Alle kendt skyldige i Atea-sag - strengeste straf på halvandets års fængsel

Illustration: Jesper Kildebogaard
»Aktiv systematisk bestikkelse,« siger dommer om Atea-sagen. 10 millioner i bøde til selskabet og straffe på halvandet år til 40 dages fængsel.

Alle tiltalte i Atea-sagen om bestikkelse af flere offentligt ansatte er kendt skyldige. Det skriver flere medier.

Ifølge Computerworld får Atea en bøde på 10 millioner kroner.

Den tidligere it-driftschef i Region Sjælland, Rene Clausen, får den strengeste straf på halvandets års fængsel. Tidligere salgschef i Atea, Per Juul Andersen, får et års fængsel.

Tidligere koncernchef i Atea, Claus True Hougesen og tidligere koncern-it-chef i Region Sjælland, Michael Steen Hansen, får begge 10 måneders fængsel.

Carsten Viggo Willum Ritzau, tidligere salgsdirektør i Atea, og Peter Hillingsøe Trans, tidligere topchef i Atea, får begge 8 måneders fængsel.

Michael Mølkær Nielsen, tidligere it-direktør i Region Sjælland og it-udviklingschef i Koncern IT i Rigspolitiet får 40 dages fængsel.

Ifølge Finans.dk gjorde dommer Nanna Blach det klart, at det er bevist, at Atea var ansvarlig for »aktiv systematisk bestikkelse« - en samfundsskadelig aktivitet, som både risikerer at undergrave borgernes tillid til offentligt ansatte og potentielt kan forstyrre den frie konkurrence.

Bestikkelsessagen vedrører luksusrejser og besøg på gourmetrestauranter for over to millioner kroner i perioden 2009-2014.

Udgifterne blev betalt fra en særlig konto, som Region Sjælland havde hos Atea.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Flemming Riis

bøden er ligegyldig , spørgsmålet er om SKI smider dem af aftalerne , det er hvad der kan gøre ondt

Men det gør de nok ikke , dels har de forbedret sig , det er sket i fortiden og to big to fail aldrig skader , og det var tidligere ansatte , og de samarbejde (hvad er alternativet at politiet tog alle servere?)

Dog beviser det sig at det kan svare sig at snyde bare ikke for syndebukkene

Ditlev Petersen

Uhm, jo, det er sådan set præcis det ordet "syndebuk" dækker over...


Arh, en syndebuk er et individ, oprindeligt en rigtig buk, der ved magi og besværgelser pålægges al skyld for hele folkets synder. Derpå jages bukken ud i ørkenen. Altså én, der tager skraldet, hele skraldet. For andre.

Jeg kan ikke lige huske stedet i Moseloven, men det er der, det kommer fra.

Princippet er i øvrigt glimrende. Og det kan også anvendes uden for domstolene. Når et eller andet rigtigt går i ged (der var den igen!), så ligger skylden altid på en eller anden, der er rejst. Eller på en eller anden, som ledelsen har set sig sur på. Nogle af os kan stadig huske Forløbsdiagnoserne i Det Grønne System.

Hans Nielsen

Hvor meget tjente Atea på affæren? Jeg har svært ved at vurdere om bøden har en afskrækkende størrelse.


Hvis region med afgørelsen i denne sag, og indkøbscentralen kan bevise at de er blevet snydt, eller har betalt for meget. Så kan der måske rejses sager om tilbagebetaling af dette.
Men du har helt ret. En bortdømmelse af firma, og alle de involveret personer, evt i en afmålt årrække vil være det rigtigt. Og det vil virke afskrækkende. Mener også det er muligt, men det sker nok ikke, der sidder nok stadig mange i region, stat, firmaer og politi, som ryster i bukserne, og er glade for de ikke kom med i sagen. Så der skal nok hurtigt lægges låg på...
Så der går nok GED i den.,

Poul-Henning Kamp Blogger

Princippet er i øvrigt glimrende. Og det kan også anvendes uden for domstolene. Når et eller andet rigtigt går i ged (der var den igen!), så ligger skylden altid på en eller anden, der er rejst. Eller på en eller anden, som ledelsen har set sig sur på. Nogle af os kan stadig huske Forløbsdiagnoserne i Det Grønne System.

Det var præcis således en del store danske virksomheder fortolkede "Dataansvarlig" indtil GDPR: Der skulle udpeges en person som påtog sig ansvaret og sagde op hvis en møgsag ramte forsiderne.

I Atea-sagen ser det dog ud som om Politiet og Anklagemyndigheden har fået fat i dem der faktisk havde fingrene i kagedåsen.

Mogens Lysemose

Ateas egen udlægning af sagen fortjener da også at blive hørt:

https://www.atea.dk/om-atea/presse/pressemeddelelser/2018/atea-acceptere...

Hvis det faktisk er rigtigt at den nye ledelse har gjort "alt" hvad de kunne for at få ryddet op og afsløre ulovlighederne er det da brandærgerligt for dem hvis det koster alle offentlige aftaler at de valgt at rydde op i det.
Synes dog det virker mistænkeligt at man opdager ulovligheder og så vi "afvikle" dem internt... Lugter af damage control.

Under alle omstændigheder er det godt at der er alvorlige konsekvenser for hele virksomheden ved at bedrive korruption; det kan jo højne motivationen for at forebygge det.

Mht. syndebuk eller ej:
Det jo ikke hvem som helst der er blevet dømt, det er bla. den tidligere topledelse i ATEA. I modsætning til Tibet-sagen hvor kun menige blev dømt for ministeriets og PETs "opfordringer" til ulovligheder. I Tibet-sagen er det tydelige syndebukke hvor ATEA-sagen tyder på at man har fået fat i bagmændene.

Hans Nielsen

I Tibet-sagen er det tydelige syndebukke hvor ATEA-sagen tyder på at man har fået fat i bagmændene.


Du har sandsynligvis ret i at det er bagmændene. Om det er så er dem alle, og om mange andre har vidst besked men ikke sagt noget. Det får vi nok ikke svar på.

Men glad for at min formodning forhåbentligvis bliver til skamme. Om at der ikke, kommer repressalier overfor ATEA.

At det er bagmændene... Følg pengene, hvem var med på rejser, hvem fik gaver, ....

René Nielsen

Jeg synes at sagen er svær. Hvis en Atea stikker DKK 25.000 i hånden på en offentlig ansat for at opnå ”fordele”, så er sagen klar bestikkelse og at begge parter bør straffes.

Men sådan synes jeg ikke sagen fremstår overfor de offentligt ansatte. Atea som har sat dette i system skal straffes.

Og aftaler man som offentligt ansat, at beløb skal indsættes på en bestikkelseskonto, så skal hammeren falde, men ham som ikke kender til kontoen, men modtager fordele betalt fra denne konto, hvordan skal han vide at han modtager bestikkelse?

Med mindre der er tale om exceptionelle ting, så er det jo i praksis arbitrær straf, at straffe ham for at modtage bestikkelse og især hvis han forinden har clearet forholdet med sin chef.

Et spørgsmål - hvornår har du sidst set din værts regning? Og hvornår er en middag exceptionel dyr? Det er sgu for småligt bagefter at kunne fastsætte en kuvertpris ikke må overstige X kroner. Og er den pris overskredet, så er det i fængsel.

Ser vi på IT branchen så afholdes de globale konferencer steder som Dubai, Las Vegas, Singapore, Orlando osv. For sådan er det indenfor Medicinalindustrien, IT og mange andre brancher. Agendaen er jo som oftest udefra givet på disse konferencer.

Hvis du vil have førstehåndsadgang til de førende producenter, kunder med erfaring indenfor de nyeste teknologier, forskere mv., så dukker man op der.

Skal offentligt ansatte blive væk fra den slags konferencer? Det ville jeg som borger ikke være tryg ved, for se hvordan det går med Skat og deres forældede IT systemer. Det bliver med sikkerhed ikke bedre at, at man bliver væk fra den slags konferencer af frygt for efterfølgende at blive straffet.

Der er brug for, at der udarbejdes realistiske retningslinjer for offentligt ansattes deltagelse i den slags arrangementer, uden at de står ”med det ene ben i fængslet”.

Det er sjovt at når udlændige er i Danmark så kan vi godt forstå at udlændingene skal følge vore regler og skikke, men er vi afsted, så skal udlandet underlægge sig danske ”bestikkelsesregler”.

For nogle år siden var jeg i Dublin og i flyveren hjem sad jeg bag et par skattefolk som højlydt brokkede sig over at var svært at (officielle) kvitteringer for taxi, mad og lignende. Og sådan er det i udlandet – anderledes.

Man er ikke svindler fordi man ikke har en officiel taxikvittering og sender vi offentligt ansatte afsted, så nytter det ikke noget at Dolores Nidkær i form af retten i Glostrup bagefter anvender danske regler på udenlandske situationer.

Poul-Henning Kamp Blogger

men ham som ikke kender til kontoen, men modtager fordele betalt fra denne konto, hvordan skal han vide at han modtager bestikkelse?

Vi har en tendens til at kalde dem "administrerende direktør" her i landet, men den præcise titel er faktisk "ansvarlig direktør".

Ukendskab til hvad din organisation går rundt og roder med er ingen undskyldning, slet ikke til de lønninger de får nu om dage.

Jesper Hansen

Ser vi på IT branchen så afholdes de globale konferencer steder som Dubai, Las Vegas, Singapore, Orlando osv. For sådan er det indenfor Medicinalindustrien, IT og mange andre brancher. Agendaen er jo som oftest udefra givet på disse konferencer.

Hvis du vil have førstehåndsadgang til de førende producenter, kunder med erfaring indenfor de nyeste teknologier, forskere mv., så dukker man op der.

Skal offentligt ansatte blive væk fra den slags konferencer? Det ville jeg som borger ikke være tryg ved, for se hvordan det går med Skat og deres forældede IT systemer. Det bliver med sikkerhed ikke bedre at, at man bliver væk fra den slags konferencer af frygt for efterfølgende at blive straffet.


Det er jo ikke umuligt at betale turen selv ud af it-budgettet. Man SKAL ikke tage med en leverandør. Faktisk er de fleste leverandører opmærksomme på at offentligt ansatte ikke må få turen foræret.

Så svært er det heller ikke, at gøre tingene rigtigt.

Det er sjovt at når udlændige er i Danmark så kan vi godt forstå at udlændingene skal følge vore regler og skikke, men er vi afsted, så skal udlandet underlægge sig danske ”bestikkelsesregler”.

For nogle år siden var jeg i Dublin og i flyveren hjem sad jeg bag et par skattefolk som højlydt brokkede sig over at var svært at (officielle) kvitteringer for taxi, mad og lignende. Og sådan er det i udlandet – anderledes.

Man er ikke svindler fordi man ikke har en officiel taxikvittering og sender vi offentligt ansatte afsted, så nytter det ikke noget at Dolores Nidkær i form af retten i Glostrup bagefter anvender danske regler på udenlandske situationer.

Nu er det jo ikke bare et par manglende kvitteringer den her sag handler om.

Mogens Lysemose

Nej den er faktisk ikke så svær. Reglerne for gaver og bestikkelse har veldefineret længe. Se eks.

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraa...

men går det at gå lidt over grænsen så går det nok også at gå lidt mere over grænsen...
Lidt ligesom fartgrænserne er veldefineret, men hvis der ingen risiko for fartkontrol er så vil mange køre mere og mere for stærkt...

Og at landets toppolitikere har svært ved at holde styr på hvornår de er (stats-)ministre og hvornår de er privat-personer med bibeskæftigelser gør det ikke nemt for landets borgere at se dem som rollemodeller. Hvis Statsministeren må få betalt sit tøj og få gratis sommerferie hvorfor må alle andre danskere og offentligt ansatte så ikke?

Mogens Lysemose

At det er bagmændene... Følg pengene, hvem var med på rejser, hvem fik gaver, ....

De blev skam også dømt:

tidligere it-driftschef i regionen Rene Clausen og tidligere it-direktører Michael Steen Hansen på overdådige rejser til steder som Las Vegas og Dubai.

Onsdag fældede retten i Glostrup dom over de i alt otte tiltalte, deriblandt firmaet Atea. Rene Clausen fik 1,5 års ubetinget fængsel mens Michael Steen Hansen fik ti måneders fængsel.

https://sn.dk/Erhverv/Region-Sjaelland-standser-alle-koeb-hos-Atea/artik...

Jens Jönsson

Det jeg synes er endnu mere tankevækkende, er at den praksis der er udført af ATEA med de offentlige ansatte, jo bare er den der benyttes overfor ansatte i det private erhvervsliv.

Personligt har jeg selv været ude at spise på ATEA's regning og kender til folk der har fået gaver af dem.

Der hvor det bliver gustent er når medarbejderen i en virksomhed tilsidesætter andre leverandører, sådan at der ikke bliver spurgt flere om tilbud på løsning (rigtig metode er vel reelt at spørge 3 leverandører), og man kun efterfølgende handler et sted, selvom priserne er dyrere.
Hvis øverste ledelse (Det kan så være at de også har fået både gaver, rejser og restaurantbesøg) ikke er klar over det, er det jo reelt at bedrage den virksomhed man er ansat i....

Det har jo i mange år været kotyme at "bestikke" medarbejderne hos kunder i mange år i IT branchen.

Hans Nielsen

eg synes at sagen er svær. Hvis en Atea stikker DKK 25.000 i hånden på en offentlig ansat for at opnå ”fordele”, så er sagen klar bestikkelse og at begge parter bør straffes.


Du hopper i forsvarsadvokaternes fælde.

Offentlig Ansatte må IKKE modtager noget som helst.

Hvis vi tager en sundhedsassisten, hun må modtage en LILLE pakke chokolade, som kattetunger som tak. Hvis hun er smart og ikke vil have problemer, så takker hun nej.

Hvorfor skal leder der tjener 10-30 gange mere, have flere rettigheder ?og ikke kunne betale for deres egne rejser, elektronik og fornøjelser.

Eller du mener at de svage, underbetalte skal have med pisken, mens dem med de gode bonusser og høje lønninger skal have en gulerod.

Altså samme tendens vi har set ved toppolitiker, som Lykke og carl holst . Hvor aviser, advokater, tøj, kørsel og rejser selvfølge skal betale af alle andre end dem selv. Det har de jo ret til ?

Anne-Marie Krogsbøll

I følge artikel i dag har Atea indgået forlig med Bagmandspolitiet ved at acceptere en stor bøde mod lovning på, at der ikke rejses yderligere tiltaler mod Atea ('s medarbejdere?):
https://www.computerworld.dk/art/244050/atea-indgaar-forlig-med-bagmands...

Det er meget trist for tilliden. Hvis bagmandspolitiet mener, at der er yderligere forhold, der burde forfølges, så burde det gøres. Det er helt galt, hvis man kan købe sig fra retsforfølgelse, hvis bare man har penge nok.

Dette er måske en af de måder, Danmark opretholder sit ry som ikke særligt korrupt. Vi gør størstedelen af korruptionen statsautoriseret (partistøtte, kandidatstøtte, VL-klubber etc. ), og resten lader vi firmaerne købe sig fra - for det vel det, et sådant forlig handler om?

Dette er en sørgelig udgang på Atea-sagen, som ellers kunne være blevet et ordentligt spark i bolledejen i det offentlige indkøbssystem, som kunne have været med til at genoprette lidt af tilliden. Min har i hvert fald nu bare fået endnu et knæk.

Log ind eller Opret konto for at kommentere