Hvornår møder chefen på arbejde? Og hvor ofte og hvor længe handler den samme kunde i supermarkedet? Alt det og meget mere kan private og virksomheder få svar på via det wifi-signal, som smartphones og andre mobile enheder udsender.
Det skriver avisen Ingeniøren fredag.
I London er det netop kommet frem, at skraldespande i den britiske hovedstad har været udstyret med elektronik, der gennem en uge i juni har indsamlet mere end en halv million ID’er fra intetanende forbipasserendes telefoner og tablets. Bystyret har krævet indsamlingen stoppet, og sagen er nu indbragt for det britiske svar på det danske Datatilsynet, Information Commissioner’s Office.
ID’erne – de såkaldte MAC-adresser – kan opsamles med udstyr til få hundrede kroner, og de kan potentielt bruges som en slags ‘real life cookies’ – de små data-stumper, der i browseren registrerer vores aktiviteter på nettet, og som hjemmesider ifølge europæisk lovgivning skal gøre opmærksom på brugen af.
Mens en internet -cookie eksempelvis kan fortælle, om du har besøgt en hjemmeside før, så kan en MAC-baseret ‘real life cookie’ i princippet afsløre, om du tidligere har besøgt en restaurant eller bodega.
'Vanvittige mængder af lokationsdata'
»Sagen med skraldespandene er bekymrende. Det kræver absolut intet at sætte en database op og koble den med andre databaser, så man kan se, hvilke butikker folk har besøgt og andre lokationsdata. Det er vanvittige mængder af lokationsdata, som ikke burde være så let tilgængelige,« siger it-sikkerhedsekspert ved finske F-Secure Sean Sullivan, som tilføjer, at enhver – i modsætning til teleselskabernes data om folks bevægelser – i princippet kan opbygge data om folks færden på baggrund af MAC-adresser uden nogen form for dommerkendelse.
MAC-adressen knytter sig til den enkelte enhed og kan ikke umiddelbart føres tilbage til en person. Men kombineret med manuelle eller automatiserede observationer af, hvem der er til stede, når en specifik MAC-adresse popper op, vil det alligevel være muligt at knytte adresserne til personer.
Perspektivet ved MAC-indsamlingen er ifølge en meddelelse fra firmaet bag forsøget i London, Renew, at kunne forudsige folks færden – blandt andet i forhold til, hvor de vil drikke, spise, eller hvilke personlige vaner de har. Også af private kan den automatisk udsendte MAC-adresse bruges til eksempelvis at registrere, om en enhed befinder sig på et givent sted på et bestemt tidspunkt.
Sean Sullivan opfordrer til, at der kommer et lovgivningsmæssigt fokus på indsamling af MAC-adresser.
Datatilsynet på bar bund
Datatilsynet kan ikke umiddelbart oplyse, hvorvidt den form for registrering er lovlig eller ej:
»Vi har mig bekendt ikke haft sager, der minder om det her. Og derfor har vi ikke haft nogen stillingtagen til det. Det er spørgsmålet, om det overhovedet er personoplysninger, men hvis det er, så er der i hvert fald med persondataloven mulighed for at foretage forskning,« siger kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen.
Netop forskning har opsamling af MAC-adresser været brugt til i Aarhus. Her har der været et forsøg med at indsamle MAC-data for at undersøge borgernes brug af kommunens grønne områder. Og et andet eksempel kommer fra den nordjyske virksomhed Blip Systems, der bruger wifi- og Bluetooth-informationer fra mobile enheder til at forudsige flowet af trafik på veje og menneskestrømme i lufthavne.
Teknisk chef i virksomheden Lars Tørholm fortæller, at en telefon normalt udsender sin MAC-adresse med få minutters mellemrum eller endnu oftere. Han tilføjer, at løsningen fra Blip Systems ikke kan anvendes til at overvåge enkelte enheders færden, idet systemet udelukkende opsamler MAC-data i anonymiseret form.
Lektor ved Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet Mikkel Baun Kjærgaard forklarer, at både Windows-, Android- og iOS-telefoner udsender deres MAC-adresse. Den eneste måde at undgå det på er at slukke for wifi-signalet.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.