Alle danskere skal modtage post fra det offentlige digitalt i 2014 - hvis de vil

Ny lov om digital kommunikation mellem borgere og myndigheder bliver uden tvang. Alle kan bede om lov til at beholde papirbrevene, når digital post bliver obligatorisk i 2014.

I løbet af 2013 skal alle virksomheder skifte til ren digital kommunikation med myndighederne. Og året efter er det borgernes tur.

Sådan lyder det i lovforslaget om digital post, som blev fremsat fredag formiddag i Folketinget.

Men loven rummer undtagelser, som alle borgere kan udnytte, uanset hvor meget eller lidt forstand, de har på at bruge en computer, fortalte Lars Frelle-Petersen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, på et pressemøde.

»Alle kan i princippet få en generel undtagelse, hvis de møder op personligt og beder om det,« forklarede han.

Målet er, at højst 20 procent af borgerne får en undtagelse og stadig skal have henvendelser fra hele den offentlige sektor på papir og bragt med fodpost. Jo mere, der kan flyttes til borgernes digitale postkasser, jo større besparelser på frimærker og administration.

Med loven bliver Danmark det første land i verden til at indføre digital kommunikation mellem borgere og myndigheder som standard. Og faktisk er 800.000 danskere allerede tilmeldt Digital Post. De får bare stadig mange papirbreve tilsendt, fordi langt fra alle myndigheder i dag kan håndtere den nye, digitale kanal.

»Der er mange steder, hvor man ikke er klar endnu, så vi har også en stor, intern opgave foran os. Når alt bliver sendt digitalt i 2014, vil det også være nærliggende at følge op med at digitalisere de interne arbejdsgange. Det er ikke en del af loven, men vi vil nok nærstudere de myndigheder, som printer breve ud, de modtager digitalt,« sagde Lars Frelle-Petersen.

To store knaster for de offentligt ansatte er ved at blive høvlet af.

En samlet fjernprint-løsning for hele den offentlige sektor skal sørge for, at en sagsbehandler ikke selv skal tænke på, hvordan et svar til en borger skal sendes af sted. Dokumentet sendes ud digitalt, og så vil det automatisk blive omdannet til et papirbrev, hvis borgeren har fravalgt Digital Post.

Læs også: Få overblikket: Sådan bliver statens nye langdistance-printer

Derudover skal der styr på, hvordan en sagsbehandler kan underskrive for eksempel en afgørelse i en sag, før den sendes af sted til borgeren.

»Det behøves ikke være en underskrift, som vi kender den, men et slags stempel, ligesom når en mælkekarton stemples i toppen. Borgeren skal bare kunne se, at dette er et endeligt og autoritativt dokument, har ombudsmanden sagt,« forklarede vicedirektøren.

Læs også: Farcen er afblæst: Ingen grund til underskrift i e-mails fra kommunen

Dette stempel - eller hvad det nu bliver - kan så tilføjes både til de analoge og de digitale breve, når dokumentet er sendt af sted til fjernprint-centralen.

Når borgeren skal læse de digitale breve fra for eksempel kommunen, sker det i den digitale postboks, som man logger ind på med NemID på Borger.dk eller via Eboks, der leverer løsningen.

Derinde kan borgeren så svare sagsbehandleren, uden at der er behov for yderligere signering af dokumentet.

»Når man er inde i postboksen, har man jo brugt NemID til at logge ind, så det er godt nok. Den løsning har vi valgt ud fra erfaringer med den tidligere digitale signatur. Det var helt umuligt at få folk til at downloade software og signere en e-mail,« sagde Lars Frelle-Petersen.

Skiftet til Digital Post som standardløsning i 2014 vil blive varslet med store informationskampagner. Alle borgere vil også få et analogt brev om overgangen.

»Så får de det sidste analoge brev fra det offentlige, og alene det koster faktisk et tocifret millionbeløb. Men det viser jo også bare besparelsespotentialet i at skifte,« lød det fra Lars Frelle-Petersen.

Men at få borgerne til at hitte ud af, at kommunikationen med det offentlige vil blive digital er ikke nødvendigvis den største opgave. Loven betyder nemlig, at hele den offentlige sektor skal skrotte alle papirbreve.

»I dag kan du ikke kommunikere digitalt med sygehusene, så det bliver en kæmpe omstillingsproces for dem at skulle sende indkaldelser og resultater af prøver digitalt. Politiet er også et eksempel på en sektor, der skal gøre noget, før de er klar i 2014,« sagde vicedirektøren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Benny Tordrup

Kunne godt tænke mig, at det bliver muligt at kommunikere direkte med offentlige myndigheder uden om e-boks, såfremt man har en digital signatur tilknyttet den email, man benytter til kommunikationen (kræver så bare lige, at jeg får den digitale signatur fra NemID til at fungere med MS Outlook 2007 :-)).

  • 3
  • 0
Jesper Kleis

Et krav for at det kan blive en succes - er at det skal være lige så let at checke sin e-boks som der er at checke sin almindelige postkasse.

Så jeg forestiller mig at det bliver et krav at man skal skrive sin cpr-kode, samt skrive en alenlang adgangskode med drejehjul for at få åbnet sin postkasse i fremtiden.

Yeah - man kan få tilsendt en e-mail/sms når der kommer ny post til en i e-boksen. Men hvad med notifikationer i e-boks appen, eller en app der fungerer flydende. Eller hvor man ikke skal skrive alenlange koder ind hver gang man vil checke sin fysiske post.

  • 3
  • 1
Christian Nobel

Så længe der er tale om en Facebook model, styret af et privat foretagende, så bare glem det.

Når der foreligger en rigtig (og dermed lovlig) digital signatur, der gør at den signerede post leveres til min mailkonto så er det en anden snak.

Og så er det i øvrigt tragikomisk når LFP udtaler: "Der er mange steder, hvor man ikke er klar endnu, så vi har også en stor, intern opgave foran os"

Tænk, måske det ville være smartere at få hele den offentlige sektor til at fungere først, før man putter en håndgranat i hånden på borgerne.

Og portoargumentet er en stråmand - lad os hellere få at vide hvad omkostningerne ved alle disse fantastisk systemer, som åbenbart opfinder sig selv, vil komme til at koste samfundet - mon så ikke udgiften til porto vil blegne i forhold til?

  • 11
  • 1
Nicolai Klausen

Der det offentlige ikke kan sandsyndeliggøre om du har modtaget det.

Pr lov (også selvom den lover er dybt forældet) har du modtaget et brev fra det offenlige, dagen efter afsending.

Med e-boks har det offentlige en kvittering for, at brevet er modtaget.

Du for aldrig lov til, at modtage brev fra det offentlig, uden bevis for modtagelse, i nogen anden form end alm brev. En hvert afløser til det alm. brev vil kræve en kvittering for modtagelse.

Jeg vil heller ikke acceptere e-boks, men email er ikke en erstatning for e-boks.

  • 0
  • 0
Jan Gundtofte-Bruun

Jeg ville gerne se (og bidrage til at lave) en webmail-løsning, som: * er gratis for borgeren, nationalt drevet, og med tilhørende garantier og lovkrav; * giver hver eneste borger en unik, forudsigelig, og utvetydig email adresse baseret på deres CPR-nummer[1]; * har en indbygget "tvungen, uuuh" men frem for alt ORDENTLIG digital signatur, som man enten kan bede systemet om at generere, eller importere sin egen PGP/GPG nøgle til; * skal erstatte e-boks; * ikke benytter sig af NemId; * kan bruges med IMAP-adgang så man kan have sine data lokalt; * tillader forwarding til en vilkårlig anden email-adresse; * behøver jeg at sige at den bør være åben sovs?

[1] som jo alligevel ikke er nogen hemmelighed, vel

  • 5
  • 0
Benny Tordrup

Med e-boks har det offentlige en kvittering for, at brevet er modtaget.

Hvad med kvittering for modtaget og kvittering for læst? Disse kan man i hvert fald sætte i Outlook (ved ikke, om de er inkluderet i standardnerne for email protokollerne).

Ganske vist kan modtageren undlade at sende kvittering for læst, men kvittering for modtagelse bliver genereret af mail-serverne.

Og hvis der sendes til en ikke eksisterende mail-adresse, så mener jeg, at mailprotokollerne foreskriver, at det skal generere en fejlbesked til afsenderen.

  • 0
  • 2
Jan Gundtofte-Bruun

Med e-boks har det offentlige en kvittering for, at brevet er modtaget.

Spørgsmålet er modtaget af hvem]? Der er under alle omstændigheder ingen reel garanti for modtagelse med mindre man benytter sig af personlig overlevering. I tilfældet af min postkasse er antagelsen at jeg føler ejerskab for den og sørger for at se i den -- i tilfældet af e-boks har jeg ikke reelt ejerskab, men loven ændres så antagelsen holder. Det er urimeligt.

Lad mig tilføje til min liste: * skal sende kvittering for modtagelse så skulle den være i vinkel.

Jeg vil heller ikke acceptere e-boks, men email er ikke en erstatning for e-boks.

Jeg vil give dig ret i hele din sætning, hvis jeg må tilføje "men vilkårlig email er ikke"; jeg mener godt at en nationalt drevet webmail-løsning kan være både bedre, billigere, og simplere (ikke mindst overfor brugerne) end et sammensurium af private firmaer.

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Du stiller det helt forkert op.

Dels fungerer den virkelige verden for alle andre, herunder virksomheder, ved at der sendes mails rundt, og det fungerer sjovt nok ret godt. Endvidere kan der kræves kvittering for modtagelsen, og hvis ikke der reageres på det, så kan der tages de fornødne forholdsregler.

Dels er det nødvendigt at have forskellige sikkerhedsniveauer, og det er her den centrale model falder til jorden med et øredøvende brag, for der kan ikke skelnes, svarende til hvis du vil give din nabo adgang til nøglen til dit haveskur, fordi han skal låne din græsslåmaskine, så giver du ham hovednøglen til alt.

Endvidere er det udtryk for en tankegang der ikke hører hjemme i et demokrati at antage at borgerne ikke er i stand til at tage vare på sig selv.

Så det hele skal vendes upside-down og tage udgangspunkt i den kompetente borger, og hvis denne ønsker (rigtig, lovlig signeret, med egen nøglekontrol) e-mail tilsendt til egen mailboks, så skal det offentlige tilbyde det - og så vil det også blive en succes.

Tvang er ikke vejen frem, og tryk avler som bekendt modtryk!

  • 8
  • 0
Henrik Stig Jørgensen

modtage [ˈmoðˌta'], bøjn. [-ˌto', -ˌta'jəð] vb. -r, modtog, -t modtage ngt få og tage imod noget som nogen giver el. afleverer til én = få, tage imod

Alle danskere skal modtage post... blablabla... på Borger.dk eller via Eboks

Det er ikke at modtage post. Det er at hente post. Så længe det at få adgang til ens post kræver at man manuelt autentificerer og efterfølgende downloader posten er der ikke tale om at modtage post.

  • 7
  • 1
Niels Didriksen

Når der foreligger en rigtig (og dermed lovlig) digital signatur, der gør at den signerede post leveres til min mailkonto så er det en anden snak.

Det gør der da allerede, og har gjort i mange år. TDC's OCES signatur, som jeg bruger hver gang jeg skal logge ind i det offentlige for f.eks. at slette mit eboks abonnement og den slags.

Så, ja. Det eksisterer allerede. Men desværre, NemID-kartellet og deres politiker-skødehunde arbejder benhårdt på at få det destrueret.

Det var fra politisk hold et krav at DanID leverede en ækvivalent ÆGTE digital-signatur løsning siden 2010, men DanID har konstateret, at der ikke længere skal betales bod for kontraktlig misligholdelse, så dit ønske er en realitet nu, men desværre ikke ret langt ind i fremtiden.

  • 0
  • 0
Carsten Stenberg

Det virker som om, at man i den digitale brevløsning blander begrebene almindelig brev, personfølsomme indhold og anbefalet brev sammen !

Hovedparten af breve der sendes fra det offentlige er af ganske almindeligt indhold, f.eks. ejendomsskatter, indkaldelser, orientering om lovændringer, indkaldelse til tilsyn osv.

Disse emner sendes ikke som anbefalet brev, og derfor burde de kunne sendes til en ganske almindelig emailadresse uden certifikat og andre sikkerhedsforanstaltninger hvis borgeren ønsker dette.

Der er idag ikke krav om borgerne skal kvitterer for modtagelse, og det er borgernes eget ansvar f.eks. af postkassen står "lovligt" så disse breve kan modtages.

Desuden kan afsenderen i de fleste tilfælde undlade f.eks. at skrive det fuld cprnr, eller andre personfølsomme oplysninger, så selvom brevindholdet skulle falde i de forkerte hænder vil det have begrænset eller ingen konsekvenser.

Det reelle problem er breve som idag sende (eller burde sendes) anbefalet, f.eks. indkaldelser til retsmøder og værdipapirer, men denne gruppe udgør en meget lille mængde, og berettiger derfor ikke til de voldsomme investeringer en central løsning koster, og heller ikke berettiger at borgerne trives til digitale løsninger de har tillid til.

  • 4
  • 0
Christian Nobel

Fuldstændig korrekt, det er bla. det der er et meget stort problem ved e-Boks modellen, nemlig at der kun er et sikkerhedsniveau, og det per default er det højeste (hvis man kan tale om det, sålænge adgangsbiletten hedder NemID!).

Et andet meget stort problem med e-Boks er håndtering af fuldmagt - hvis jeg en dag ikke er hjemme for at modtage et anbefalet brev, så kan jeg en anden fuldmagt til at hente det brev og kun det for mig.

Med e-Boks kan man kun give en generel fuldmagt, hvilket betyder at hvis der er givet fuldmagt til at hjælpe f.eks. med nogle banksager, så er der givet fuldmagt til ALT, hvilket er en epic fail!

  • 7
  • 0
Jesper Lund

Men loven rummer undtagelser, som alle borgere kan udnytte, uanset hvor meget eller lidt forstand, de har på at bruge en computer, fortalte Lars Frelle-Petersen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, på et pressemøde.

"Alle kan i princippet få en generel undtagelse, hvis de møder op personligt og beder om det," forklarede han.

Det lyder interessant hvis Lars Frelle nu siger at den obligatoriske digital post (og hele tvangsdigitaliseringen med OCES NemID?) i virkeligheden er frivillig, og at alle borgere har et retskrav på at blive fritaget.

@version2: kunne I ikke spørge Lars Frelle hvor det står i L 160 http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/L160/som_fremsat.htm#dok

Jeg har nemlig ledt og ledt hele formiddagen, og jeg kan simpelthen ikke finde det.

Vi kan starte med bemærkningerne afsnit 4.4.1

De pågældende fysiske personer og juridiske enheder vil som hovedregel ikke kunne fravælge eller fritages for tilslutning. Der henvises til afsnit 4.4.3 om fritagelserne fra obligatorisk tilslutning.

Obligatorisk, men der er stadig håb [måske]. Vi går videre til afsnit 4.4.3, hvor det interessante afsnit er 4.4.3.1 (afsnit 4.4.3.2 handler om fritagelse for obligatorisk post vedrørende erhvervsforhold).

Her starter afsnit 4.4.3.1 med

Hovedprincippet for den obligatoriske tilslutning er, at de, der kan, også skal modtage deres post digitalt.

Jeg er en af dem som kan modtage digital post efter principperne i L 160, men jeg vil ikke hvis det kræver et samtykke til DanID (OCES NemID) og e-Boks for at kunne læse min "egen" post. Jeg vil ikke afpresses et "frivilligt" samtykke på den måde (hvordan skal jeg f.eks. kunne trække et sådant afpresset samtykke tilbage?).

Hvis man læser videre er der disse indledende bemærkninger om fritagelse

For nogle borgere er den digitale verden imidlertid ikke ligetil og problemfri. Uanset den i afsnit 3.4.2 beskrevne hjælp må det derfor formodes, at der vil være personer, som ikke vil have mulighed for at anvende Offentlig Digital Post. På den baggrund foreslås finansministeren bemyndiget til at fastsætte regler om fritagelse af fysiske personer fra obligatorisk tilslutning for så vidt angår den kommunikation, de pågældende modtager, og som ikke vedrører personers kommunikation om deres erhvervsforhold.

Og videre i samme afsnit

Udformningen af fritagelsesbestemmelserne vil tage udgangspunkt i forholdene på ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, stk. 1 og dermed tage højde for udviklingen i it-paratheden mv. indtil dette tidspunkt, og det er hensigten, at fritagelsesbestemmelserne i fremtiden skal justeres i takt med udviklingen i it-paratheden i samfundet.

Det fremgår temmelig klart at der menes fritagelse for borgere som ikke er i stand til at bruge en computer, og at denne fritagelse påtænkes udfaset over tid, i takt med at flere og flere bliver i stand til at bruge en computer. Derudover er der mulighed for fritagelse hvis man bor i et område hvor der kun kan fås internetforbindelser på max 512 Kbps (downstream, 640/10 Kbps er ikke nok).

Men hvor er den generelle fritagelse som alle kan benytte sig af (retskrav), og som Lars Frelle lige har reklameret med (måske for at tage brodden af kritikken om tvangsdigitalisering?).

Jeg kan ikke finde den. Det der kommer nærmest er vel disse bemærkninger i afsnit 4.4.3.1 (samme afsnit om fritagelse)

For borgere, der er omfattet af reglerne om obligatorisk tilslutning, indføres en procedure, der indebærer, at man kan fritages ved til et borgerservicecenter at afgive en erklæring om, at man er hindret i at modtage sin post fra det offentlige digitalt. Sådanne hindringer kan f.eks. være, at borgeren ikke har adgang til computer i eget hjem, har kognitiv funktionsnedsættelse, har fysisk funktionsnedsættelse eller har sproglige barrierer. Erklæringen indgives til borgerservicecentret i den kommune, hvor borgeren er eller senest har været folkeregistreret. Har den pågældende ikke været folkeregistreret i Danmark, træffes afgørelse af Finansministeriet. Der vil ikke ske en egentlig prøvelse af erklæringens rigtighed. Hvis en borger erklærer at være ude af stand til at modtage digital post, vil dette blive lagt til grund. Det bemærkes, at urigtig erklæring efter omstændighederne vil kunne straffes efter bestemmelsen i straffelovens § 163 om urigtig erklæring i retsforhold, der vedrører det offentlige.

Ok, alle borgere kan altså i princippet indgive en erklæring om at de ikke kan modtage digital post. Det offentlige foretager ingen kontrol af denne erklæring, men borgeren afgiver erklæringen under strafansvar.

Man kan måske læse dette som en indirekte opfordring om at begå kriminalitet hvis man ikke ønsker at bruge OCES NemID for at få adgang til sin "egen" post i e-Boks, og med denne formulering i lovens bemærkninger vil det måske være vanskeligt at straffe de borgere som afgiver urigtige erklæringer fordi de ikke ønsker at modtage post digitalt.

Meeen... det er altså ikke et retskrav på blive fritaget for at modtage post digitalt.

Jeg håber at version2 følger op på fritagelsesmulighederne, så vi kan få uddybet hvad Lars Frelle egentlig mener.

  • 8
  • 0
Per Erik Rønne

Der hævdes i tråden at man skal bruge NemID for at logge på eBoks.

Det behøver man nu ikke; man kan nøjes med at logge på med userID (CPR-nummer) og et selvvalgt, alfanumerisk løsen. I hvert faldpå en iPad.

Ditto med Danske Banks "TabletBank". Her kræves først NemID for foretage betalinger, eller flytte beløb kontiene imellem.

  • 0
  • 1
Jesper Kleis

Det behøver man nu ikke; man kan nøjes med at logge på med userID (CPR-nummer) og et selvvalgt, alfanumerisk løsen. I hvert faldpå en iPad.

Nøjes med??? - hvorfor i alverden skal man skrive sit cpr # hver gang. Og så et alfaløsen bagefter. Jeg kan checke kontoen på min bank med en pin på fire cifre - hvilket jeg gør dagligt.

e-boks, ja, da har jeg nu glemt mit alfaløsen. Derudover at app'en uanstændigt langsom og dårlig. Hvis man får breve med pdf'er - skal man først åbne beskeden og så pdf'en. Hvor besværligt skal det lige være?

For mig er tricket at markere min e-boks notifikationsbeskeder med et flag - hvis de er vigtige. Så vises de på skrivebordet, hvorefter jeg kan logge ind igennem min bank for at tage affære.

http://www.macbay.dk/9384817

  • 0
  • 0
Carsten Stenberg

Det er ligegyldigt, at man idag stadigvæk kan logge på eBoks uden NemID, for hvis lovteksten ikke specifikt angiver, at der fortsat skal tilbydes alternative login til NemId vil disse forsvinde !

Desuden har jeg ikke tillid til DanID som driver eBoks, og vil derfor ville vælge alternative løsninger.

Det anføres tit i den offentlige debat, at brugen af NemID sparer penge, men dette er ikke tilfældet hvis der allerede findes et loginsystem, som det f.eks. er tilfældet for Skat.

At det så kan være bekvemt at have et login istedet for mange er en anden sag, som den enkelte borger selv bør kunne træffe - ikke få trukket ned over hovedet, som det sker nu !

  • 3
  • 0
Jesper Lund

Det er ligegyldigt, at man idag stadigvæk kan logge på eBoks uden NemID, for hvis lovteksten ikke specifikt angiver, at der fortsat skal tilbydes alternative login til NemId vil disse forsvinde !

Lovteksten L 160 angiver alene at du skal bruge den offentlige postløsning som Finansministeren anviser (§ 2 stk 1). I dag er det e-Boks, næste år kan det være en løsning som Facebook står for.

Lovforslaget siger intet om hvordan du får adgang til din "egen" post. Det er dit problem, og at du eventuelt skal acceptere en masse betingelser som du måske ikke bryder dig om (via et "frivilligt" samtykke), er alene dit problem.

Når posten er i din offentlige digitale postkasse, er den afleveret til dig. Hvis nogen skriver til det offentlige fra din digitale postkasse, er brevene per definition afsendt af dig, uanset om det er dig eller en MiTM hacker der har sendt brevet (det fremgår direkte af loven). Du er kun "dig" i det omfang som den obligatoriske offentlige selvbetjening tillader det.

Medmindre det hele altså i virkeligheden er frivilligt som Lars Frelle nu vil have os til at tro??

  • 5
  • 0
Nicolai Klausen

Grunden til der skal være en kvittering for modtagelse (selvom det ikke er et anbefalet brev) er at almindelige breve pr definition bliver modtaget (også selvom posten ikke længere er en pålidelige leverandører). Derfor skal erstatning for et almindeligt brev også nå frem. Bemærk at der ved almindeligt brev kun er garanteret levering, ikke læsning. Derfor er det også nok for lovgiver, at have granti for levering i din e-boks.... Om du tømmer den er op til dig, ligesom med din almindelige postkasse...

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Bemærk at der ved almindeligt brev kun er garanteret levering, ikke læsning. Derfor er det også nok for lovgiver, at have granti for levering i din e-boks.... Om du tømmer den er op til dig, ligesom med din almindelige postkasse...

Der er kun "garanteret levering" fordi det eksplicit er skrevet ind i loven. Der kunne også have stået at brevet var "leveret" når det offentlige havde skrevet en tekst på borgerens måske ikke-eksisterende Facebook væg. I stedet har man valgt at brevet er "leveret" når det er "afleveret" i borgerens måske ikke-eksisterende e-Boks.

Uanset hvad kan borgeren kun få adgang til sin "egen" post ved at afgive en række vidtgående samtykker til private firmaer som e-Boks og DanID (uden OCES NemID kan man slet ikke komme til at afgive et samtykke til e-Boks for så vidt angår den offentlige digitale post).

Sammenligningen med en almindelig (fysisk) postkasse er fuldstændig vanvittig. Jeg skal ikke afgive en stribe vidtgående samtykker, og udstede en blanco fuldmagt i stil med OCES NemID, for at få adgang til breve og pizzareklamer i min rigtige postkasse.

  • 4
  • 0
Christian Nobel

Derfor skal erstatning for et almindeligt brev også nå frem.

Og der sendes slet ikke e-mails rundt mellem firmaer og private mv i dag?

Mon ikke vi roligt kan regne med at sandsynligheden for en mail kommer frem til modtagers mail konto er højere end et brev leveret fra en knallert på fortovet modsat færdselretningen?

Og når du siger REQUEST, hvad mener du så egentlig med det?

  • 0
  • 0
Claus Bruun

Hvis man kunne sætte E-boks op til at forwarde til sin egen email (krypteret med mit certificat != NemID.OCES), og opsætningen kunne gøres uden NemID.OCES (alm NemID pin ok), så kunne jeg leve med det. Jeg skrev for nogle måneder siden nedenstående til eboks (uden at få svar naturligvis):

" Hvornår bliver det muligt automatisk at videresende mails fra e-boks til ens egen email konto ? Jeg forestiiler mig, at jeg kan gå ind i mine indstillinger og uploade min public key, hvorefter i automatisk encrypter og forwarder til min mail adresse. Det er vigtigt at løsningen implementeres med frit valgt certificat, så det ikke er bundet af NemId OCES - som vi er mange, der ikke stoler på, da den ikke opfylder alle krav til at være en digital signatur, hovedsaglig fordi vi som borgere ikke har eksklusiv adgang til den private nøgle...

Hvis ovenstående var muligt ville jeg tilmelde alt jeg kunne, hvor jeg idag har tilmeldt så lidt som muligt, pga. besværet med at skulle logge ind på e-boks istedet for bare at kigge i sin mail.

Hvis ovenstående ikke er muligt, burde en "download det hele som zip" evt "siden sidst" være muligt, så man kan få sine dokumenter hjem, hvor de hører til i one-go (og ikke 25 ad gangen som idag).

At e-boks beholder dem som backup er en fin men ikke nødvendig service... "

  • 0
  • 0
Carsten Stenberg

Grunden til der skal være en kvittering for modtagelse (selvom det ikke er et anbefalet brev) er at almindelige breve pr definition bliver modtaget

Det holder vist ikke ;-) - at en afsender smider et brev i en fysisk postkasse er ikke dokumentation for at det havner det rigtige sted.

Dette kræver en underskrift af en mellemmand eller den endelig modtager knyttet til det enkelte brev, og det sker idag kun med anbefalet brev.

Min pointe er stadigvæk, at langt den overvejende del af post fra det offentlige ikke behøver, at blive beskyttet mere end det kan lade sig gøres ved at sende en ganske almindelig mail.

I øvrigt kan den det undrer at lovgrundlaget ikke er vendt om, således at det offentlige kræver, at borgeren angiver en elektronisk postkasse (mail, Facebook, eBoks osv). Det ville svarer til NemKonto, hvor borgeren skal opgiver en bankkonto, men det offentlige ikke kan kræve at det er en konto i en bestemt bank, kun at det er anerkendt pengeinstitut.

  • 2
  • 0
Søren Mortensen

Mon ikke post-digitaliseringen etc.etc. er gået i økonomisk selvsving. Der findes næppe noget enklere i denne cyperfortryllede verden end at sikre formidlingen. Gad vide, om man vil det - eller bare lader som om, fordi der er flest moneter i at spille på morgendagens nyeste secure wild card. Det hele virker sådan lidt NemId børnehaveagtigt og ganske tosset i forsøget på at tjene kassen i stedet for at sikre en ordentlig og elektronisk redelig kommunikation i et oplyst samfund. Der må godt gå lidt old fashion i det her spredningsforetagende, som på alle måder bør tjekkes for udviklingsobtruerende adfærd i jagten på dumhedens 5 kr. ekstra i fortjeneste. Hej 151. PIP!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere