigt gjorde det muligt for brugerne frit at vælge hardware fra flere leverandører uden at være bundet til hardwareleverandørens styresystem.

Internetormen (Melissa)

Med millioner af nye brugere på internettet og flere virksomheders første afhængighed af e-mail var Melissa det første håndgribelige signal om, at internettet ikke var ufejlbarligt. Melissa var en forholdsvis ukompliceret makrovirus spredt via e-mail, men den markerede begyndelsen til en æra, hvor små grupper af virusprogrammører gav Microsoft røde ører. Desværre viste det også vejen for de organiserede kriminelle, som i dag har overtaget virusforretningen på internettet.

Menneskets mod maskinen (Deep Blue)

Da Deep Blue i 1997 vandt den første dyst mod skakverdensmesteren Garry Kasparov, gav det genlyd verden over. Selvom Deep Blue blot var en god algoritme parret med en supercomputer, og datalogerne udmærket vidste, at sådan en sejr blot var et spørgsmål om tid, så blev Deep Blue en stjerne. Demonstrationen af Deep Blue pustede nyt liv i supercomputerforskningen, som i dag erstatter prøvesprængninger af kernevåben og hjælper forskningen i sygdomme.

Open source-revolutionen (Apache)

Der har alle dage været software, hvor alle kunne se kildekoden. Open source-bevægelsen satte imidlertid et nyt mål, nemlig at software ikke alene skulle være åbent, det skulle også være frit, så andre kunne bygge videre på tidligere værker. Ingen andre open source-programmer har til gengæld bygget bro mellem open source som et universitetsprojekt og open source som en model for software i erhvervslivet som Apache. På ganske få år overtog Apache markedet for webserversoftware og har siden været det bedste eksempel på, at open source-modellen kan bruges til professionel software.

Got root? (Unix)

Der er næppe noget styresystem, der er mere efterlignet og samtidig stadig sejlivet, som UNIX. Vi vil ikke pege på en bestemt variant, da nomineringen i virkeligheden går alle UNIX-varianterne og deres kopier fra FreeBSD til Linux, som alle bygger på den samme grundlæggende opskrift. UNIX er et styresystem, der i årtier har vist dets fordele inden for eksempelvis scripting og flerbrugermiljøer og dets fleksibilitet fra drift af banksystemer til webservere.

Boblerne

Vi har ikke nomineret nogen programmeringssprog, selvom de i virkeligheden danner grundlaget for den software, vi har nomineret. Så måske mener du, at C++ eller BASIC bør løbe med æren? Eller måske har Seti@Home demonstreret den distribuerede grid-model, som du tror er fremtiden? Er det den dybt hemmelige Google-algoritme, der er alletiders bedste software, fordi den på under et sekund kan grave lige netop dét websted frem, du ledte efter? Er det Sendmail, der skal have æren for internetrevolutionen for at have gjort det muligt at bruge internettet til noget praktisk? Eller er Deep Blues bedrift vand i mod den software, der blev brugt til at kortlægge menneskets gener?

Send dine nomineringsforslag til jss@version2.dk med din begrundelse for, hvorfor du mener, det er den bedste software nogensinde.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Hvis man peger på regnearket, kan man så næsten komme udenom den elektroniske tekstbehandling? Og den elektroniske post er også ret væsentlig. Hvis jeg skulle pege på den software, jeg bruger udover browseren, så ville de to ting komme ind som de mest væsentlige.
Men det kan selvfølgelig komme til at blive en lang diskussion at nå frem til, hvilke programmer dertil er de bedste...
Jeg ser også frem til, når vi når til samme diskussion på hardware-siden...

  • 0
  • 0
Peter Makholm Blogger

Nu vil jeg mene at programmeringssprog og software er to forskellige kategorier af ting, men hvis vi skal have programmeringssprog ind på listen har jeg to bud:

Enten skal det være den første egentlige compiler udviklet af John Backus's udviklingshold hos IBM i 1957. Det var sproget FORTRAN der samtidigt kom til verden.

Eller også skal det være Hart og Levin's LISP-compiler fra 1962. Den udmærker sig ved at være self-hosting, det vil sige skrevet i det sprog den skal oversætte.

  • 0
  • 0
Jarnis Bertelsen

Da Apple lancerede det første operativsystem med en grafisk brugerflade var det startskuddet til en revolution af brugerfladerne til både OS og programmer. Før dette var programmer enten tekstbaserede eller havde en GUI der var specialdesignet til programmet, hvilket gjorde indlæringskurven meget højere.

Den grafiske brugerflade gjorde computere langt mere tilgængelige for almindelige brugere. Idag er det næsten umuligt at forestille sig et (desktop) OS uden en GUI.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

TeX (mestendels i LaTeX inkarnationen) har i flere årtier været naturvidenskabsfolks foretrukne tekstværktøj, i den grad at mange konferencer og tidsskrifter foretrækker at få bidrag i LaTeX.

Spillet Elite (som først udkom til BBC mikroen og siden blev portet til andre maskiner) var banebrydende ved at være et af de første computerspil, der havde et længere spilforløb, hvor man gemte sit spil og fortsatte det samme spil over flere måneder (eller år). Samtidigt var det et af de første rigtige 3D-spil til hjemmecomputere og satte standarden for, hvad man kunne opnå på en 8-bit computer.

  • 0
  • 0
Palle Simonsen

Nu da talen er på Xerox, kunne også nævnes den første integrerede kontorpakke (viewpoint), netværksprotokoller samt Interlisp-D programmeringsmiljøet med syntax sensitive editorer, debugning med optionel mulighed for ændring af den fejlede source 'on-the-fly' i det kørende program, grafisk brugerflade etc. samt ikke at forglemme 'dwim' (do what I mean).

  • 0
  • 0
Rasmus Villemoes

Ingen tvivl om at det må være TeX. Få programmer med en væsentlig udbredelse, betydning og funktionalitet har været i brug i uændret form (bortset fra platformstilpasninger) i tre årtier. Antallet af (fundne) bugs må også ligge i den lave ende for et program af denne kompleksitet. Endelig er TeX rigtig god til den opgave det blev lavet til, nemlig automatisk at producere sider med en høj typografisk kvalitet, også selvom der måtte være store mængder af "ikke-tekst" (fremhævet og inline matematik).

  • 0
  • 0
Erik Maaløe

Jeg er enig i flere af de andre nominerede, men Lotus Agenda bør efter min mening også med. Et lille, genialt DOS-program skabt af Mitch Kapor og forløber for alle senere PIM-programmer.
Agenda kunne ting og sager, som moderne programmer stadig efterstræber. Meget, meget brugervenligt - på den gode måde, dvs. før det blev synonymt med grafisk lir.

Mvh.
Erik

  • 0
  • 0
Kim Michelsen

Det er svært at lave en bare nogenlunde troværdig kåring, da der er så mange indfaldsvinkler. Der burde være flere kategorier.

Internettet er fornuværende alfa og omega inden for edb, hvilket peger på de underliggende protokoller, men browseren og mail er selvfølgelig en god repræsentant for internettet og dets indflydelse på vores hverdag.

Men internettet ville ikke være så stort, hvis ikke mikrokomputerrevolutionen havde været der først. Mikrokomputerne blev ikke taget alvorligt i starten, de kunne jo ikke noget som en mainframe ikke kunne gøre bedre. ViseCalc var faktisk den applikation der banede vejen for mikrokomputeren ind i forretningsverdenen, der kunne mainframen ikke være med.

For softwareudviklingen var der programmeringssproget Algol (Peter Naur). Algol havde stor indflydelse på udviklingen af algoritmer, bl.a. pga. af et højt abstraktionsniveau, væsentlig højere end Fortrans.

For operativsystemudviklingen havde og har programmeringssproget C stor indflydelse. Her taler jeg om kernen, ikke utilities. Objektorienterede programmeringssprog, som C++, er ikke egnede til dette.

Objektorienteringen var en revolution, men jeg kan ikke se noget programmel, der kan tage patent på den.

Komponenterne var egentlig en endnu større revolution end objekterne, og her syntes jeg at udviklingssystemet Delphi (Anders Heilsberg) egentlig har givet den mest elegante implementering af komponenter, der siden er blevet kopieret af mange andre.

Unix-operativsystemet er på mange måder et forbavsende system, i den forstand at den i dag både styrer mainframes, minier, mikroer, mobiltelefoner, harddiske og vaskemaskiner. Imponerende skalerbart!

Et af de programmer, der i starten gav liv til IBM's PC, var Turbo Pascal (A.H.). Den gav startsignalet til en strøm af software til PC'en.

Eller hvad med SideKick (;-), en simuleret multitasking der simpelthen ikke var til at leve uden.

Hvad er mest betydningsfuldt? Hvordan skal man prioritere?

  • 0
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Min nominering vil nok gå til WordStar: http://inventors.about.com/od/wstartinventions/a/WordStar.htm
Jeg har selv prøvet at bruge dette fortræffelige program, men det er ikke grunden. Den var bare først med en praktisk implementation for de brede masser. IBM havde tilsyneladende tekstbehandling på programmet allerede i 1964 http://www.stanford.edu/~bkunde/fb-press/articles/wdprhist.html

  • 0
  • 0
Jens Katz-Kolberg

David Wheeler's "The Most Important Software Innovations" indeholder en mængde interessante synspunkter vedr. de vigtigste opfindelser/opdagelser i forbindelse med software, og kunne være en inspiration til hvilke produkter, der har haft størst indflydelse:
http://www.dwheeler.com/innovation/innovation.html

Jeg har desværre ikke selv et entydigt bud, men Lisp, WWW og tekstbehandling er blandt mine favoritter.

  • 0
  • 0
Erik Maaløe

Der er mange indfaldsvinkler, og Jens Kolbergs link er spændende læsning. Men jeg vil fortsætte min vinkel med udgangspunkt i konkrete softwareprogrammer.

Jeg tænkte slet ikke på det i første omgang, men jeg bruger det hver dag og har gjort det lige så længe, jeg kan huske: Norton Commander - eller i dag: afledninger af Norton Commander. Suverænt til filhåndtering m.m.m.

Det startede med Norton Commander selv. Så blev det File Commander til OS/2 og siden hen Windows / Total Commander til Windows. Da jeg i sin tid første gang gav mig i kast med Linux, gjorde Midnight Commander al ting meget lettere. Hver gang med den samme grundlæggende brugergrænseflade, den samme basale funktionalitet og de samme funktionstaster.

Da jeg kort efter murens fald havde nogle konsulentopgaver i Polen, så jeg Norton Commander på alle pc'er. Næppe legale ret mange af dem, men de blev brugt. Det samme har gentaget sig andre steder i verden.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere